Coaching på stress og dilemmaer

Udover at jeg selv stresscoacher mange gange hver uge, og dermed lytter til mange dilemmaer, nyder jeg at høre den radioudsendelse, der hedder “Mads og monopolet”.

Det er hver lørdag fra kl. 9-12, at man som lytter kan høre på forskellige dilemmaer, som et panel, bestående af tre kendte personer (skuespillere, politikere, sportsfolk, psykologer, mediefolk mv.) giver deres bud på at få løst.

Udover at det er underholdende og tankevækkende, hvad vi som mennesker kan have af dilemmaer, privat som fagligt, ja så tænker jeg tit på, at der netop er en belastning eller en stress, om du vil, hvis og når et dilemma har været uløst i for lang tid.

Et dilemma er jo netop kendetegnet ved, at man kan se en situation fra flere sider, men ikke ved, hvad der er mest rigtigt og mindst forkert at gøre. Mange gange vil man ikke såre andre, hvorfor man ikke vælger den individuelle løsning, og nogle gange er man selv blevet såret så meget, at man vil lave en payback. Andre gange består dilemmaet i at vælge imellem, det man har lyst til, og det som man ser som den mest fornuftige løsning. Og atter andre gange er det vanskeligt at afgøre, om man skal tage mest hensyn til sig selv eller til andre.

Når jeg coacher i forhold til dilemmaer, stiller jeg som oftest følgende spørgsmål:

Hvilket valg giver dig følelsen af at kunne se dig selv og andre i øjnene?
og
Når du om et år ser tilbage på dette dilemma, – hvad skulle du så foretage dig, for netop ikke at føle, at du fortryder dit valg?
og
Hvad går du glip af ved at opretholde dette dilemma
Samt: “Hvad vil du under ingen omstændigheder gå glip af længere” ?

Gode spørgsmål til at vinkle en situation, der forekommer så uoverskuelig, at man må høre andres mening.

Lyt til Mads og monopolet. Mange gange er der dilemmaer, som man kan undres over og more sig over.
Og jeg tænker, at det er godt, at vi møder dilemmaer i vores liv. Var der ingen dilemmaer, ville vi måske ikke være nødt til at stoppe op og afveje, hvad vi moralsk kan leve med.

Og jeg tænker tit på, hvor indlysende det er, som udenforstående, hvordan dilemmaet kan løses. Men også på, at det jo netop ikke er så nemt, når man befinder sig midt i situationen, og samvittigheden og normerne slås.

Hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Jeg er begyndt at tage ørepropper med på arbejde

En mand kom til mig, fordi han følte sig stresset.

Han beskrev, at han havde det godt med sine kolleger. Arbejdsmiljøet var godt. Han kunne overskue sine opgaver og følte sig hverken uden for indflydelse eller lignende. Han havde en lydhør ledelse, og synes faktisk, at jobbet var spændende.

Så han ønskede at få kastet lys oversituationen.

Han beskrev, at han havde det godt med sine kolleger. Arbejdsmiljøet var godt. Han kunne overskue sine opgaver og følte sig hverken uden for indflydelse eller lignende. Han havde en lydhør ledelse, og synes faktisk, at jobbet var spændende.

“Hvorfor reagerer jeg så med tegn på stress?”

– spurgte han og syntes selv, at det var noget af en gåde.

Efter at have talt den aktuelle situation igennem, spurgte jeg ham, hvad der var ændret fra for 3 måneder siden til nu. Han tænkte sig længe om og sagde så:
“jeg er begyndt at tage ørepropper med på arbejde”.

Og forklarede, at grunden var, at de sad 14-20 mennesker i et åbent kontormiljø, og selvom der var afskærmning rundt omkring i lokalet, så blev han hele tiden forstyrret, af telefonopringninger, andres snak, folk der rejste sig osv..
At han havde taget ørepropperne med, skyldtes, at han havde brug for at kunne fordybe sig i sine opgaver, uden at fokus blev flyttet på grund af især lyde omkring ham.

Det var en aha-oplevelse for ham at få afklaret, at disse hyppige forstyrrelser, der jo ikke drejede sig om ham, men alligevel påvirkede ham, var det, der primært udløste en stresstilstand.

Ørepropperne var gode for ham, men bevirkede alligevel indimellem, at han ikke kunne høre det, hvis nogen kaldte på ham. Så vi fandt nogle løsninger på, hvordan han kunne signalere, at han lige nu ikke kunne forstyrres. Eksempelvis grinede han og sagde, at det tøjdyr, han havde vundet til en firmafest, jo kunne placeres på hans bord, når han ønskede at være uforstyrret. Så han selv havde en indflydelse, på trods af et åbent kontormiljø, til fortsat at skabe sig et uforstyrret rum.

Denne mands historie er ikke usædvanlig.

I min stresscoaching har jeg mødt mange, der netop er placeret i åbne kontormiljøer, og mange der beskriver, at deres arbejdsområde er en slags “banegård”, hvor mange konstant går forbi og skaber en forstyrrelse.

Der er ikke kun en løsning i en sådan situation. Som i enhver anden stresscoaching er det naturligvis væsentligt at afdække, hvilke faktorer, der spiller ind, og at afdække, hvad der er muligt. Uanset hvad den enkelte vælger at gøre for at skabe et mere uforstyrret rum, mener jeg, at det er gunstigt, at der er en dialog imellem ledelse og medarbejdere, især når det er åbne arbejdsmiljøer.

Har man ikke arbejdet i et åbent miljø tidligere og starter man i et nyt job, hvor det er omstændighederne, går der måske lidt tid, før man finder ud af, om man trives med det eller ej. Og det er også en ledelsessag at følge op på dette.

Men måske vil det også være nødvendigt eller gavnligt for dig at tage ørepropper med på arbejde.

Jeg skal bare lige

Det lader til, at menneskene er den eneste race, der udskyder behov og opgaver.

Dyr og spædbørn er behovs- og impulsstyrede, og agerer ud fra det, der er brug for her og nu.

Men vi mennesker skal ikke langt op i alderen, før vi udskyder. Mange gange vores behov, mange gange de opgaver, der ligger foran os og mange gange de ting, vi egentligt ville have sagt, men lige udskød.

Min mand er klog. Og når vores egne børn, i alderen 8 og 12 år, bliver bedt om et eller andet, såsom:

• Ryd lige op på dit værelse nu.
• Smut ned med skraldespanden.
• Tag et hurtigt bad.
• Læs dine lektier osv.,
• ja så er kommentaren, især fra den ældste: “ja ja, men jeg skal bare lige…”

Og hvad er det så min mand siger, som jeg synes er så klogt: han siger “jeg skal bare lige…” kan blive den dyreste sætning i dit liv. Væn dig til ikke at bruge den. Væn dig til at få gjort tingene her og nu.

Og som min forhenværende træner i stresshåndtering og livsmestring tit sagde:

“What’s Wrong with Right Now?”

Det, at vi har et intellekt og en evne til at prioritere, er fint og brugbart i mange sammenhænge.

Og jeg er da fuldt bekendt med, som menneske og som stresscoach, at ikke alting kan gøres lige nu. Min pointe er dog, at det at bevidstgøre sig med hensyn til, hvad man udskyder og hvorfor, er af stor vigtighed. Med den kommentar tilknyttet, at meget af det, som vi bliver ved med at udskyde; det som vi egentligt skulle – og kunne – have gjort for længst, er med til at hobe sig op indeni. Hos nogle er det mest mærkbart på det fysiske plan, at ugjorte og udskudte opgaver hober sig op. Hos andre er det på det følelsesmæssige og mentale plan, at ophobningen bliver mest tydelig.

Heldigvis, og jeg skriver heldigvis, får mange dårlig samvittighed, når der er noget, de vil, men ikke har fået gjort og har udskudt igen og igen.
Det er udmærket at få dårlig samvittighed. Vi skal blot huske at tage ved lære af den dårlige samvittighed og gøre det, den fortæller om. I stedet for at bibeholde den og forsøge at fornægte, udskyde og evt. fortrænge den.

Tja, en lille moralsk opsang, skrevet i en aftentime.
Tag det, du kan bruge, men overvej at lave en lille undersøgelse, der handler om, hvor tit du selv og dine familiemedlemmer benytter jer af udskydelsesformuleringer som:

• Jeg skal bare lige…
• Ja, ja, jeg gør det lige om lidt…
• Kan det ikke lige vente?
• Ikke lige nu, senere…
• osv. osv..

God fornøjelse…

Stress og personlige tests

Der er mange af dem, de personlige tests. Man kan finde dem hos konsulentfirmaer, andre via Internettet.

En af mine fokuspersoner beskrev, hvordan de i deres virksomhed havde lavet en personlig test, som nu også omhandlede stress.
Og vi kom til at snakke om nogle af spørgsmålene.

Fokuspersonen har haft et længerevarende forløb i stresscoaching og har mange gange tænkt på nogle af de faktorer, der er med til at skabe og opretholde en stresstilstand.

Nemlig, at:

Stress er mangel på overblik.

og

Stress er oplevelsen af, at man ikke har indflydelse på sin situation.
Samt, at stress skabes af eller skaber en følelse af usammenhæng. Fordi der ikke er balance imellem forventninger og ressourcer/tid.

Da hun i virksomheden udfyldte den udleverede stresstest, var der et spørgsmål, der handlede om indflydelse.

Det lød:
“I hvor høj grad har du indflydelse i dit job?”

Der kunne så vælges imellem 5 inddelinger.

Men dette spørgsmål havde været umuligt at besvare.
Fordi det var for uspecifikt formuleret.

Min fokuspersonens modspørgsmål lød:

Med hensyn til indflydelse, skal der så svares ud fra aspekter som

• Planlægning
• Tempo
• Lydhørhed/forståelse
• Ændringsforslag
• m.m..

– og det er et godt spørgsmål.

Hvis du, som så mange andre, ind imellem udfylder personlige test, og får et resultat, der ikke virker i overensstemmelse med din egen indre tilstand, så bevar din sunde skepsis. Og søg videre efter andre tests. For der er virkeligt gode af slagsen.

En af de personlige tests indenfor stress, som jeg anbefaler, er en test, der ligger på følgende hjemmeside:

www.forebygstress.dk

jeg anbefaler, at testen laves 1 gang om måneden, og at man udfra de resultater, testen viser, fra gang til gang gør sig klart, hvor man vil sætte fokus og gøre noget andet, end man plejer..

Men endelig: hold fast i din sunde fornuft, når du udfylder tests. Og bemærk, hvorvidt de resultater, du får, stemmer overens med det, du selv oplever.
Og så vil jeg også gerne tilføje, at testen sagtens kan give et godt fingerpeg, også selvom du umiddelbart ike genkender resultatet. Er du meget stresset, er du måske den, der sidst erkender det.

Og i sådanne tilfælde kan det være givende at lave testen igen.
Ærligt og åbenhjertigt.

.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Jeg burde slappe af, men det kniber

Kort før min sommerferie, der har varet 4 hele uger, væltede det ind med mails, fra enkeltpersoner som par, der ønskede coaching, på grund af stress hos den enkelte, og stress i parforholdet.

Stress, der naturligvis altid udtrykker sig på forskellig vis, men som laver så megen uro, at det at overskue en sommerferie, slet ikke var muligt.

Som menneske vækker det naturligvis stor medfølelse i mig at høre så mange triste, og ofte grædende stemmer i telefonen, og dog måtte jeg henvise alle til kolleger, som stadig arbejdede.

Mine ører og mit fokus er naturligvis stillet ind på stress og stresshåndtering, hvorfor jeg flere gange, i radio som TV i juli måned, har bemærket, at danskerne har svært ved at holde fri.
Eller i hvert fald svært ved at nyde den periode, der er etiketteret som “ferie“.
Og jeg har da også fra gode veninder og kolleger, som jeg ved ikke er stressede, fået mange feriemails, fra computeren, som er slæbt med på ferien. Blandt al anden form for oppakning.

Jeg har givet mange metoder fra mig. Og gør det fortsat gerne. Med hensyn til stresshåndtering.
Og må også sande, at vejrtræknings- og afspændingsøvelser, søvnforbedrende teknikker, mulighedsskabende vinkler og andre gode coachredskaber selvfølgelig ikke er nok, når de skal afleveres på en mail eller i en 10-minutters telefonsnak..

Hvad er det, der sker?

Når folk kontakter mig, vedr. en besværlig feriesituation og alt for megen indre rastløshed, er der mange, der tror, at de viise sten kan gives som et hurtigt råd. Det kan det sjældent. For så havde de store mystikere og de mange søgende sjæle ikke brugt årtier på at lede efter netop de viise sten.
Sagt lidt mere jordnært. En feriesituation, der allerede på forhånd, forekommer kaotisk, er en situation, hvor manglen på overblik kombineret med evnen til at udskyde, har været dagligdag så længe, at den ikke hurtigt kan fixes.

Hold op med at tro det.

Der er ikke et hurtigt fix med hensyn til stress.
Der er ikke et råd, som bare kan implementeres. Der er mange faktorer i spil, og bare den rastløshed, som jeg har hørt, ikke kun én, men mere end et par tusind beskrive, er ikke kommet over natten.
Denne erkendelse er vigtig og værdifuld

Hvad skal der til?

Jeg kunne i denne forbindelse tænke mig at fortælle en gammel historie.
Meget gammel.

Kilden er ukendt, men en gammel inder har fortalt mig den..

Engang, og dengang, der stadig fandtes en kejser af Kina, havde kejseren en betroet minister. En minister, der havde arbejdet for ham i mange år, og var en nær ven af kejseren.

Noget skete, og kejseren blev meget vred, på ministeren og valgte at dømme ham til døden.

Det var skik og brug i Kina på det tidspunkt, at en dødsdømt mand fik et sidste ønske opfyldt dagen før døden skulle indtræffe.
Og kejseren kom selv til ministeren, der nu sad i fangehullet, dagen før henrettelsen.

Og kejseren spurgte:
Hvad er dit sidste ønske?
Ministeren sagde: Jeg har ingen ønsker.
Kejseren sagde: du må da have ét.
Nej, svarede ministeren og begyndte at græde.
Kejseren blev forbløffet, for han havde aldrig før set ministeren vise svaghedstegn.
Og han spurgte medfølende: hvad græder du over?
Ministeren sagde: jeg har et ønske, men det kan aldrig lade sig gøre at få det opfyldt.
Kejseren sagde: Kina er et mægtigt land, og hvis dit ønske ikke indbefatter, at din dødsdom annulleres, så er alt da muligt.

Ministeren sagde: – før jeg blev minister, hørte jeg om heste, der kunne lære at flyve. Nuvel, der findes ikke mange af disse heste i verden, men jeg lærte at se, hvilke heste, der kunne lære at flyve. Og jeg så forleden, at en hest, som du har købt, har dette potentiale i sig. men det vil tage lang tid, måske 1 år, måske 10 år at træne den, for jeg har som en af de eneste lært denne gamle og mystiske teknik, og jeg når ikke at lære denne hest at flyve. Og det ville være mit sidste ønske. Derfor græder jeg.Kejseren blev nysgerrig. Kunne det mon virkeligt passe? Denne gamle legende om, at nogle heste kunne flyve. Og han blev også begærlig, for hvis han havde en hest, der kunne flyve, ville han være den mægtigste mand i verden. og han begyndte at tvivle på, om det var godt at lade denne viden dø, sammen med hans minister. Og han tog en hurtig beslutning.
Og kejseren sagde: godt. Jeg udskyder din dødsdom med et år. Du er en fri mand i et år, og du har frie hænder til at lære hesten at flyve. Kan den flyve om et år, er du fri for altid. kan den ikke, bliver du henrettet.

Ministeren takkede og forlod fængslet.Da ministeren kom hjem, blev hans kone og børn meget lettede over at se ham. De havde grædt i dagevis, fordi de troede, at det sidste, de ville se til ham, var henrettelsen. Og han satte dem ind i situationen og forklarede, at han havde fået endnu et år at leve i, og at han skulle træne kejserens nye hest.
Hans kone græd og skreg og sagde: du har sat os i en hæslig situation. Hver eneste dag vil jeg gå og væer bange, for du kan jo ikke lære en hest at flyve. Det er blot en gammel legende. Du har snydt dig til mere tid, og hver dag vil jeg føle, at nu nærmer din dødsdag sig. Dumme mand. Mit liv bliver et helvede.Men ministeren sagde: det er ikke mig, der er dum. For jeg bekymrer mig ikke. Måske kan hesten lære at flyve, måske ikke. Men så meget kan ske. Jeg kan dø, også før om et år. Kejseren kan dø hesten kan dø. Og mange flere ting, som jeg ikke kan regne ud, kan ske. Men jeg bekymrer mig ikke. At sidde i fængslet har lært mig, at det kun er lige nu og her, der gælder, og at det er mine tanker, om fremtiden, der gør den lys. Det er ikke fremtiden i sig selv, der nødvendigvis er lys, men mine tanker om den. Og jeg har masser af tillid, og ingen bekymringer.

Historien slutter her.
Det er en fantastisk historie. Den kan læses i en mere udførlig version i min bog Motivation, udgivet på Nyt Juridisk Forlag, december 2009.
Historien har fine pointer, der også kan bruges i Danmark i 2011, hvor der er ministre, men kun få eller ingen kejsere og vist ingen flyvende heste.

Jeg tænker, at pointen i forhold til stress er, at alt for megen stress opstår og opretholdes på grund af bekymringer. Og alt for megen stress opstår og opretholdes, fordi vi udskyder tingene. Mennesket er det eneste væsen, der udskyder, og vi får så sandelig lov at betale prisen for at udskyde. Er et dyr sultent, begynder det at jage.

Har et menneske mange opgaver, eller kedelige opgaver, eller svære opgaver, eller knas i parforholdet, eller andet, så begynder vi at udskyde.
Det må vi lige ordne senere.
Nogle gange løser ting sig af sig selv, når vi udskyder. Men kun sjældent.

Så en lille pointe herfra er:

• Bliv bevidst om, hvornår du udskyder. Og hvad, du udskyder.
• Find ud af, om du på alle planer har råd til at udskyde…
  Og lad så være med at bekymre dig.
  Fordi fremtiden rummer mange flere muligheder end vi kan regne ud.
  Og fordi stress er mangel på overblik og mangel på følelsen af indflydelse og sammenhæng.
• Fokuser dog på det, du vil have indflydelse på, og tag så den indflydelse. Tro ikke, at et overblik kommer, bare fordi der står “ferie” i kalenderen. For så er du sikkert for rastløs og for forvirret til at skabe de handlinger, der netop er i overensstemmelse med det at holde ferie.
• Ferie er at lave så lidt som muligt.
• Ferie er at sove så længe, man kan.
• Ferie er at bryde hverdagen og lade lyst og behov få større plads.
• Ferie er at mærke følelsen af sammenhæng og være tilfreds med, at man er på det rette sted på det rette tidspunkt.

Jeg kan stå inde for disse ord.

Og jeg kan, hvis du vil, lære dig og evt. din arbejdsplads/dit team at tænke langt mere konstruktivt og derfor også agere langt mere konstruktivt, fra dag til dag, i stedet for at udskyde og i stedet for at lade bekymringer optage sind og krop.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen