DISH modellen.

DISH står både for Dansk Institut for Stresshåndtering, men der kan også laves andre ordspil ud fra dette.
Ordspil, der eventuelt skaber flere billeder og også er med til at fortælle om den filosofi, jeg har med mit institut.

• D kunne stå for Diamanter.
• I kunne stå for Investering.
• S kunne stå for Samhørighed/enighed.
• H kunne stå for Helhjertethed.

Det var en kanske lidt romantisk måde at anskue en organisation, eller de attituder, man lægger ind i en organisation.

Hvorfor Diamanter: fordi jeg af min tidligere træner Robert Mc Donald, Californien, lærte, at der er en diamant i enhver situation, uanset hvor svær, tung eller katastrofal den end forekommer. Uanset om man taler om en krise i et individuelt liv, et tab af ressourcer eller relationer, en nedgang i et firma, økonomisk som atmosfæremæssigt, ja så er der en diamant selv i disse aspekter. Og med diamanten menes, at der er en indsigt, en læring i enhver proces. Og i det øjeblik, man ser og erkender diamanten, perspektiveres situationen. Sagt på godt jysk, så vender man tilbage til det gode gamle ordsprog om, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget”.

Og når man ser, hvad noget er godt for, ja så får selv en krise eller et dårligt psykisk arbejdsmiljø en anden dimension.

Eller en anden diamant.

Lederne i nogle af de store amerikanske organisationer som Microsoft og Google blev i sommeren 2006 adspurgt af bl.a. Tony Blaire og andre europæere, der havde undret sig over, at de allerstørste og mest indflydelsesrige organisationer lå i USA og Ikke i Europa, om “hvordan det kunne være, at amerikanerne stormede frem, mens Europa stadig blev lillebror i det store spil”. .

Amerikanernes svar var meget enkelt. “det skyldes” sagde amerikanerne, at “hvis en person i USA er gået ned med en virksomhed og igen melder sig og siger, at han stadig er interesseret i at drivvirksomhed og have indflydelse, ja så ved vi, at netop denne konkurs har lært ham noget essentielt og vi anser denne mand som en stor ressource og et endnu bedre potentiale”. Og amerikanerne sagde: “tilsyneladende mener europæerne, at hvis en mand er gået ned, ja så er han en fiasko, og man vil være bange for at ansætte ham igen, for han er jo gået ned en gang”.

Mange teoretikere har berørt dette emne. Ulrich Bech har skrevet om det som “Risikovillighed”, men amerikanerne lægger mere i det end blot at være risikovillig. For amerikanerne, eller det, de firmaer, der generer verdensomspændende succes, vil helst have mennesker, der har lært af deres fejltagelser og så viser, at de ikke er så bange for at lave fejl, at de ikke endnu en gang vil gå efter succesen. Altså formoder jeg, sagt på min egen måde, at amerikanerne tænker, at de mennesker, der har det største og indsigtsfulde drive er mennesker, der dels har lært af deres fejl og dels har lært af deres succeser.
Det er ikke Atlanterhavet, der skiller os ad.

Og jeg er sikker på, at det at øve sig i at implementere denne kultur eller attitude vil gøre en forskel, i vores egne liv, og dermed også i livet i de organisationer og virksomheder, hvor vi kan og vil gøre vores potentiale gældende..

Det betyder, at DISH også kan stå for følgende:

• Drivkraft
• Indsigt
• Successtrategier
• Hjælpsomhed

For ingen kan bære et liv eller en organisation alene.

– Christel