SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Dobbeltliv via sociale medier som Facebook m.v.

Dobbeltliv via sociale medier
På hjemmesiden nettendenser.dk har IT-eksperten Lars Damgaard Nielsen for nyligt offentliggjort en undersøgelse, der viser, at der på Face Book er langt flere brugere end borgere, især i bestemte aldersgrupper.

Blandt de 14 – årige drenge er der eksempelvis 1,9 profil, hvilket er mere end der reelt findes af 14 årige drenge i Danmark overhovedet. Og blandt de 19 årige kvinder er der 1,5 profil pr borger.

Det er en usædvanlig tendens. Der peger på flere ting. For hvad er årsagen til, at der er så mange, der har mere end en profil?

Dels kan en årsag være, at mange lyver sig ældre end de er.

Face Book har en nedre aldersgrænse på 13 år, og jeg kender personligt adskillige 11-12årige, der har en Face Book profil, og som lyver sig ældre end de er, når de opretter en profil. Her tror jeg personligt, at en stor del af svaret på, hvorfor der er så mange 14 årigeg drenge, der har en profil, skal søges.

Mere tankevækkende er det dog med de 19 årige kvinder. Hvorfor har mange mere end en profil? Hvorfor nøjes man ikke bare med den ene, man har?

Her tænker jeg mere ind i, at der er en tendens til en form for dobbeltliv. Formentligt er dobbeltlivet for de fleste kun af skriftlig karakter. Man er fri i det sociale rum, kan skrive hvad man vil og udgive sig for hvad man vil, og på samme måde, som jeg har arbejdet med adskillige par, hvor det er kommet frem, at den ene part, hyppigst manden har en hemmelig datingprofil, hvor han figurerer som single, selvom han er i fast parforhold, ser jeg at tendensen til et dobbeltliv florerer.

Jeg har arbejdet med de effekter, som et dobbeltliv skaber i et menneske, i et parforhold og hos en familie, i mange år.

Har set og hørt på al den ulykkelighed og mistillid samt bemærket hvor meget dobbeltliv splitter såvel den primære aktør som andre.

Jeg bekymres over tendensen, som Lars Damgaard Nielsen beskriver.

Uanset om det er sexuel afhængighed, et udtalt mindreværd man ønsker at kompensere for, en tro på at alt kan lade sig gøre uden konsekvenser osv. , er det trist, at evnen til at tage ved lære af dårlig samvittighed er så ligegyldig en faktor for mange.

Når X-faktor dommere siger til de unge talenter: ”vær dig selv” og ”tro på dig selv”, ja så er mit ønske for den unge generation, at de får indpodet så sunde værdier, at de kan mærke, hvad der er rigtigt og forkert, samt har en kontakt med en indlevelsesevne, der gør, at de forstår, at man påvirker hinanden

Og hermed er dette ikke kun et budskab til de unge. De kopierer jo mestendels. Dermed er budskabet til forældre eller voksne opdragere ligeså vigtigt. Det er jer, der er forbillederne. Står du ved den, du er. Undlader du at have et dobbeltliv? Får du igen og igen vist og lært dine børn, at der er grænser for, hvad man skal og kan?

Tendenser på nettet kommer ikke af ingenting. Tendenser afspejler bevægelser, der rører sig, og der er mange kræfter i gang lige nu.

Tak for en interessant hjemmeside, nettendenser.dk

Christel Sonne Rasmussen

Vi påvirkes af de sociale medier

med Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen - 18 feb, 2008

Læs mere i samme kategori:

Psykoterapi

Psykoterapi kan dække over mange forskellige grene af samtaleterapi.
At være psykoterapeut og udføre psykoterapi er ikke en beskyttet titel i Danmark, som for eksempel det at være psykolog er. Derfor kan det være gavnligt, når man ønsker at få kastet lys over problemstillinger i sit liv, at undersøge, hvilken form for psykoterapi, der passer bedst til ens personlighed og problematik.

Vinterdepression – Vinterdeprimeret.

Når dagene bliver kortere, og lyset mindskes, er der adskillige danskere,
der udvikler en vinterdepression og bliver “lidt” vinterdeprimeret

En Vinterdepression kan ikke sidestille med en almindelig depression, men det ligger i ordets forstand, at man med en vinterdepression under huden vil føle sig modløs, energiforladt primært bevæger sig i det melankolske og triste felt

depression – depressioner

Der er i de senere år i Danmark kommet en stor åbning i forhold til depressioner, og at det nu er ”ret almindeligt” at få en depression også at kunne tale åbent om en depression – altså at føle sig deprimeret

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: