Christels blog
Af terapeut Christel Sonne Rasmussen
Drillet og mobbet i skolen
Jeg arbejder tit med børn, der af den ene eller anden grund ikke er glade for at gå i skole fordi de bliver drillet og mobbet.Generelt vil jeg sige, at børnenes problemer befinder sig enten på et fagligt plan, et socialt plan eller et personligt plan.
- Børn, der har problemer på det faglige plan, er børn, der ikke har troen eller evnen til at læse og skrive lige så udviklet, som de gerne vil. Børn, der kløjes i matematikstykkerne, eller børn, der synes at engelsk og tysk er nærmest umuligt at lære.
- Børn med problemer på det sociale plan, er børn, der hyppigst bliver drillet eller mobbet. Børn, der af den ene eller anden grund ikke rangerer højt i klassens hierarki eller skolegårdens scenarium.
- Børn med personlige problematikker, er børn, der lider af angst eller fobiske tilstande, børn, der er triste, børn, der reagerer med et stærkt temperament(hysteri/aggression/grådanfald mv.) og børn, der føler så lavt et selvværd, at de ikke har gå på mod og gejst i skolemæssig og kammeratlig sammenhæng.
Ethvert barns problemfelt er naturligvis individuelt, og der kan sagtens være problemer på mere end ét plan på samme tid.
Jeg vil her nævne et eksempel med en 9-årig dreng, der kom til mig. Umiddelbart gav han et indtryk af at være en kæk dreng. Han havde let ved skolefagene og havde mange venner, både i klassen, parallelklassen og på fritidshjemmet. Dog var han også temmelig følsom, og det skete mindst én gang om unge, at smådrilleri som et øgenavn eller at han blev overhalet i frugtbodskøen af de større elever kunne slå ham temmelig meget ud. Han gik da med forvirring og tristhed inden i sig, prøvede at lade som ingenting, men når hans mor så hentede ham, kunne hun altid mærke, når der var noget galt, og han græd så meget i bilen hjem.
Det, der bekymrede moderen, var, at han om sig selv sagde “det er også fordi jeg er en idiot, at de driller mig”.
Moderen, der selv var pædagog, kunne se, at drengen fungerede godt i mange sammenhænge og forsøgte at få ham til at fokusere på det, der virkede godt for ham, men drengen vendte altid ind i konklusionen “jeg er en idiot indeni, og de tør derfor driller og mobbe mig”.
Så mor og søn kom til mig for at få hjælp til at kunne håndtere hverdagens små konflikter på en anden måde, og for at tale om, om det kunne lade sig gøre at ændre drengens indre selvopfattelse til noget mere konstruktivt.
For at blive fortrolig med drengen og sikre et godt resultat, arbejdede vi først med den “lille problematik”, som jeg kaldte den i mit hoved, nemlig temaet omkring at kunne håndtere hverdagens små knubs.
Ved en samtale, hvor moderen ikke var til stede, beskrev drengen på foranledning af mine spørgsmål, at han følte det som om der var nogle huller i hans krop, lige omkring hjertet og maven, og der kunne drillerierne komme ind, og så kunne de ikke finde ud igen.
Drenge på 9 år tænker meget konkret. Som regel.
Det var i hvert fald tydeligt for mig, at denne dreng tænkte konkret, så jeg spurgte: Hvis de huller skal lappes, hvordan kan du så gøre det?
Vi snakkede lidt frem og tilbage om, hvordan man lapper usynlige huller, men til sidst havde drengen et forslag:
Jeg kan lappe det med sådan noget supermandscreme, så jeg bliver usårlig .
Altså gennemførte jeg en mindre visualisering, hvor drengen lappede disse indre huller, og jeg arbejdede med selv at lade drengen tænke på skoledagene fremover, og instruerede ham i, hvordan han kunne lappe hullerne før frikvartererne, hvis det blev nødvendigt.
Anden gang kom drengen og fortalte glad, at han nu ikke havde grædt én uge.
Jeg har kun fortalt min mor lidt, sagde han. For jeg tror ikke, at hun kan forstå det, men jeg er faktisk blevet overhalet i køen ved frugtboden, og jeg har ikke været ked af det.
Der var stadig nogle problemer, hvis drengen blev kaldt øgenavne, eller hvis nogle af ans bedste venner blev drillet. Drengen udtrykte: det er som om, det rammer mig på en anden måde, men jeg kan ikke fortælle dig hvordan.
Denne behandling endte dermed, at vi lavede en ny visualisering, hvor drengen arbejdede med et beskyttende, igen usynligt, skjold, som han kunne sætte op omkring sig, hvis han fornemmede, at der var drillerier i luften. Jeg gjorde meget ud af i behandlingen at informere om, at skjoldet ville beskytte ham, og at gode følelser sagtens kunne gå igennem. Han kunne selv variere størrelsen på skjoldet.
Jeg aftalte nu med moderen, at de først skulle kontakte mig igen, hvis det blev nødvendigt, og hun ringede efter 4 uger. Han har det godt, sagde hun. Han har ikke grædt i bilen hjem en eneste gang. Han er blevet bedre til at bide fra sig, og står lidt mere på sin ret. Han er ikke bange for noget børn eller hvad de siger, fortalte hun.
Moderen havde dog stadig et ønske om, at han kunne få bearbejdet det med, at han gik og kaldte sig selv for en idiot. Vi aftalte, at moderen skulle tale med drengen, og når han syntes, at “idiot” følelsen kom op, skulle de ringe med det samme.
De har ikke ringet endnu.
Denne case ligger nogle år tilbage. Jeg mødte for nogle uger siden tilfældigt moderen på indkøb i byen. Hun hilste hjerteligt på mig og fortalte, at det ikke var fordi, at de ikke ville bruge mig, men “det der med at være en idiot” var altså åbenbart forsvundet. Jeg bad hende hilse den kække dreng. Han var sjov, og et af eksemplerne på, at børn er gode at arbejde med, fordi de sjældent hænger fast og fordi de har så let en tilgang til det symbolsk og samtidig til det konkrete plan.
VIL DU VIDE MERE?
Læs mere i samme kategori:
Psykoterapi
Psykoterapi kan dække over mange forskellige grene af samtaleterapi.
At være psykoterapeut og udføre psykoterapi er ikke en beskyttet titel i Danmark, som for eksempel det at være psykolog er. Derfor kan det være gavnligt, når man ønsker at få kastet lys over problemstillinger i sit liv, at undersøge, hvilken form for psykoterapi, der passer bedst til ens personlighed og problematik.
Vinterdepression – Vinterdeprimeret.
Når dagene bliver kortere, og lyset mindskes, er der adskillige danskere,
der udvikler en vinterdepression og bliver “lidt” vinterdeprimeret
En Vinterdepression kan ikke sidestille med en almindelig depression, men det ligger i ordets forstand, at man med en vinterdepression under huden vil føle sig modløs, energiforladt primært bevæger sig i det melankolske og triste felt
depression – depressioner
Der er i de senere år i Danmark kommet en stor åbning i forhold til depressioner, og at det nu er ”ret almindeligt” at få en depression også at kunne tale åbent om en depression – altså at føle sig deprimeret