Mistet et barn.

Mistet et barn. En af de historier, der har gjort mest indtryk på mig i mit liv, var at en kvinde havde mistet sit barn. Hendes sorg var endeløs.
Hun var ved at miste troen på, at hun kunne blive glad og føle sig levende igen, og hun gik til en klog mand.

Han lyttede til hendes historie. Og spurgte om, hvordan barnet havde været. Så kvinden igen kunne huske sit barn fra dengang, hvor det levede.
Hun græd meget, usandsynligt meget, og da hun var faldet lidt til ro, gav manden hende en læderpose.

Og sagde:

Gå til landsbyen. Og bank på hver eneste dør. I de huse, hvor der bor nogen, der ikke har mistet, da lægger du en lille sten i læderposen.
Når du har banket på alle byens døre og spurgt alle, om de har mistet. Og har lagt sten i posen hver gang, du har mødt en, der ikke har mistet, så kom tilbage.

Kvinden var lidt forvirret over udfordringen, men tog den op.

Efter et stykke tid kom hun tilbage.
Hun var stadig meget ked af det. Men hun græd ikke.
Kvinden og manden satte sig, og hun tog læderposen frem.
Og hun sagde: “til min egen overraskelse er læderposen tom. For alle har mistet. Det troede jeg ikke. Jeg fandt endog ud af, at mange andre end mig har mistet et barn, ja nogle havde endda mistet flere børn.
Og hun sagde “jeg forstår ikke hvordan, men jeg har fået det bedre. Jeg savner stadig min datter, men jeg har fået lyst til at leve igen.

Man behøver ikke at have mistet et barn, for at forstå denne historie.
Alle har vi tab.

Og mange gange forstår vi først senere, hvad vi har vundet via at have mistet.

– Christel