SONNERASMUSSEN.DK

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Success – livskvalitet.

Der skrives og tænkes meget om succes’s og livskvalitet.
Det er også mere end almindeligt interessant.

Succes i job, familie og fritid interesserer de allerfleste mennesker. Forståeligt nok definerer vi succes meget forskelligt. Hvad der giver succes og livskvalitet for den ene, er uinteressant for den anden osv. Det er jo en gammel og velkendt sandhed.

Jeg kan godt lide at bruge et begreb, som Søren Ventegodt lancerede for lang tid siden. Faktisk var det en radioudsendelse for vel nok 10-12 år siden, hvor begrebet “livsduelighed” blev nævnt.

Jeg synes, at det er et godt udtryk: Livsduelighed.

Omskrevet til en lidt mere levende term kunne man sige: hvad duer for dig i dit liv, i din fritid, i dit job i din familie.
For det at sætte sig mål og rette sig imod dem, og integrere dem i en hverdag, alene og sammen med andre, øger netop den livskvalitet, som vi alle søger efter.

Min oplevelse er, at begrebet “lykke” ikke tæller på samme måde, som det gjorde tidligere. Hvor det gamle ordsprog “enhver er sin egen lykkes smed” lidt omskrevet kunne kaldes “enhver er selv designer af sin egen livskvalitet”. For det, som min gamle mentor Michael Barnett engang sagde, hvor han blev spurgt om, hvilken kvalitet eller sindstilstand, han vurderede var den højeste, ja da sagde han: Tilfredshed er den højeste eller mest inderlige tilstand”.

Tilfredshed.

Ikke den selvfede tilfredshed, hvor man bare er tilfreds og sidder og klapper sin kæreste på låret og siger “vi har da meget at være glade for, vi må være taknemmelige, der er mange, der ikke har det så godt”. Men den tilfredshed, hvor vi mærker og lever så meget som muligt fra nu til nu, kan skabe og mærke begejstring, skaber og gør det, der duer for os og dem, der har betydning for os, og den tilfredshed, hvor både stilheden og aktiviteten er i et flow.

Som jeg har skrevet tidligere på denne blog, er jeg temmelig inspireret af Arne Nielsson, for tiden. Andre inspiratorer har været Ole Vadum Dahl, Dalai Lama, Lars Lilholt, Ahandra Bielefeld, Harvile Hendrix, adskillige kvindelige forfattere som Moa Martinson, Herbjørg Wassmo, Dea Trier Mørch, forfatterinden til Tågerne omkring Avalon-serien (har glemt navnet ) og alle de venner og veninder, der undervejs har åbnet og stabiliseret og så videre. Men det, som Arne Nelson igennem sin bog Viljen TIL Sejr har gjort helt klart for mig, er:

At vi må lære af vores fejl, og lære af vores succeser. Især det sidste er jo genialt. For selvfølgelig må vi rette og justere på det, som vi kalder fejl (eller som jeg i min terminologi udelukkende kalder feedback). Men ikke mindre vigtigt er det at lære af vores succeser. At same alle de små som store succeser sammen, som vi har udrettet og gennemført, og huske, hvordan vi gjorde for at komme i mål og måske endda endnu mere til.

En succes er jo en oplevelse, hvor vi lykkedes. Praktisk, følelsesmæssigt, socialt, jobmæssigt, ja ethvert plan indeholder succesoplevelser. Hvorfor glemmer vi dem? Hvorfor glemmer vi at bruge succesen? det behøver vi heller ikke.

Det kan være, at det ikke ligger implicit i vores kultur at huske succesen og generere den igen og igen, men det er på vej. Jeg tror slet ikke på janteloven, og bliver altid dybt forundret, når folk siger “jamen, det er jo svært, når nu janteloven er her”. Den er her jo ikke. Det er jo ikke en lov, som færdselsloven og skatteloven og andre lovgivninger, der er skrevet ned. Jo, jeg ved, at den er skrevet ned, Jantes lov. Men det er jo der, vores opgave eller udfordring er: at have den evne til at sortere i vores egne tanker, så decideret misundelige og nedgørende tanker om os selv og andre ikke får mere energi.

Jeg underviser mange af mine klienter i at være vidne til deres egne tanker, eller sagt på en anden måde: at øve sig i at iagttage deres tanker uden at identificere sig med dem. For det er jo blot tanker, ligesom skyer på himlen. Og det er jo vores eget valt, om vi vil fiksere en sky med blikket og følge den hele vejen hen over himlen, eller om vi vil sige “nå ja, der er en sky”. Eller “nå ja, der er en tanke”. Og så tilføje, “men det er kun en tanke”. Måske en tanke, man flere tusinde gange har tænkt og derfor tror, at det er sandheden, men også en negativ eller destruktiv tanke er kun en model. Kun en overlevering. Og den, der er sindets mester, eller ønsker at være det, bestræber sig på at luge ud i de tanker og i at betragte dem, og endnu en gang, fordi det er så essentielt: uden at identificere sig med den. For det er kun en tanke.

Og den dag, hvor vi kan stoppe eller være ligeglade med tanker, der ikke længere virker, ja så er der frigivet et enormt potentiale, som vil føles som overskud og energi, og som vil gøre, at man oplever stor og inderlig, smuk og givende, synlig og stærk succes. Det ved jeg. Sæt i gang.

– Christel

 

Af Christel Sonne Rasmussen - 19 okt, 2006

Læs mere i samme kategori:

Psykoterapi

Psykoterapi kan dække over mange forskellige grene af samtaleterapi.
At være psykoterapeut og udføre psykoterapi er ikke en beskyttet titel i Danmark, som for eksempel det at være psykolog er. Derfor kan det være gavnligt, når man ønsker at få kastet lys over problemstillinger i sit liv, at undersøge, hvilken form for psykoterapi, der passer bedst til ens personlighed og problematik.

Vinterdepression – Vinterdeprimeret.

Når dagene bliver kortere, og lyset mindskes, er der adskillige danskere,
der udvikler en vinterdepression og bliver “lidt” vinterdeprimeret

En Vinterdepression kan ikke sidestille med en almindelig depression, men det ligger i ordets forstand, at man med en vinterdepression under huden vil føle sig modløs, energiforladt primært bevæger sig i det melankolske og triste felt

depression – depressioner

Der er i de senere år i Danmark kommet en stor åbning i forhold til depressioner, og at det nu er ”ret almindeligt” at få en depression også at kunne tale åbent om en depression – altså at føle sig deprimeret

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: