SONNERASMUSSEN.DK

Sladder på arbejdspladsen – Brok på arbejdspladsen

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Sladder på arbejdspladsen – Brok på arbejdspladsen.

Jeg kender det. Du kender det. Ja, vel stort set alle kender det.
Der sladres og bagtales og brokkes på de langt fleste arbejdspladser.
På hitlisten over, hvad der sladres mest om, er

  • Lederen
  • Kolleger, der ikke er dygtige nok
  • Kolleger, der ikke kommer til tiden
  • Kollegers udseende, familieliv og andre private forhold

Og listen fortsætter naturligvis i det uendelige. I en svensk undersøgelse fra 2006 var kun 1 ud af 199 adspurgte virksomheder fri for sladder og brok. Det er tankevækkende resultater.

Sladder på arbejdspladsen

Hvad er det, der gør, at vi sladrer og brokker os?
En af de allermest kendte forsvarsmekanismer er, at vi bebrejder.
Der findes overordnet 3 retninger, vi kan bebrejde indenfor..

  • Vi kan bebrejde andre
  • Vi kan bebrejde os selv Og
  • Vi kan bebrejde, sladre eller brokke os over situationer fra fortiden, der godt nok for længst er overstået, men som alligevel hentes frem og gives en hånende eller bebrejdende kommentar med på vejen.

Det, jeg som coach og teambuilder tænker om sladder, brok og bebrejdelser er, at det er nemt at udføre disse handlinger. Er det tidligere situationer, vi brokker os over, er det jo noget af det letteste i verden, for en tidligere situation kan jo ikke “slå igen” Når vi sladrer om eller brokker os over andre, uden for deres påhør, er det det samme, der gælder. Personer, der omtales, kan jo ikke hverken forsvare eller forklare sig, og de fleste mennesker i sladderkulturen bilder sig ind, at man selv kommer af med lidt af sin galde, og at man får hævdet sig selv lidt, hvis man hævder sig på andres bekostning. De, der udelukkende bebrejder sig selv, er ikke aktive i en sladder- eller brokkekultur, men gør sig sårbare for andres sladder og brok, fordi man signalerer, at man er et nemt “offer”.

Sladder på arbejdspladsen – En kultur, der må gøres op med.

I indeværende uge (marts 2007) blev der sendt en udsendelse med mobning på arbejdspladsen, hvor voksne mennesker grædende fortalte om hvordan de blev chikaneret og decideret skældt ud og kritiseret på arbejdspladsen. Hvordan dette ødelagde både selvopfattelse, troen på egne kompetencer og værd i det hele taget, ligesom det naturligvis påvirkede en total livskvalitet og samtlige livsområder, fagligt som privat når arbejdsmiljøet er så opslidende. Brok og sladder på arbejdspladsen kan føre til så dårligt et psykisk arbejdsmiljø, at folk sygemeldes og nogle endda aldrig vender tilbage til arbejdsmarkedet. Dette kan ikke være rigtigt. Og en så destruktiv og umenneskelig kultur må standses. Pr. omgående.

Sladder på arbejdspladsen – Hvem har ansvaret?

Som i enhver anden menneskelig dialog har den enkelte ansvaret for ikke at deltage i en sladder – og brokkekultur. Både det ansvar ikke selv at sladre eller brokke sig bag andres ryg, men også ansvaret for at påtale det og sige, at man ikke vil deltage, hvis man sladres til. Det kræver mod og at man markerer sig, og det kræver, at to faktorer arbejder med. Nemlig ledelsen, som i enhver sammenhæng vil være kulturbærer og altså kan være med til at igangsætte og opretholde en ny og mere fri og moden kultur, ligesom de uofficielle ledere på arbejdspladsen har en stor indflydelse på, hvorvidt en sladder skal opretholdes. Nogle arbejdspladser mener, at det at vende en sladderkultur er som at vende en supertanker i havnen. Det tager lang tid og kan kun gøres i små ryk. Hvis dette er tilfældet, vil det formentligt blive sådan. Men hvis man gør sig klart, hvilket fokus man vil erstatte en sladderkultur med, behøver det nu ikke at være et langstrakt sejt træk. For som Anthony Robbins, som kaldes verdens største inspirator, siger: It`s possible to change in a heartbeat. Det er en smuk og sigende udtalelse. Som holder vand, hvis man som coach kan motivere og få sine tilhørere til at forholde sig til at fokusere.

Hvad vil man undgå – Hvad vil man opnå?
De to vigtigste punkter i et hvert stykke forvandlingsarbejde er at gøre sig bevidst om:

hvad man vil undgå og hvorfor? og
hvad man vil opnå og hvorfor?
Når Uni Coaching arbejder med teams, hvor sladderen og brokkekulturen er en af bremserne for bedre Team Spirit, et trygt arbejdsmiljø og arbejdsglæde, arbejder vi med fokus og motivation og personligt ejerskab.

Den gode grund til at undgå sladder og brok, hån og kritik er, at det kun ødelægger, skaber utryghed, flere sygedage og manglende produktivitet.
Den gode grund til at opnå det modsatte af sladder, som er at tale med hinanden og ikke om hinanden, at være respektfuld i sine udtalelser og aflevere sine budskaber på rette sted, er At trygheden højnes, respekten, effektiviteten og motivationen stiger, og at der er færre sygedage. Intet mere, intet mindre.
Vi ved det jo godt. – Det er sund fornuft.
Og enhver af os, og især ledere og uofficielle ledere må overveje, om det tjener noget som helst formål på sigt, at sladre, brokke sig, bebrejde, kritisere og skælde ud. Det bliver ét taber-taber spil. Og gør dig klart, at det du siger om andre, lynhurtigt kan vendes og siges om dig. Hvorfor ikke gå efter sikkerheden og ligeværdigheden og det, der skaber tryghed og glæde. Har du på din arbejdsplads problemer med sladder, utryghed og manglende effektivitet på grund af dette, så kontakt Unicoaching.dk for en snak.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Foredrag om teambuilding

Foredrag om Teambuilding – Skab en vinderkultur.
Når en virksomhed, institution eller arbejdsplads har besluttet sig for, at der skal stå teambuilding på programmet, eller i det mindste, at der må gøres noget for arbejdsmiljøet, er der mange veje at gå.

Teambuilding og det at give “kritik”

Vi har alle befundet os og arbejdet i teams igennem vores liv, og mange af os gør det dagligt, privat som på jobbet.
Uanset om man har sine erfaringer fra skolens gruppearbejde, eller om man dagligt er en del af et team, ved vi, at det at give og modtage kritik kan være en svær sag.

Retfærdighed – Uretfærdighed

Om retfærdighed og uretfærdighed på arbejdspladsen.
Som mennesker vil vi gerne behandles med respekt. Vi har brug for det, fordi respektfuld kommunikation og handling både motiverer os, gør os glade og sikre, hvilket på en arbejdsplads betyder, at arbejdsglæden, overskuddet og effektiviteten vil være både tydelig og mærkbar. Det at blive uretfærdigt behandlet på en arbejdsplads forekommer hyppigt, også på de danske arbejdspladser. Der er igennem tiden opstået flere parametre, der er med til at synliggøre, hvorvidt retfærdigheden eller uretfærdigheden florerer.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Teambuilding – Stress i teams / på arbejdspladsen

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Teambuilding – Stress i teams / på arbejdspladsen.

Stresscoaching som en del af teambuilding.

Stress er ikke en sygdom, så det lyder måske lidt misvisende, at sige, at stress smitter. For ordet “smitter” kan jo relateres til sygdom. Men tænker man på, at glæde også smitter, at en latter kan være smittende, at en løftet og let stemning har en positiv indvirkning på os som mennesker, ja så er det i denne terminologi, at jeg tænker stress som smitsomt..

Lad mig uddybe dette:
Et menneske, der er stresset, er farlig for sine omgivelser. Fordi et stresset menneske er fokuseret på tanker om fremtiden og/eller tanker om fortiden, forstået på den måde, at fokus hyppigst ligger på, det, man skal nå, rækken af pligter og opgaver, der venter, eller på det, man ikke fik nået og den bebrejdende dialog, man kan føre med sig selv inde i hovedet.

Denne massive indre tankegang, som et stresset menneske med tiden bygger op, fjerner jo selvsagt fokus fra nuet, dæmper reaktionsevnen, forstyrrer koncentrationsevnen og gør, at vi både udelader og forvrænger endog meget vigtige ting eller budskaber, der foregår her og nu.

Det vil sige, at et stresset menneske ikke er til stede, og i mange tilfælde ikke opdager, hvad der foregår her og nu. Hvis du kender til stress, kender du det eksempelvis fra situationer, hvor du kører bil.
Måske har du også, forskrækket, pludseligt bemærket, at du er kørt i et langt stykke tid, men egentligt ikke har ænset, hvad der foregik omkring dig, og pludselig er du ved dit bestemmelsessted, eller pludseligt “vågner” du brat op og trykker bremsen i bund dette er et tegn på stress, og en effekt af, hvor meget mindre opmærksomme og koncentrerede vi er, når vi har ladet stressen få tag i os.
Og når det nu er trafikken, dette lille eksempel handler om, kan du godt se, hvad jeg mener, når jeg siger, at man er farlig for sine omgivelser, og jo også farlig for sig selv, når man er stresset.

Og det er ikke kun i trafikken, at faren og advarselssignalerne er til stede.

Her er konsekvenserne blot så fatale, ved et koncentrationssvigt.
Hvis du arbejder i et team, hvor det ikke kun er den positive stress, der huserer, men også perioder eller måske konstant er en “vi skal altså nå det her, og det skal gå hurtigere “-tendens, ja så er I alle farlige for hinanden. På den måde at forstå, at de beslutninger der tages, i stressfyldte situationer, tit er beslutninger, der er baseret på et manglende overblik. Fordi overskuddet til selv at være tilstede og vise interesse for hinanden, er dalende eller helt væk. Fordi stress, hvis man står ved maskiner, hyppigt vil medføre et større antal af arbejdsulykker. Fordi stress vil medføre, at man snerrer ad hinanden, er irritable og at nogle endda udvikler magttendenser, som gør, at utryghed og vrede bliver en del af dagligdagens følelser. Og så er alle jo på et eller andet plan på et skråplan.
Fordi stress ikke bliver på arbejdspladsen eller i teamet. Den følger med hjem i bussen – bilen, og så får hunden og børnene, ægtefællen og andre betydningsfulde personer også snerten af den stress, som man har oplevet igennem dagen.

Sådan smitter stress.
Og det ved vi godt.
Og det er os, hver især, der må dæmme op for det.
Fordi der er så mange gode grunde til det.
Det kan bare være en stor udfordring for et team, for vi ved jo også godt, at irritabilitet og alskens dårlige vaner som bagtalelse og stikpiller kan have været dagens orden i gennem lang tid.

Når jeg tager ud og laver stresscoaching i et team, er vi ikke interesserede i, at der er nogen, der sidder og føler, at det er deres skyld. Vi er interesserede i at give den indsigt, der gør, at man begriber, på hvilken måde stress viser sig, i den enkelte og i et team. Vi er interesserede i at højne kulturen, så det er i orden at tale om stress, og så det er i orden at vise interesse og omsorg for hinanden. Vi er interesserede i, at enhver er klar over, hvad den enkelte selv kan gøre, og hvordan man får hjælp og støtte, hvis man ikke kan håndtere situationen selv. Vi er interesserede i at tale om, at der ved stress i et team helst ikke skal en sygemelding til, men snarere, hvordan personen, der er stresset, kan bevare en tilknytning til arbejdspladsen, blot i et mere overkommeligt omfang.
Vi er interesserede i at vise, hvordan kommunikation og feedback kan gives, så sikkerheden for at blive forstået og talt respektfuldt til, er tilstede, så tryghedsniveauet og arbejdsglæden igen skabes. Og kan opretholdes..

Stresscoaching i et team vil som regel foregå på den måde, at vi afholder undervisningsdage, så man får en indføring i, hvad stress egentligt er, og hvad stress ikke er. Så man får en indføring i, hvad der er positiv stress, og hvad der er negativ stress. Så man får en accept af, at stress er noget, alle kender til, og at det ikke hjælper at fortie eller benægte det, eller bare blive ved at være så stærke og udholdende, at man bilder sig selv og hinanden ind, at man har styr på det.

Jeg kan også anbefale, at der er det, man kunne kalde en “omsorgsdag” tilknyttet en virksomhed og dens teams i et forløb til bekæmpelse af stress. Omsorgsdag skal ikke forstås på den gængse måde. Som bl.a. kendes fra kommunalt regi, hvor man kan tage sig en omsorgsdag indimellem. Omsorgsdag skal forstås på den måde, at man som team lærer at skabe åndehuller, at kunne lade op, øge den positive kommunikation og interesse, og nyde, at alle i teamet ganske hurtigt kan løftes. En omsorgsdag for et team vil være en fantastisk dag til stresshåndtering og team spirit. Vil give mange indsigter og knytte mere varme og nære bånd til kolleger og ledere.

Jeg tænker ikke, at det handler om at øge venskaber og private relationer. Men på at det er vigtigt, at man i kulturen og kommunikationen er venlige og respektfulde overfor hinanden. Og venlig hed og respekt kommer af overskud, overblik og den positive oplevelse af at have kontrol, dvs. indflydelse på de opgaver, der er, så der er en rimelig og gunstig balance imellem krav/forventninger og ressourcer.
For alle må gå til kamp mod stress. Fordi det er naivt at lade som om, at det bliver ved med at gå over.

Jeg vil også indimellem vurdere, at det er nødvendigt med stresscoaching for den enkelte. Og det kan være en del af en virksomheds stresspolitik, at forebyggelse er bedre end helbredelse, og at der tilbydes stresscoaching kontinuerligt.

Nu ved du, at stress kan smitte.
Du ved også, og det vidste du også i forvejen, at glæde og overskud også kan smitte.
Oplever du/I i jeres team, at de skønne tilstande som motivation, arbejdsglæde, respekt, tillid, anerkendelse og team spirit lader tilbage at ønske, og har du/I en formodning om, at stress er en af grundene hertil, så lad os finde en måde, hvorpå vi sammen kan gå til kamp mod stress.
For stress kan blive så farligt.
Sørg for, at dit team ikke opdager dette for sent.

Skulle billedet være, at netop dit team “har kørt alt for hurtigt ud af motorvejen” i et stykke tid, så lad os få kørt ind til siden, lad os trække håndbremsen og kigge i bakspejlet. Så vi ikke blot kigger fremad og tænker på det, der skal nås, men finder kræfterne og undgår fartblindheden.
Og lær gerne følgende lille sætning udenad.

S – stop
T – tag
R – resolut
E – en
S – slapper
S – straks

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Foredrag om teambuilding

Foredrag om Teambuilding – Skab en vinderkultur.
Når en virksomhed, institution eller arbejdsplads har besluttet sig for, at der skal stå teambuilding på programmet, eller i det mindste, at der må gøres noget for arbejdsmiljøet, er der mange veje at gå.

Teambuilding og det at give “kritik”

Vi har alle befundet os og arbejdet i teams igennem vores liv, og mange af os gør det dagligt, privat som på jobbet.
Uanset om man har sine erfaringer fra skolens gruppearbejde, eller om man dagligt er en del af et team, ved vi, at det at give og modtage kritik kan være en svær sag.

Retfærdighed – Uretfærdighed

Om retfærdighed og uretfærdighed på arbejdspladsen.
Som mennesker vil vi gerne behandles med respekt. Vi har brug for det, fordi respektfuld kommunikation og handling både motiverer os, gør os glade og sikre, hvilket på en arbejdsplads betyder, at arbejdsglæden, overskuddet og effektiviteten vil være både tydelig og mærkbar. Det at blive uretfærdigt behandlet på en arbejdsplads forekommer hyppigt, også på de danske arbejdspladser. Der er igennem tiden opstået flere parametre, der er med til at synliggøre, hvorvidt retfærdigheden eller uretfærdigheden florerer.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: