SONNERASMUSSEN.DK

Ensomhed

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Ensomhed

Der er fortsat stor tilslutning til singlenetværk. Ikke så underligt, når skilsmisseprocenten stiger

Og der er i bølger også debat om ensomhed. Debat, hvor der nævnes, at ensomhed er en epidemi, og at der aldrig har været så mange ensomme mennesker som nu. Nogle gange skyldes debatten, at en person er fundet død i sin lejlighed og først fundet efter adskillige døgn, skønt vedkommende bor i en etageejendom. Andre gange fordi godhjertede og velmenende ledere af ældrecentre peger på, at flere og flere ældre aldrig får besøg af pårørende og sidder og venter på døden – uden tilknytning til nogle nære relationer. Andre gange igen fordi der er et fokus på, at antallet af hjemløse stiger.

Ensomhed er en sindstilstand

Når alt kommer til alt mener jeg, at det er med ensomhed som med enhver anden sindstilstand. Det er individuelt fra person til person, om man nyder sit eget selskab og kan være alene, eller om man føler sig ensom

Ensomhed har hverken noget med alder eller social status at gøre

Det er ingen hemmelighed, at jeg i min praksis møder både unge og midaldrende, der føler sig ensomme. Og ud af ensomheden kan tankerne nemmere stikke af i alle mulige retninger, følelsen af mindreværd, følelsen af meningsløshed, tvivlen på sig selv og eget potentiale, frygten for om man nogensinde kan finde en partner og skuffelsen over, at de store børn, der for længst er flyttet hjemmefra og højst ringer en gang ugentlig, – kan nære følelsen af ensomhed., med alt hvad der til hører af overforbrug af alkohol eller medicin, depressioner og manglende styrke og motivation til selv at gøre noget ved det.

For selvom det kan lyde lidt nøgternt og barskt, mener jeg, at vi jo alle sammen ligger som vi har redt.

Er ensomhed en daglig med-eller modspiller for dig?

Så hvis ensomhed er en daglig mod-eller medspiller må vi hver især vælge at gøre noget ved det. Også selvom vejen kan føles trang, for det er med ensomhed som med mange andre aspekter såsom destruktive parforhold, negative arbejdsforhold, dårlig økonomi og gentagelse af dårlige mønstre. De fleste mennesker laver først en ændring, når bunden eller lavmålet er nået og erkender, at ”hvis jeg ikke gør noget nu, ender jeg i afgrunden”.

Og derfra er det sværere at komme op.

Tak til >Thomas Blachman

Det er sjældent, at jeg ser TV. Har så meget andet at fylde min fritid med. men da jeg altid har en åbenhed for inspiration og henter denne via >TV, radio, bøger og samtaler med mennesker, er det som om, at en del af mit sind altid er klar til at opfange indsigter og viden, som er nyttig for mig – både som menneske og som terapeut .

Nogle måneder tilbage var der en udsendelsesrække på dansk TV, ( Luk mig ind-det er Blachman ) hvor Thomas Blachman tog ud til forskellige veje og hjalp beboerne med at få kontakt med hinanden, for blandt andet at modvirke ensomhed.

Jeg husker, at jeg lå på sofaen og slappede af og havde fødderne i min datters skød. Hun var på facebook, – og fjernsynet kørte som sagt i baggrunden, og jeg var mere eller mindre nærværende. Og pludselig hører jeg Thomas Blachman tale om ensomhed, og mit sind åbnede sig. Han sagde: – og det er frit citeret efter min hukommelse:

”det ensomme menneske er et menneske, der har bildt sig ind, at de ikke har noget at byde ind med”

Thomas Blachmans opfordring var derfor, at vi selv eller andre må gøre os opmærksomme på, at vi jo alle har noget at byde ind med, på samme måde som Ole Lund Kirkegård pegede på for mange år siden i den skønne børnebog >Gummitarzan : ”alle er gode til et eller andet ”: Og jeg tænkte: det var klart –og det var præcist sagt.

Både det med selvindbildningen, der jo kan fremme eller hæmme alt initiativ, og det med at hvis vi vil ensomheden til livs, må vi finde ud af, hvad vi er gode til eller hvad vi kan lide, eller at vi tager for givet at vi kan, og som alligevel er en ressource – og så må vi af sted.

Ud af døren, eller i kontakt med andre mennesker, så vi dag for dag gør os selv mindre og mindre ensomme, og får fundet en balance, der gør, at vi kan nyde vores eget selvskab og give grobund til et netværk.

Ensomhed og depression går tit hånd i hånd

Når jeg har klienter, der taler om ensomhed, er depression tit et af følgeaspekterne. Det gør det i udgangspunktet lidt vanskeligere at puste liv i processen, for det at styrke troen på sig selv og det man indeholder, er en lidt længere rejse op af bjerget, når et menneske først er blevet deprimeret. Men jeg bliver til min dødsdag ved med at mene, at der altid er mindst en mulighed, man har overset. Og generelt bryder jeg mig ikke om at bruge mig selv som eksempel, men netop når det drejer sig om ensomhed, må jeg understrege, at selvom jeg er blind – og derigennem har lidt flere sociale udfordringer med hensyn til at møde mennesker, er ensomhed en tilstand, jeg aldrig er i kontakt med.

Der er personlige grunde til ensomhed.

Naturligvis er der personlige grunde. Jeg ved godt, at der er grunde i hver persons historie til at man kan føle sig ensom. Og at det tit er lettere at være alene, når man er introvert af natur.

Jeg kan godt se, at hvis man er ledig, single, ikke har nogen passion og derudover ikke har pårørende tæt på, ja så kan en tilstand af ensomhed da nemmere snige sig ind. Men stadigvæk er jeg nu overbevist om, at det er et valg, vi tager.

Jeg ved godt, at jeg får modstand

Og jeg er ikke ked af at sige det, men ved at jeg får modstand på følgende udtalelse.

-”Du kan ikke være ensom uden samtidig at have ondt af dig selv”.

Har du besluttet dig for ikke at være ensom?

Hvis du vil væk fra ensomheden og ind i tosomheden. Eller hvis du vil væk fra ensomhed og selv have indflydelse på, hvem der er i dit netværk. Hvis du vil mærke en større mening med dit liv og dagligt føle, at der er noget, der nytter, så start med at sige >”tak for kampen – og farvel” til din selvmedlidenhed. At jeg skriver det så nøgternt skyldes, at jeg ved, at det at have ondt af sig selv forstærker ensomheden og hæmmer motivationen.

Det betyder ikke, at der ikke kan være dystre stemninger og stunder. Men valget er stadig dit. Vil du opretholde at det er synd for dig, eller vil du vælge at se det du slås med som et vilkår i stedet for at se det som en uberettiget modstand?

Kig dig omkring. Og hvis du er klar til at gøre noget andet, så kig dig omkring. Kig enten på mennesker, du misunder eller lyt til eller læs om mennesker, der har truffet personlige valg og taget nogle beslutninger som de via handlinger fører ud i livet.

Jeg læser hver eneste dag, og i perioder, hvor jeg er træt af femi-krimier og dybe skandinaviske socialrealistiske romaner, læser jeg biografier. Om det er Dronning Margrethe, Susse Wold, Henning Mouritsen, Anker Jørgensen ,Bodil Udsen, Ghita Nørby, Thomas Blachmann, Lars von Trier, Anne Linnet, Kim Larsen eller andre skønne mennesker kommer ud på et. For i enhver biografi er der guldkorn.

Åbn dit sind for guldkorn og indsigter. Og selvom du fra tid til anden føler, at vejen er lang og at det er en undergang, så vid at det er det ikke, men det er en overgang.

Sokrates er adskillige gange blevet citeret for at have udtalt:

”Vær ekstra venlig over for mennesker, du møder. For alle kæmper en kamp, du ikke kan se”

Uanset om nogen er født ind i en stor søskendeflok, har boet på en vej hvor det vrimlede med legekammerater, har haft en sexuel orientering eller en passion, der skabte forudsætning for bestemte tilhørsforhold, havde et talent de måtte udvikle eller et talent der lå lige til højrebenet, har alle haft eller har alle deres egne kampe. Og det er det, jeg mener, når jeg taler om vigtigheden af at droppe selvmedlidenheden for at undgå nogensinde mere at føle sig ensom. Der er de vilkår der er. Forson dig med dem og få det bedste ud af dem og overvind så dig selv, så du viser, at nej,- ensomhed er ikke en epidemi. Ensomhed er et midlertidigt vilkår. Og du kan gøre noget ved det

Naturligvis har jeg meget mere på hjerte vedr. ensomhed. Terapi og foredrag kan være en af vejene til at blive inspireret for at få kastet nyt lys over netop din vej

Naturligvis er det en anden snak, når ensomheden skyldes et dødsfald af en elsket partner eller en chokerende lynskilsmisse, hvor man er blevet vraget. I sådanne tilfælde skal sorgen bearbejdes, så du igen får kræfter til at navigere og nyorientere dig.

Jeg sender lykke til

 

Særlig hilsen

Christel Sonne Rasmussen

Kolding, august 2015

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Håb og frygt dræner.

Jeg har talt med mange mange mennesker om håb og frygt.
Der i stor fortrolighed og med kontakt til deres inderste fortæller mig om indsigter og nogle gange hemmeligheder, som kun de hver især har båret alene og sjældent og mange gange aldrig har fortalt til andre. Fordi et nært terapeutisk rum, hvor tillid er i højsædet, vækker strenge i sjælen, der gør, at man føler sig så tryg, at alt kan fortælles. Og fordi mange beslutter sig for, at når de endelig opsøger en terapeut, så handler det om at sige alt, fordi tingene skal frem, hvis forudsætningen for, at den præcise hjælp kan gives.

Forandringsledelse og forandringsparathed

Giv medarbejderne et positivt syn på forandringer.
Beskriv personalets aktiver og udviklingspotentiale.
Inspireret af det nationale kompetenceregnskab, der findes på undervisningsministeriets hjemmeside, er der fire kernekompetencer, som vi som mennesker i både privat og fagligt regi må forholde os til, især i situationer, hvor forandring står for døren.
Forandring kan have mange facetter, og kan være udløst af bevidste beslutninger om, at der skal og må ske noget andet og bedre, og det kan også være processer, der igangsættes af eksterne faktorer, og vil i nogle tilfælde være at betegne som en krisetilstand.
Bemærk her, at Uni Coaching udelukkende opfatter krise som et vendepunkt, ud fra ordets oprindelige græske betydning “crisis”, der netop betyder et vendepunkt..

Konfliktløsning

Hvor der er mennesker, er der fra tid til anden også konflikter.
Få viden om konfliktløsning som ledelsesværktøj.
Opbyg nye mønstre – skab positiv kontakt til hinanden.
Hvor der er mennesker, er der fra tid til anden også konflikter.

Ja, disse ord kunne være sagt af en klog profet, men er som sådan blot en konklusion, jeg via mit liv og arbejde har draget.
En konklusion, der peger på, at konfliktløsning som begreb, teori og i praksis er kommet for at blive.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

At skabe forudsætningerne for fællesskab og andre værdier

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

At skabe forudsætningerne for fællesskab og andre værdier

Det er nemt at blive enig med de fleste om, at respekt, tillid loyalitet, åbenhed, ærlighed, tryghed , glæde, initiativ og fællesskab er gode kerneværdier,. Men som i enhver anden sammenhæng, uanset om det er en virksomhed med værdibaseret ledelse, en kommune der har selvværds-år, kulturen i en skoleklasse er værdierne kun noget værd, når de kan ses og mærkes.

Og da er det enestående aspekt, at vi som mennesker intellektuelt er i stand til at indtage forskellige opfattelsespositioner.

At kunne se en situation fra flere sider er en gave for at kunne fremme handlinger, der er udtryk for holdninger og handlinger, der skaber holdninger.

For det ene udelukker ikke det andet.

At placere sig i forskellige opfattelsespositioner skaber forudsætninger for vækst og omsorg og enhver anden værdi.

Når jeg bringer begrebet opfattelsespositioner på bane, kan følgende spørgsmål vise, hvordan vi både kan flytte os temporalt og geografisk, for herigennem at nuancere og vinkle vores opfattelse og handlemuligheder.

Brug derfor nogle af følgende spørgsmål som en test på din evne til at se netop din tilværelse fra andre sider end kun din egen ego-opfattelsesposition:

  • Når weekenden er overstået, hvad vil du så gerne tænke tilbage på er sket hjemme hos jer, hvis du skal stå med følelsen af tilfredshed og glæde mandag morgen ?
  • Og hvad ønsker du ikke at se tilbage på, mandag morgen ?
    Hvis den ene væg i jeres hus kunne erstattes af en glasplade, hvad ville man så hæfte sig ved, når man kigger ind på jeres familie,
  • Om morgenen ?
  • Om eftermiddagen?
  • Om aftenen?
  • I køkkenet?
  • I soveværelset?
  • I dagligstuen?

 

 

Tilsvarende:

  • Hvad ville man auditivt hæfte sig ved, hvis en mikrofon optog alle lyde og dialoger i jeres hjem?
  • Med hensyn til lydstyrke
  • Tonefald?
  • Ordvalg?
  • Anerkendelse?

Og hvis der skal være et større fokus på fællesskab, hvordan kommer det så bedst til udtryk hos jer

  • Skal I efter endt shoppingtur løfte hver sin hank i bæreposen ?
  • Er I det par, der sammen skifter jeres baby på flyt-toilettet på den første flyrejse?
  • Er I ”on” på Ipad, tv, telefoner selv om I spiser aftensmad ?
  • Går I sammen tur med hunden, eller er det en pligt, der dagligt er skænderier om?
  • Hører I det samme radioprogram eller ser det samme tv-program – eller har I stationeret jer i hver jeres stue eller værelse?
  • Er det den stærkeste, der løfter den tungeste ende af sofaen, når >I flytter rundt på møblerne?
  • Osv osv

 

 

Hvert menneske har sine egne beviser på, hvordan værdier bliver til virkelighed.

I må som par bevare eller skabe en nysgerrighed over for hinanden, så de misforståelser der uvægerligt vil opstå, kan ryddes af vejen og samordnes hen ad vejen.
Hvert menneske har sine egne beviser på, hvordan værdier bliver til virkelighed.

Er det givende at friske værdisæt og eksempler op. Min erfaring som parterapeut er nemlig ,at feriens mulighed for mere nærvær og mere uforstyrret tid også åbner for skuffelser og misforståelser, fordi forskellene og fortolkningerne bliver så tydelige og desværre tit alt for kontrastfyldte.

Men fat mod:

Efter kaos kommer orden

Især når vi gør noget for det

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Håb og frygt dræner.

Jeg har talt med mange mange mennesker om håb og frygt.
Der i stor fortrolighed og med kontakt til deres inderste fortæller mig om indsigter og nogle gange hemmeligheder, som kun de hver især har båret alene og sjældent og mange gange aldrig har fortalt til andre. Fordi et nært terapeutisk rum, hvor tillid er i højsædet, vækker strenge i sjælen, der gør, at man føler sig så tryg, at alt kan fortælles. Og fordi mange beslutter sig for, at når de endelig opsøger en terapeut, så handler det om at sige alt, fordi tingene skal frem, hvis forudsætningen for, at den præcise hjælp kan gives.

Forandringsledelse og forandringsparathed

Giv medarbejderne et positivt syn på forandringer.
Beskriv personalets aktiver og udviklingspotentiale.
Inspireret af det nationale kompetenceregnskab, der findes på undervisningsministeriets hjemmeside, er der fire kernekompetencer, som vi som mennesker i både privat og fagligt regi må forholde os til, især i situationer, hvor forandring står for døren.
Forandring kan have mange facetter, og kan være udløst af bevidste beslutninger om, at der skal og må ske noget andet og bedre, og det kan også være processer, der igangsættes af eksterne faktorer, og vil i nogle tilfælde være at betegne som en krisetilstand.
Bemærk her, at Uni Coaching udelukkende opfatter krise som et vendepunkt, ud fra ordets oprindelige græske betydning “crisis”, der netop betyder et vendepunkt..

Konfliktløsning

Hvor der er mennesker, er der fra tid til anden også konflikter.
Få viden om konfliktløsning som ledelsesværktøj.
Opbyg nye mønstre – skab positiv kontakt til hinanden.
Hvor der er mennesker, er der fra tid til anden også konflikter.

Ja, disse ord kunne være sagt af en klog profet, men er som sådan blot en konklusion, jeg via mit liv og arbejde har draget.
En konklusion, der peger på, at konfliktløsning som begreb, teori og i praksis er kommet for at blive.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

En uopfordret respons – Feedback

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

En uopfordret respons – Feedback.

Vi er en familie med to skønne piger på henholdsvis 5 og 2 år.
Den store har i hele sit liv, haft en meget våd ble om morgenen, selv da hun blev ble fri i en alder af 2,5 år. I starten tænkte vi ikke videre over det, det skulle nok komme med alderen.
Men der skete ikke rigtig noget, heller ikke, selvom vi tog hende op, inden vi gik i seng.

Til hendes 4 års undersøgelse hos lægen, spurgte vi ind til det, men hun ville først tage det op, når hun var omkring de 7 år. Forklarede det med, at hormonet oppe i hjernen skulle være helt klar.

Men jo mere vores pige egentlig selv begyndte at snakke om, at hun ville sove uden, jo mere tænkte vi på mulige løsninger.
En aften sidder jeg så og Googler rundt og støder tilfældigt på dit eventyr. Hm meget skeptisk tænker jeg, at det da umuligt kan hjælpe noget. Men herregud et eventyr kunne vi godt læse en gang imellem. Og stor er vores overraskelse, da vores store pige pludselig har en tør ble, efter en uges læsning.

Tilfældigt………tja vi vælger at tro, at det absolut skyldes eventyret. Vi er utrolig glade på vores datters vegne.

Mvh. en meget glad mor.

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Håb og frygt dræner.

Jeg har talt med mange mange mennesker om håb og frygt.
Der i stor fortrolighed og med kontakt til deres inderste fortæller mig om indsigter og nogle gange hemmeligheder, som kun de hver især har båret alene og sjældent og mange gange aldrig har fortalt til andre. Fordi et nært terapeutisk rum, hvor tillid er i højsædet, vækker strenge i sjælen, der gør, at man føler sig så tryg, at alt kan fortælles. Og fordi mange beslutter sig for, at når de endelig opsøger en terapeut, så handler det om at sige alt, fordi tingene skal frem, hvis forudsætningen for, at den præcise hjælp kan gives.

Forandringsledelse og forandringsparathed

Giv medarbejderne et positivt syn på forandringer.
Beskriv personalets aktiver og udviklingspotentiale.
Inspireret af det nationale kompetenceregnskab, der findes på undervisningsministeriets hjemmeside, er der fire kernekompetencer, som vi som mennesker i både privat og fagligt regi må forholde os til, især i situationer, hvor forandring står for døren.
Forandring kan have mange facetter, og kan være udløst af bevidste beslutninger om, at der skal og må ske noget andet og bedre, og det kan også være processer, der igangsættes af eksterne faktorer, og vil i nogle tilfælde være at betegne som en krisetilstand.
Bemærk her, at Uni Coaching udelukkende opfatter krise som et vendepunkt, ud fra ordets oprindelige græske betydning “crisis”, der netop betyder et vendepunkt..

Konfliktløsning

Hvor der er mennesker, er der fra tid til anden også konflikter.
Få viden om konfliktløsning som ledelsesværktøj.
Opbyg nye mønstre – skab positiv kontakt til hinanden.
Hvor der er mennesker, er der fra tid til anden også konflikter.

Ja, disse ord kunne være sagt af en klog profet, men er som sådan blot en konklusion, jeg via mit liv og arbejde har draget.
En konklusion, der peger på, at konfliktløsning som begreb, teori og i praksis er kommet for at blive.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Offer – bøddel og redningsmand

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Offer – bøddel og redningsmand.

Et offer ”kupper” dig, og du opdager det først langt senere, og pludselig er du blevet bøddel.
At gøre sig til offer er at have et mindreværd, der i en nær relation skaber afhængighed til partneren, og partneren bliver bøddel uden at ville være det, i hvert fald i yderste konsekvens. hvis en part i et forhold føler megen afmagt og utilstrækkelighed og kun er helt tryg og lykkelig sammen med partneren og ikke tager ansvar for egen afmagt, sættes et uhensigtsmæssigt reaktionsmønsmønster i gang. Den anden part gøres nemlig ufrivilligt til bøddel eller redningsmand..

 

Case: (taget fra det virkelige liv)

2 mennesker, der begge er i 40erne, bliver forelsket.

De bor i hver sin by og i hver sin landsdel. Manden er arbejdsløs, men laver af og til lidt arbejde ad hoc. Hun er selvstændig og har masser at lave. Er meget flittig og samvittighedsfuld omkring sit job.

Hun har to teenagebørn, han har tre teenagere.

Hun har været single i over to år, han valgte efter mange års ulykkeligt ægteskab at bryde op og blive separeret kort før han mødte hende, som han hurtigt døbte ”kvinden i hans liv”.

Hun er følsom, straight og foretagsom. Han er følsom, kunstnerisk og taler meget. Lover mange ting, men udskyder også sine handlinger.

Dette tolererer hun længe, for hun er meget glad for ham føler endelig, at hun har mødt en, der på det følsomme plan matcher hende. Og hendes drøm om en storfamilie kan jo nu lykkes.

Sagen er:

De mødes altid hos hende, da hans boligsituation er uafklaret og han efter separationen bor hos en ven, og andre gange er sammen med børnene i den tidligere fælles bolig, hvor ekskonen så er ude af huset.

Han taler om at flytte sammen med hende meget hurtigt.

Hun holder igen og siger: “Lad der nu lige gå 1½ år”. Dette accepterer han i starten, men vender igen og igen tilbage til dette emne, især efter at de har haft en særligt blid og givende stund, for de er gode til nærhed og nætterne er smukke.

Han vil også gerne forloves eller giftes. Giver udtryk for, at han er helt sikker på denne kærlighed, og hun begynder at tvivle på, om der er noget galt med hende, siden hun ikke er lige så klar til at sige ja til alle de smukke drømme, han har.

I de første måneder siger og skriver han dagligt: ”du går ikke fra mig vel? jeg har mistet så meget i mit liv, og jeg kan ikke rumme også at skulle miste dig. gå aldrig fra mig”.
Det stresser hende meget, at han dagligt vil have løfter. I hendes verden giver man et løfte en gang, og så er der ikke så meget mere snak om det. Hun tager det op og forklarer ham, at hun ikke tænker på at gå fra ham, men når han nævner det igen og igen, åbner han selv for tanker om dette. Han godtager hendes respons og lover ikke at sige det mere. Dette overholder han.

Men så kommer der derpå sms og telefonbeskeder dagligt, hvor der udtrykkes ” Jeg savner dig”. Hun savner også ham, men da hun kun har tændt sin telefon i pauser, føler hun sig altid på bagkant med hensyn til at svare.
Og hun får en stærk følelse af, at han er afhængig af hende og hendes garantier, hvor hun er mere ”cool” og synes, at det er anstrengende med disse mange udmeldinger. Han forklarer hende, at han er en romantiker af hjertet og han skruer ned for de mange ytringer.

Hun giver udtryk for, at hun ikke kan leve med en mand, der ikke forsørger sig selv.

Hun har tidligere, som hun siger: ”holdt røven oppe på en mand”, og dette hverken vil eller ønsker hun igen. Han bedyrer hende, at dette aldrig vil ske. Godt nok har han ikke haft job i fire år, men ”hvis hun bare tror på ham, får han hurtigt job i hendes by, hvor der er langt flere jobmuligheder inden for hans felt end i hans by”.

Hun gør ham klart, at han vel også må gøre noget selv, – han kan jo ikke lade det være op til hende, om hun tror på ham eller ej.

Hun påpeger, at han må give hende en grund til, at hun skal tro på ham. Sådan ser han det ikke. Hvis hun bare tror på ham, vil hans potentiale vokse, og ”så skal hun bare se løjer”. Det skaber tvivl og utryghed i hende, og han bruger mange timer på at forklare hende, at hendes moralske opbakning er meget afgørende, og at han vil være meget ked af det, hvis hun ikke fra sit hjerte kan melde rent ud og sige ”Jeg tror på dig”. Det forvirrer hende. Dette giver hun udtryk for, for hun aner en ubalance, som hun dog har svært ved at sætte fingeren på. Hun har jo sit eget selvskabte job og klarer det, uanset om han tror på det eller ej… dette ligger som en uforløst konflikt imellem dem, allerede efter kort tid, men hun slår det hen, ”for han bliver vel stærkere”, som hun siger.

Han begynder at tale om, at det ”bliver fedt til sommer, når vi kan tage på ferie sammen”, ”det bliver fedt, når ungerne mødes i efterårsferien”, han fortæller tanker om deres bryllup, som hun slet ikke har committet sig til, og hun siger, at hun synes, at han lever i en drømmefremtid, men han siger, at hun er ophængt og bare har for meget at se til, og hun skal bare tage imod hans kærlighed, for han vil jo intet andet end at gøre hende tryg og glad. Og når hun så siger: ”jamen, det gør mig ikke tryg og glad, at vi skal tale om noget, der ligger år ude i fremtiden, så taler han til hende om, at ”det er synd, at du har haft det så hårdt og har skullet klare så meget selv; – lad mig nu hjælpe dig ”. Det fyger således med følelsesmæssige argumenter, som hun ikke synes er virkelighedsnære, men hun slår det hen.

Hun trækker sig og siger, at ”der er jo lang tid til, og lad os nu fokusere på nuet”, men han siger tit til hende, at det er nok fordi, at hun er stresset, at hun ikke kan glæde sig til noget på forhånd. Hun afviser denne påstand, men kan ikke glæde sig til noget flere måneder frem.

De er meget uenige politisk.

Han er på venstrefløjen, hun er som selvstændig erhvervsdrivende på højrefløjen men ikke så interesseret i politik. Det er han, men deres første skænderi opstår, da han vil drøfte socialpolitik og bruger personlige eksempler. Hun mærker stor vrede og giver ham igen, hvor han så undskylder og siger: Lad os aftale, at vi ikke diskuterer politik længere.

Dette accepterer hun, for emnet er ikke ret interessant for hende

Men noget begynder at murre i hende, og hun kan ikke finde ud af, hvad det er, der gør hende så anspændt og stresset. Han er jo tydeligvist enormt glad for hende, og hun går i en periode og tænker, at ”nu må jeg begynde at tage imod – det er jo det her, jeg har drømt om”.

Hun går alene med tankerne.

Hun synes, at det er illoyalt at tale for meget med veninder om det. hun sover dårligt, hun bliver træt, når han sender sms. Men hun forstår ikke hvorfor.
Hun kan ikke se, at han er ved at kuppe hende.

Hun kan godt se, at han ikke stoler meget på sig selv og at hans mindreværd er så udtalt, at han giver hende ansvaret for, om han er lykkelig. Hun gennemskuer først efter 3-4 måneder, at han har gjort sig afhængig af hende og en fremtid, som han maler frem, og hun føler sig kvalt i kærlighed, og forvirret over, at han ikke har noget mere gennemslagskraft selv.
Hun får sagt tingene, når hun er usikker og utilfreds, men han giver hende skylden, og siger: “Prøv at slappe af. Og indstil dig på en lysere fremtid”. Og da hun er sensitiv, lytter hun længe til dette.

Men så vågner hun op.

Hun taler med et par veninder, der siger: ”Du virker stresset – og er du ikke nyforelsket. Hvad er der galt”?

Hun giver udtryk for ovennævnte, og de siger ”han opfører sig jo som et pattebarn. Du kommer sgu da også til at holde røven oppe på ham, måske ikke økonomisk, men følelsesmæssigt. Er det det, du vil?” tænk dig nu om. Og tingene begynder så at falde på plads for hende.

Hun har stor kærlighed og ømhed over for ham, men hun vil ikke være med til alle de fremtidsdrømme og romantiske løfter, for hun ser, at han igen og igen siger, at ”nu vil jeg gøre sådan og sådan”, og så sker der ikke noget.

Og så sker der noget specielt.

Hun har været optaget i alle weekends i en efterårsmåned. Til konferencer, på job, haft besøg af ham mv., og da han en mandag, hvor han tager ”hjem”, siger: ”kan vi ses på fredag”, melder hun ud, at ”det kan vi ikke. Jeg har brug for en weekend, med mine børn, brug for at sove og læse og spise, når jeg har lyst, og jeg ønsker ikke at blive forstyrret. Så nej, den kommende weekend er min egen.”

Han bliver meget skuffet og ser det som et faresignal og beder hende indtrængende og mange gange om at love ham, at der ikke er noget galt imellem de to.

Hun melder ud og siger:

Der bliver noget, der går galt imellem os to, hvis du ikke kan respektere mine behov for at tanke op selv. Han sender i weekenden, hvor hun har brug for at være sig selv, mere end 20 sms beskeder, hvor han beder hende tage stilling til noget. Hun svarer ikke på dem, men bliver irriteret. Hun skriver godnat hver aften, for hun går i seng omkring kl. 22, og søndag eftermiddag, hvor hun så ringer og siger ”hej”, er han meget frustreret. Han fortæller, at han har haft brug for at tale med hende om fredagen, men det var jo ikke en mulighed, og nu har han også talt med flere venner, der synes, at han skal skride, for hun sætter jo dagsordenen hele tiden.

Pludselig bliver hun gjort til bøddel.

I hendes verden har hun meldt ud og været i orden, men han lider og får naturligvis vennerne til at bakke ham op.

Hun siger at han jo så bare kan skride, men nej nej, hun er jo kvinden i hans liv, så selvfølgelig går han ingen vegne, men hun må forstå, at han har været meget ked af det, og at det her med ikke at have kontakt i en weekend, aldrig må ske igen, og hun siger, at det hverken kan eller vil hun da love ham hun lader op i sit eget selvskab, og at hvis han er så ked af det, må han jo finde nogle andre voksne at tale med, hvor han så siger: ”jamen, jeg vil jo helst tale med dig ”.

Da går det op hende, at det her er alt alt for svært.

Og at han gør hende til bøddel, hver gang hun ikke er opløftet og glad, når hun ringer til ham. Og at der ikke er plads til hendes tempo, men at alt egentligt skal være ud fra hans behov, fordi han føler, at han kan yde optimalt, hvis hun igen og igen bekræfter ham. Og så lukker hendes følelser ned. Og han forstår ingenting.

Hun forklarer ham, med baggrund i hendes egen historie, at hun ikke tolererer middelmådighed, depression og utilstrækkelighed og hvis han vil beholde hende, skal han skabe sig et liv, ikke kræve følelsesmæssige løfter fra hende – hun har lovet ham troskab og har intet problem med at overholde dette, og så må han agere som en mand og ikke som et barn, der igen og igen skal have moderens bekræftelse. Han siger, at hun er hård og egoistisk, og at han ikke troede, at hun var så kynisk og anklagerne bare vokser frem.
Han vil i parterapi. Det vil hun ikke efter 4 måneders forhold, og hun siger stop. Han vil ikke tolerere, at hun stopper, men synes at de skal slå koldt vand i blodet og hvis hun så vil give det en chance, kan de jo blive lykkelige resten af livet hun tænker over det i to dage og siger så endeligt stop hun kan ikke bære, at forholdet er ligeværdigt.

Han bebrejder hende og siger, at hun har brudt mange løfter. Det kan hun ikke genkende. Og han siger, at han har levet i et helvede, og at hun altid vil bestemme og det kan hun ikke genkende. Og han siger, at hun har gjort ham ked af det, og om hun virkeligt kan leve med det? det kan hun så godt. For hun ved jo godt, at det er sådan, at kærlighedens ”game” er.

Hun er kommet videre. Levede det ud. Fandt sine egne grænser.

Men bliver bagtalt helt enormt af ham. Hun har valgt ikke at gå ind i det Men har opsøgt en terapeut for at få tingene skilt ad. Hun er et venligt og intelligent menneske. Men kan se, at hun lod sig forføre af smukke ord og tanker om fremtiden i stedet for endnu tydeligere at sige stop.
I hans verden er hun en bøddel. I hendes verden er han et offer. Og da hun endelig stoppede med at være hans redningsmand og kræve noget af ham, gik det forbi.

Pointe Mange mennesker med et godt selvværd kan blive ”kuppet” ubevidst af en person, der er sød men meget appellerende. Hvis du møder en person, du nære varme følelser for, så vurder ligeværdigheden. Hvis din partner har megen angst og utilstrækkelighed, gør vedkommende sig til offer. Og så bliver du notorisk bøddel, selv om du ikke ønsker det. hvis du ikke vælger at blive redningsand og hele og forstå offeret, må du forlade forholdet med sladder og ufuldkommen historier til følg.

Mange forhold har et strejf af offer-bøddel problematikken. Når der er en tydelig ubalance i ligeværdighed, vokser afmagten og magten frem. Mange mennesker føler sig derfor uretmæssigt gjort til bødler, fordi en partners mindreværd og afhængighed af løfter og sikkerhed er så udtalt, at det er umuligt at trække vejret i længden.

Jeg vender tilbage til dette tema. Ville bare give en historie fra det virkelige liv.

Skriv gerne kommentarer eller indlæg til min blog om dette.
Hilsen
Christel, Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Håb og frygt dræner.

Jeg har talt med mange mange mennesker om håb og frygt.
Der i stor fortrolighed og med kontakt til deres inderste fortæller mig om indsigter og nogle gange hemmeligheder, som kun de hver især har båret alene og sjældent og mange gange aldrig har fortalt til andre. Fordi et nært terapeutisk rum, hvor tillid er i højsædet, vækker strenge i sjælen, der gør, at man føler sig så tryg, at alt kan fortælles. Og fordi mange beslutter sig for, at når de endelig opsøger en terapeut, så handler det om at sige alt, fordi tingene skal frem, hvis forudsætningen for, at den præcise hjælp kan gives.

Forandringsledelse og forandringsparathed

Giv medarbejderne et positivt syn på forandringer.
Beskriv personalets aktiver og udviklingspotentiale.
Inspireret af det nationale kompetenceregnskab, der findes på undervisningsministeriets hjemmeside, er der fire kernekompetencer, som vi som mennesker i både privat og fagligt regi må forholde os til, især i situationer, hvor forandring står for døren.
Forandring kan have mange facetter, og kan være udløst af bevidste beslutninger om, at der skal og må ske noget andet og bedre, og det kan også være processer, der igangsættes af eksterne faktorer, og vil i nogle tilfælde være at betegne som en krisetilstand.
Bemærk her, at Uni Coaching udelukkende opfatter krise som et vendepunkt, ud fra ordets oprindelige græske betydning “crisis”, der netop betyder et vendepunkt..

Konfliktløsning

Hvor der er mennesker, er der fra tid til anden også konflikter.
Få viden om konfliktløsning som ledelsesværktøj.
Opbyg nye mønstre – skab positiv kontakt til hinanden.
Hvor der er mennesker, er der fra tid til anden også konflikter.

Ja, disse ord kunne være sagt af en klog profet, men er som sådan blot en konklusion, jeg via mit liv og arbejde har draget.
En konklusion, der peger på, at konfliktløsning som begreb, teori og i praksis er kommet for at blive.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Teenagere og selvværd

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Teenagere og selvværd

Om Teenagere og det at få et bedre selvværd og selvtillid.

Teenagere alderen kaldes af nogle den mest stressede periode i et ungt menneskes liv.

Det har naturligvis noget med definitioner at gøre, men der er ingen tvivl om, at alderen fra 13 – 19 er en periode, hvor det meste er under ombygning, og hvor udseende, andres agtelse, egen selvfølelse, hormoner og det at bevæge sig ind i det forjættede voksenland, koster mange kræfter på en teenageres selvværd / selvværdsfølelse.

Jeg kontaktes af mange forældre til teenagere, både piger og drenge, og temaerne spænder bredt. Fra spiseforstyrrelser, til selvhad og cutting, passivitet og modløshed og nedrullede gardiner, mangel på motivation og ambitioner, frustration og utilstrækkelighed og kærestesorg, angst for fremtiden og for nye situationer, søvnproblemer, negative tanker og sort- kortsynethed, urealistiske drømme og mangel på hjælpsomhed og deltagelse i familiens aktiviteter osv. osv.

Udover at lytte og spørge ind til teenagerens univers, hvor de i deres udtryk sagtens kan virke som om at de er selvoptagede og at universet kun drejer sig om dem, er der jo altid en sårbarhed, en forvirring og en frygt for hvordan man bevæger sig ind i vokseland, og så den konstante usikkerhed for, om man er god nok.

Jeg taler med mange unge teenager om netop utilstrækkeligheden – lavt selvværd og mindreværd, der er en helt fysisk fornemmelse i dem, der netop kan give både smerter, søvnproblemer og en konstant hovedpine via de mange tanker.

Og da enhver forandring handler om både holdninger og handlinger, snakker vi konkret om holdninger ift. selvværd.

Jeg underviser i at fokusere, og at energien følger det vi fokuserer på. Jeg lærer dem at blive en bedre ven for sig selv, for man behøver ikke at elske, elske, elske sig selv for at føle sig bedre tilpas, men at tænke mere støttende og venligt over for egen indsats og væremåde, så man ikke er bange for at lave fejl. Og da det jo ikke er nogen hemmelighed at det at få eller have en kæreste, betyder meget, underviser jeg i, netop hvordan eget selvværd kan styrkes.

 

Det fine ved at arbejde med teenagere er deres åbenhed.

Der er en umiddelbarhed og en mental fleksibilitet, der gør det til en sand gave at tale med dem. Der er ikke de samme faste overbevisninger, som afviser ny tænkning. Der er netop den energi, som visse forfattere har kaldt de unge løvers mod. Der er en evne til refleksion og min oplevelse er, at når mange anvises, hvad de kan tænke for at kunne navigere i den oprørte sø, ja så skabes der grobund for både vækst og trivsel, og derigennem kommer motivationen, overskuddet og det gode humør i spil igen.

Til inspiration vil jeg dele en lille øvelse, som ikke kun pigerne har nytte af.

En øvelse, der slår flere fluer med et smæk, idet den afhjælper negative tanker, styrker et mere positivt selvbillede samt selvværd og dermed genererer både energi, handlekraft og udstråling. Jeg kalder den ”alfabetet”, og i sin enkle version lyder den således:
Skift dine taknemøstre ud og styk dit selvværd.

Når du går en tur, eller når du har en stille stund og oplever, at lige nu kan bruge tiden på nogle bedre tanker om dig selv, så tag hvert bogstav i alfabetet og find et tillægsord, der beskriver dig selv. Enten i den form du har nu, eller i den fremtidsudgave af dig selv, som du ønsker at bevæge dig hen imod.
For lige at hjælpe dig i gang, kan det være, at du tænker.

Jeg er:

  • Anderledes på den gode måde.
  • Begejstret.
  • Charmerende
  • Dygtig
  • Energisk
  • Farverig
  • Glad
  • Hjertevarm
  • Initiativrig
  • Osv osv

 

Og det interessante er, at det ikke kun er teenagere, der kan drage nytte af denne øvelse.

Mange voksne, kvinder som mænd, kan i ”frikvartererne” lave stunder, hvor de taler med sig selv om hvilke ord, der i dag beskriver dem. Og jo, der er udfordringer ved q, z og som en af mine klienter, en kvinde på over 50 siger: ”det fine ved denne øvelse er at hjernen bliver kreativ og at være ”x traordinær”, eller ”zærligt begavet”, kan jo også bruges.

Pøj pøj med jeres selvværd. Det kan ikke betale sig at undlade at styrke det selv.

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Håb og frygt dræner.

Jeg har talt med mange mange mennesker om håb og frygt.
Der i stor fortrolighed og med kontakt til deres inderste fortæller mig om indsigter og nogle gange hemmeligheder, som kun de hver især har båret alene og sjældent og mange gange aldrig har fortalt til andre. Fordi et nært terapeutisk rum, hvor tillid er i højsædet, vækker strenge i sjælen, der gør, at man føler sig så tryg, at alt kan fortælles. Og fordi mange beslutter sig for, at når de endelig opsøger en terapeut, så handler det om at sige alt, fordi tingene skal frem, hvis forudsætningen for, at den præcise hjælp kan gives.

Forandringsledelse og forandringsparathed

Giv medarbejderne et positivt syn på forandringer.
Beskriv personalets aktiver og udviklingspotentiale.
Inspireret af det nationale kompetenceregnskab, der findes på undervisningsministeriets hjemmeside, er der fire kernekompetencer, som vi som mennesker i både privat og fagligt regi må forholde os til, især i situationer, hvor forandring står for døren.
Forandring kan have mange facetter, og kan være udløst af bevidste beslutninger om, at der skal og må ske noget andet og bedre, og det kan også være processer, der igangsættes af eksterne faktorer, og vil i nogle tilfælde være at betegne som en krisetilstand.
Bemærk her, at Uni Coaching udelukkende opfatter krise som et vendepunkt, ud fra ordets oprindelige græske betydning “crisis”, der netop betyder et vendepunkt..

Konfliktløsning

Hvor der er mennesker, er der fra tid til anden også konflikter.
Få viden om konfliktløsning som ledelsesværktøj.
Opbyg nye mønstre – skab positiv kontakt til hinanden.
Hvor der er mennesker, er der fra tid til anden også konflikter.

Ja, disse ord kunne være sagt af en klog profet, men er som sådan blot en konklusion, jeg via mit liv og arbejde har draget.
En konklusion, der peger på, at konfliktløsning som begreb, teori og i praksis er kommet for at blive.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Lev stressfrit – Skab flow

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Lev stressfrit – Skab flow

De sidder der hver uge. Mennesker , der har været ved deres læge og fået at vide, at de har stress.

Og hvis det ikke er egen læge, så er det bekymrede kolleger eller en ægtefælle og i nogle tilfælde sker det også, at et menneske selv erkender: jeg har stress/jeg er stresset – og så bestilles der tid hos mig.
Og alle tegn er i spil.

Hvert menneske har egne stresstegn, og dog nikker de allerfleste genkendende til tankemylder, ikke at kunne koncentrere sig ret lang tid ad gangen, forstyrret søvn og appetit, uforklarlige smerter eller træthed, følelsesudsving så man nogle gange tror at man er deprimeret og andre gange at man har fået angst, ulyst til at være social og en stærk irritation om, hvorfor man ikke bare kan få lidt fred og så dette tankesæt, hvor der er masser af vigtige ting, der haster haster haster.

Overblikket er smuldret, kaosfornemmelsen er konstant, oplevelsen af at have indflydelse på det man ønsker er svækket og der er ikke overensstemmelse imellem det, man vil og det, man kan.

Tempoet skrues op indeni, og det bliver jo ikke ved at gå. Der er jo heldigvis stadig naturlove, der indvirker på os, og fortsat at køre i overhalingsbanen og tro, at det bliver ved at gå godt, er jo naivt.

Og mange bliver forvirrede, for selvom der er ved at være flere nuancer i behandling af stress, tror de fleste stadig, at det handler om at slappe af og lige få lidt overskud, før vi skal på farten igen.
Men ro alene gør det ikke. For det at blive sygemeldt, det at skabe uforstyrret tid vil for manges vedkommende være ekstra konfronterende. Indeni har uroen nemlig taget bo, hjertet slår stadig for hurtigt, og tankerne kværner. Og den, der ikke kan styre sine tanker, ikke er ”master of the mind” er ilde stedt.

Det stressede menneske er ude af stand til at give sig selv omsorg og er desuden ret sjældent modtagelig for omsorg fra andre. At være god ved sig selv bliver en gåde, som mange går og bebrejder sig selv, at de ikke kan løse. Og da jeg jo som både menneske, terapeut og coach tænker ind i at skabe forudsætninger i stedet for bydende at kræve en bestemt handling, ved jeg naturligvis, hvordan du som stressramt menneske kan vikle dig ud af dette spind, med forventeligt godt resultat. Og da det jo stadig er sådan i menneskenes verden, at historier taler til os, ikke kun til vores bevidste, men også til vores ubevidste sind, kommer der nu en enestående metode, pakket ind i en sand beretning.

En veninde kontaktede mig kort før nytår. Hun spurgte, om jeg kunne hjælpe hende, for hun var gået i stå. Hun er ikke så nær en veninde, at jeg havde opfanget, at der var stilstand i hendes liv, så jeg stillede lidt forundret nogle spørgsmål om hendes situation. Og så sagde jeg ja. Til at hjælpe.

Det handlede om, at hun i sit private liv var gået, som hun selv kaldte det, helt i stå. Jobbet kørte upåklageligt, men privat var hendes liv sådan, at når hun som singlekvinde kom hjem, så fik hun lige hurtigt spist, og så stod den ellers på TV stort set hver aften. Krimier, dokumentarprogrammer, let fordøjelige programmer… – ingen variation og meget lidt social kontakt. Intet initiativ og mere og mere dårlig samvittighed, for nu havde det været sådan i stort set fem år, og heldigvis nu ved årets afslutning havde hun besluttet sig for, at der skulle ske noget.
For mig at høre handlede det om at skabe et løft og få skabt forudsætningerne for at lave et flow, for hvor mærkeligt det end kan lyde, stressede denne ”livsstil” hende. Hun følte, at hun spildte tiden; hun tænkte på sin alder og fremtidsperspektiver og mærkede, at hendes værdighed dalede. SÅ ikke en fysisk og arbejdsrelateret stress, men en personlig og følelsesmæssig af slagsen.
Og så gik vi i gang. Talte om, hvordan hun kunne skabe et bedre flow og styrke sin værdighed.

Og nu er situationen således, at hun på indersiden af sit tøjskab har hængt et stort stykke karton op. Hvorpå der står : Afvikle hængepartier.

For det at minimere stress og det at skabe flow handler om at afvikle hængepartier, som det første udgangspunkt.

Og listen blev lang, og listen er der , for at hun kan skrive på den ad hoc. Og at afvikle hængepartier skal jo ikke være en proces, der foregår i vildskab og som skal ordnes nu nu nu. Nej, det der virker for denne kvinde, er at der er en undertitel, der lyder: mindst et en gang om ugen. SÅ er der frihed til at vælge og så er hun ude af følelsen af, at det er en tvang. Hun har fået ordnet forsikringer, ryddet op i garagen, sorteret i kommodeskuffer, kontaktet dem fra efterskolen som hun hade udskudt, og sjovt nok et halvt år efter, er der intet på hendes liste. Det, der var helt uoverkommeligt, er nu barberet ned til ingenting.

Et er at afvikle hængepartier. Ligeledes fandt vi ud af, at det at skabe glæde og dermed generere overskud er lige så vitalt. Derfor har hun nu en visuel markør på sit køleskab; en glad smiley. Den husker hende på, at hun når hun har fri, skal skabe eller opleve mindst et lyspunkt hver dag. Om det er at sidde og nusse hendes kattekilling, om det er at gå en tur rundt om søen, om det er at tage i et indkøbscenter og lægge mærke til glade børn, om det er at sende en sjælfuld mail – det afgør hun selv, Men mindst et lyspunkt om dagen. Hun har overholdt dette, og ikke kun jeg, men også andre kommenterer på, at hendes udstråling og overskud er anderledes synligt og mærkbart.

Men nu skulle der jo ske noget særligt for hende. For kontrasten til det trivielle og forudsigelige sofa kartoffel liv var afgørende at holde i live. I hendes tilfælde blev det derfor til, at hun på indersiden af sit skab på badeværelset hængte endnu en seddel op. En seddel, hvor hun skriver ideer til ekstraordinære lyspunkter. Om det er kropsmassage, fodpleje og fiskespa, museumsture, dating, yoga eller noget helt andet afgør hun selv. Men hun styrker sin forventningens glæde ved altid at have noget for hende ekstraordinært at se frem til.

Hun havde i startfasen brug for, at der var et ekstraordinært lyspunkt hver 14. dag. Jeg ved, at det nu er rigeligt med et sådant en gang om måneden.
Og vupti; hun har mestret og hun har skabt flow. Og sværere er det ikke.
Det kan du også. Og at skabe flow er at afvikle stress.
Det kræver en indsats. Det gør alting. Men fortjenesten kommer hurtigt.

Og jeg ville ikke turde lade være.

Find din egen måde og husk, at du ikke nødvendigvis behøver visuelle markører. Du kan, som jeg, have en mail i din indbakke, hvor du tilføjer og sletter,. Blot er det væsentligt, at du har noget på skrift, for tendensen til at give sig selv et løfte mentalt – og så ikke overholde det, kender de fleste vist til.
En af de store amerikanske coaches, Anthony Robbins, har sagt det så fint. 20 procent af alle mennesker skriver deres mål ned. Ud af disse 20 procent, når 80 deres mål. 80 procent skriver ikke deres mål ned. Ud af disse 80 procent, er der 20 procent der når deres mål.

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Håb og frygt dræner.

Jeg har talt med mange mange mennesker om håb og frygt.
Der i stor fortrolighed og med kontakt til deres inderste fortæller mig om indsigter og nogle gange hemmeligheder, som kun de hver især har båret alene og sjældent og mange gange aldrig har fortalt til andre. Fordi et nært terapeutisk rum, hvor tillid er i højsædet, vækker strenge i sjælen, der gør, at man føler sig så tryg, at alt kan fortælles. Og fordi mange beslutter sig for, at når de endelig opsøger en terapeut, så handler det om at sige alt, fordi tingene skal frem, hvis forudsætningen for, at den præcise hjælp kan gives.

Forandringsledelse og forandringsparathed

Giv medarbejderne et positivt syn på forandringer.
Beskriv personalets aktiver og udviklingspotentiale.
Inspireret af det nationale kompetenceregnskab, der findes på undervisningsministeriets hjemmeside, er der fire kernekompetencer, som vi som mennesker i både privat og fagligt regi må forholde os til, især i situationer, hvor forandring står for døren.
Forandring kan have mange facetter, og kan være udløst af bevidste beslutninger om, at der skal og må ske noget andet og bedre, og det kan også være processer, der igangsættes af eksterne faktorer, og vil i nogle tilfælde være at betegne som en krisetilstand.
Bemærk her, at Uni Coaching udelukkende opfatter krise som et vendepunkt, ud fra ordets oprindelige græske betydning “crisis”, der netop betyder et vendepunkt..

Konfliktløsning

Hvor der er mennesker, er der fra tid til anden også konflikter.
Få viden om konfliktløsning som ledelsesværktøj.
Opbyg nye mønstre – skab positiv kontakt til hinanden.
Hvor der er mennesker, er der fra tid til anden også konflikter.

Ja, disse ord kunne være sagt af en klog profet, men er som sådan blot en konklusion, jeg via mit liv og arbejde har draget.
En konklusion, der peger på, at konfliktløsning som begreb, teori og i praksis er kommet for at blive.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: