Offer – bøddel og redningsmand.

Et offer ”kupper” dig, og du opdager det først langt senere, og pludselig er du blevet bøddel.
At gøre sig til offer er at have et mindreværd, der i en nær relation skaber afhængighed til partneren, og partneren bliver bøddel uden at ville være det, i hvert fald i yderste konsekvens. hvis en part i et forhold føler megen afmagt og utilstrækkelighed og kun er helt tryg og lykkelig sammen med partneren og ikke tager ansvar for egen afmagt, sættes et uhensigtsmæssigt reaktionsmønsmønster i gang. Den anden part gøres nemlig ufrivilligt til bøddel eller redningsmand..

Case: (taget fra det virkelige liv)

2 mennesker, der begge er i 40erne, bliver forelsket.

De bor i hver sin by og i hver sin landsdel. Manden er arbejdsløs, men laver af og til lidt arbejde ad hoc. Hun er selvstændig og har masser at lave. Er meget flittig og samvittighedsfuld omkring sit job.

Hun har to teenagebørn, han har tre teenagere.

Hun har været single i over to år, han valgte efter mange års ulykkeligt ægteskab at bryde op og blive separeret kort før han mødte hende, som han hurtigt døbte ”kvinden i hans liv”.

Hun er følsom, straight og foretagsom. Han er følsom, kunstnerisk og taler meget. Lover mange ting, men udskyder også sine handlinger.

Dette tolererer hun længe, for hun er meget glad for ham føler endelig, at hun har mødt en, der på det følsomme plan matcher hende. Og hendes drøm om en storfamilie kan jo nu lykkes.

Sagen er:

De mødes altid hos hende, da hans boligsituation er uafklaret og han efter separationen bor hos en ven, og andre gange er sammen med børnene i den tidligere fælles bolig, hvor ekskonen så er ude af huset.

Han taler om at flytte sammen med hende meget hurtigt.

Hun holder igen og siger: “Lad der nu lige gå 1½ år”. Dette accepterer han i starten, men vender igen og igen tilbage til dette emne, især efter at de har haft en særligt blid og givende stund, for de er gode til nærhed og nætterne er smukke.

Han vil også gerne forloves eller giftes. Giver udtryk for, at han er helt sikker på denne kærlighed, og hun begynder at tvivle på, om der er noget galt med hende, siden hun ikke er lige så klar til at sige ja til alle de smukke drømme, han har.

I de første måneder siger og skriver han dagligt: ”du går ikke fra mig vel? jeg har mistet så meget i mit liv, og jeg kan ikke rumme også at skulle miste dig. gå aldrig fra mig”.
Det stresser hende meget, at han dagligt vil have løfter. I hendes verden giver man et løfte en gang, og så er der ikke så meget mere snak om det. Hun tager det op og forklarer ham, at hun ikke tænker på at gå fra ham, men når han nævner det igen og igen, åbner han selv for tanker om dette. Han godtager hendes respons og lover ikke at sige det mere. Dette overholder han.

Men så kommer der derpå sms og telefonbeskeder dagligt, hvor der udtrykkes ” Jeg savner dig”. Hun savner også ham, men da hun kun har tændt sin telefon i pauser, føler hun sig altid på bagkant med hensyn til at svare.
Og hun får en stærk følelse af, at han er afhængig af hende og hendes garantier, hvor hun er mere ”cool” og synes, at det er anstrengende med disse mange udmeldinger. Han forklarer hende, at han er en romantiker af hjertet og han skruer ned for de mange ytringer.

Hun giver udtryk for, at hun ikke kan leve med en mand, der ikke forsørger sig selv.

Hun har tidligere, som hun siger: ”holdt røven oppe på en mand”, og dette hverken vil eller ønsker hun igen. Han bedyrer hende, at dette aldrig vil ske. Godt nok har han ikke haft job i fire år, men ”hvis hun bare tror på ham, får han hurtigt job i hendes by, hvor der er langt flere jobmuligheder inden for hans felt end i hans by”.

Hun gør ham klart, at han vel også må gøre noget selv, – han kan jo ikke lade det være op til hende, om hun tror på ham eller ej.

Hun påpeger, at han må give hende en grund til, at hun skal tro på ham. Sådan ser han det ikke. Hvis hun bare tror på ham, vil hans potentiale vokse, og ”så skal hun bare se løjer”. Det skaber tvivl og utryghed i hende, og han bruger mange timer på at forklare hende, at hendes moralske opbakning er meget afgørende, og at han vil være meget ked af det, hvis hun ikke fra sit hjerte kan melde rent ud og sige ”Jeg tror på dig”. Det forvirrer hende. Dette giver hun udtryk for, for hun aner en ubalance, som hun dog har svært ved at sætte fingeren på. Hun har jo sit eget selvskabte job og klarer det, uanset om han tror på det eller ej… dette ligger som en uforløst konflikt imellem dem, allerede efter kort tid, men hun slår det hen, ”for han bliver vel stærkere”, som hun siger.

Han begynder at tale om, at det ”bliver fedt til sommer, når vi kan tage på ferie sammen”, ”det bliver fedt, når ungerne mødes i efterårsferien”, han fortæller tanker om deres bryllup, som hun slet ikke har committet sig til, og hun siger, at hun synes, at han lever i en drømmefremtid, men han siger, at hun er ophængt og bare har for meget at se til, og hun skal bare tage imod hans kærlighed, for han vil jo intet andet end at gøre hende tryg og glad. Og når hun så siger: ”jamen, det gør mig ikke tryg og glad, at vi skal tale om noget, der ligger år ude i fremtiden, så taler han til hende om, at ”det er synd, at du har haft det så hårdt og har skullet klare så meget selv; – lad mig nu hjælpe dig ”. Det fyger således med følelsesmæssige argumenter, som hun ikke synes er virkelighedsnære, men hun slår det hen.

Hun trækker sig og siger, at ”der er jo lang tid til, og lad os nu fokusere på nuet”, men han siger tit til hende, at det er nok fordi, at hun er stresset, at hun ikke kan glæde sig til noget på forhånd. Hun afviser denne påstand, men kan ikke glæde sig til noget flere måneder frem.

De er meget uenige politisk.

Han er på venstrefløjen, hun er som selvstændig erhvervsdrivende på højrefløjen men ikke så interesseret i politik. Det er han, men deres første skænderi opstår, da han vil drøfte socialpolitik og bruger personlige eksempler. Hun mærker stor vrede og giver ham igen, hvor han så undskylder og siger: Lad os aftale, at vi ikke diskuterer politik længere.

Dette accepterer hun, for emnet er ikke ret interessant for hende

Men noget begynder at murre i hende, og hun kan ikke finde ud af, hvad det er, der gør hende så anspændt og stresset. Han er jo tydeligvist enormt glad for hende, og hun går i en periode og tænker, at ”nu må jeg begynde at tage imod – det er jo det her, jeg har drømt om”.

Hun går alene med tankerne.

Hun synes, at det er illoyalt at tale for meget med veninder om det. hun sover dårligt, hun bliver træt, når han sender sms. Men hun forstår ikke hvorfor.
Hun kan ikke se, at han er ved at kuppe hende.

Hun kan godt se, at han ikke stoler meget på sig selv og at hans mindreværd er så udtalt, at han giver hende ansvaret for, om han er lykkelig. Hun gennemskuer først efter 3-4 måneder, at han har gjort sig afhængig af hende og en fremtid, som han maler frem, og hun føler sig kvalt i kærlighed, og forvirret over, at han ikke har noget mere gennemslagskraft selv.
Hun får sagt tingene, når hun er usikker og utilfreds, men han giver hende skylden, og siger: “Prøv at slappe af. Og indstil dig på en lysere fremtid”. Og da hun er sensitiv, lytter hun længe til dette.

Men så vågner hun op.

Hun taler med et par veninder, der siger: ”Du virker stresset – og er du ikke nyforelsket. Hvad er der galt”?

Hun giver udtryk for ovennævnte, og de siger ”han opfører sig jo som et pattebarn. Du kommer sgu da også til at holde røven oppe på ham, måske ikke økonomisk, men følelsesmæssigt. Er det det, du vil?” tænk dig nu om. Og tingene begynder så at falde på plads for hende.

Hun har stor kærlighed og ømhed over for ham, men hun vil ikke være med til alle de fremtidsdrømme og romantiske løfter, for hun ser, at han igen og igen siger, at ”nu vil jeg gøre sådan og sådan”, og så sker der ikke noget.

Og så sker der noget specielt.

Hun har været optaget i alle weekends i en efterårsmåned. Til konferencer, på job, haft besøg af ham mv., og da han en mandag, hvor han tager ”hjem”, siger: ”kan vi ses på fredag”, melder hun ud, at ”det kan vi ikke. Jeg har brug for en weekend, med mine børn, brug for at sove og læse og spise, når jeg har lyst, og jeg ønsker ikke at blive forstyrret. Så nej, den kommende weekend er min egen.”

Han bliver meget skuffet og ser det som et faresignal og beder hende indtrængende og mange gange om at love ham, at der ikke er noget galt imellem de to.

Hun melder ud og siger:

Der bliver noget, der går galt imellem os to, hvis du ikke kan respektere mine behov for at tanke op selv. Han sender i weekenden, hvor hun har brug for at være sig selv, mere end 20 sms beskeder, hvor han beder hende tage stilling til noget. Hun svarer ikke på dem, men bliver irriteret. Hun skriver godnat hver aften, for hun går i seng omkring kl. 22, og søndag eftermiddag, hvor hun så ringer og siger ”hej”, er han meget frustreret. Han fortæller, at han har haft brug for at tale med hende om fredagen, men det var jo ikke en mulighed, og nu har han også talt med flere venner, der synes, at han skal skride, for hun sætter jo dagsordenen hele tiden.

Pludselig bliver hun gjort til bøddel.

I hendes verden har hun meldt ud og været i orden, men han lider og får naturligvis vennerne til at bakke ham op.

Hun siger at han jo så bare kan skride, men nej nej, hun er jo kvinden i hans liv, så selvfølgelig går han ingen vegne, men hun må forstå, at han har været meget ked af det, og at det her med ikke at have kontakt i en weekend, aldrig må ske igen, og hun siger, at det hverken kan eller vil hun da love ham hun lader op i sit eget selvskab, og at hvis han er så ked af det, må han jo finde nogle andre voksne at tale med, hvor han så siger: ”jamen, jeg vil jo helst tale med dig ”.

Da går det op hende, at det her er alt alt for svært.

Og at han gør hende til bøddel, hver gang hun ikke er opløftet og glad, når hun ringer til ham. Og at der ikke er plads til hendes tempo, men at alt egentligt skal være ud fra hans behov, fordi han føler, at han kan yde optimalt, hvis hun igen og igen bekræfter ham. Og så lukker hendes følelser ned. Og han forstår ingenting.

Hun forklarer ham, med baggrund i hendes egen historie, at hun ikke tolererer middelmådighed, depression og utilstrækkelighed og hvis han vil beholde hende, skal han skabe sig et liv, ikke kræve følelsesmæssige løfter fra hende – hun har lovet ham troskab og har intet problem med at overholde dette, og så må han agere som en mand og ikke som et barn, der igen og igen skal have moderens bekræftelse. Han siger, at hun er hård og egoistisk, og at han ikke troede, at hun var så kynisk og anklagerne bare vokser frem.
Han vil i parterapi. Det vil hun ikke efter 4 måneders forhold, og hun siger stop. Han vil ikke tolerere, at hun stopper, men synes at de skal slå koldt vand i blodet og hvis hun så vil give det en chance, kan de jo blive lykkelige resten af livet hun tænker over det i to dage og siger så endeligt stop hun kan ikke bære, at forholdet er ligeværdigt.

Han bebrejder hende og siger, at hun har brudt mange løfter. Det kan hun ikke genkende. Og han siger, at han har levet i et helvede, og at hun altid vil bestemme og det kan hun ikke genkende. Og han siger, at hun har gjort ham ked af det, og om hun virkeligt kan leve med det? det kan hun så godt. For hun ved jo godt, at det er sådan, at kærlighedens ”game” er.

Hun er kommet videre. Levede det ud. Fandt sine egne grænser.

Men bliver bagtalt helt enormt af ham. Hun har valgt ikke at gå ind i det Men har opsøgt en terapeut for at få tingene skilt ad. Hun er et venligt og intelligent menneske. Men kan se, at hun lod sig forføre af smukke ord og tanker om fremtiden i stedet for endnu tydeligere at sige stop.
I hans verden er hun en bøddel. I hendes verden er han et offer. Og da hun endelig stoppede med at være hans redningsmand og kræve noget af ham, gik det forbi.

Pointe Mange mennesker med et godt selvværd kan blive ”kuppet” ubevidst af en person, der er sød men meget appellerende. Hvis du møder en person, du nære varme følelser for, så vurder ligeværdigheden. Hvis din partner har megen angst og utilstrækkelighed, gør vedkommende sig til offer. Og så bliver du notorisk bøddel, selv om du ikke ønsker det. hvis du ikke vælger at blive redningsand og hele og forstå offeret, må du forlade forholdet med sladder og ufuldkommen historier til følg.

Mange forhold har et strejf af offer-bøddel problematikken. Når der er en tydelig ubalance i ligeværdighed, vokser afmagten og magten frem. Mange mennesker føler sig derfor uretmæssigt gjort til bødler, fordi en partners mindreværd og afhængighed af løfter og sikkerhed er så udtalt, at det er umuligt at trække vejret i længden.

Jeg vender tilbage til dette tema. Ville bare give en historie fra det virkelige liv.

Skriv gerne kommentarer eller indlæg til min blog om dette.
Hilsen
Christel, Sonne Rasmussen