SONNERASMUSSEN.DK

Ornithofobi, angst, bange – fobi for fugle

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Ornithofobi, angst, bange – fobi for fugle

Ornithofobi, bange, angst – fobi for fugle kan fjernes helt med hypnose.

>

“Jeg ved godt, at det lyder super mærkeligt. Og jeg synes, at det er pinligt at indrømme. Men jeg er bange for fugle.”

“Jeg har engang stået helt stille på en vej, fordi der stod en høne 20 meter foran mig. Jeg var lammet af skræk. Angsten for fugle har varet ved. Jeg er anspændt, når jeg går på gågader, hvor der er mange duer. Jeg forestiller mig hele tiden, at de vil gå til angreb på mig, selvom jeg godt ved, at de ikke gør det.”

“Krager ravne måger skader og andre større fugle gør mig helt rædselsslagen. Jeg undgår at gå i skoven, og jeg har udviklet sådan en evne til at scanne alle områder for om der er fugle. Hvis der er fugle, holder jeg mig væk, og laver dårlige undskyldninger over for min familie. At jeg nu vil gøre noget ved min fuglefobi er, at min datter er blevet spejder. De skal på fugletur. Forældrene er blevet inviteret med, og jeg kan se, at hvis jeg ikke får det bedre med fugle nu, så hæmmer jeg min datters livskvalitet.”

Kvinde, 37 år.

>

“Jeg er bange for fugle. Det er alle fugle. Kun dem, der er i bur kan jeg holde ud. Vi bor på landet. Min mand vil ikke flytte, og nu har vi fået en lille dreng. Bare det at sætte barnevognen ud, skræmmer mig. Der er nogle gange fugle på taget, der er en svalerede i nærheden, og nogle gange om morgenen trækker der gæs eller andre fugle henover huset. Og der er aldrig nogensinde sket noget. Jeg er aldrig blevet hakket eller noget, så jeg forstår slet ikke, hvad der sker. Men jeg er så bange for fugle, at det hæmmer mig. Jeg løber jo fra huset og over til min bil. Jeg kigger mig omkring. Jeg kan faktisk ikke sidde uden for i haven på terrassen og nyde det, for der er jo fugle overalt.

Hvad skal jeg gøre? Det her holder ikke.”

Kvinde, 24 år

 

>

“Jeg er bange for fugle. Det har jeg ikke altid været, for jeg havde faktisk undulater eller kanariefugl, da jeg var barn. Jeg ved præcist, hvornår angsten for fugle kom ind i mit liv. Og jeg har aldrig kunne få det væk siden det var, da jeg havde set Alfred Hitchcocks film ”Fuglene”, en gyser. Jeg er så plaget af angsten for fugle, at jeg selv i min søvn vågner op, hvis en fugl uden for vinduet ”synger/larmer”. Det er for meget. Jeg stivner både i kroppen og sindet, og jeg har meldt fra til mange firmaudflugter, hvis de er udendørs, for jeg har ganske enkelt problemer med at være afslappet og tilstede. Enten får jeg medicin for dette her, eller også får jeg din hjælp, for det er mere end uholdbart.”

Mand, 45 år.

 

Fuglefobi er en af de fobier, der hvis man ikke får den neutraliseret i tide, kan ændre en livsførelse mest. For som det er beskrevet i nogle af ovenstående citater: Der er fugle overalt. Og det er der jo ikke. Men opholder man sig udendørs, er der jo som regel fugle i nærheden. Måske bare en gråspurv, en svale, en due, en solsort. Men fuglene er der. Og det at nyde dem er vidunderligt. Men når angsten har fat, ´kan man jo ikke nyde noget som helst.

I behandlingen af fuglefobi lægger jeg vægt på helt klart at få afgrænset, hvad det er for skrækscenarier, der foregår på det indre plan.

For det at minimere angsten i kroppen er ganske enkelt. Udfordringen er de indre billeder. Nogen er bange for, at fuglene kan flyve hen i deres ansigt og ”stikke øjnene ud”. Nogle er bange for, at fuglene hager sig fast med kløerne i ens hals osv. osv. Der kan godt være mere end et angstscenarie, og når de er fundet, bruger jeg fobi- og traumemodellen fra NLP; lærer jeg vejrtrækningsteknikker fra mig, inspirerer jeg den enkelte til at kunne berolige sig selv, og afsluttende kan jeg også lave hypnose for at få guidet personen væk fra angsten og ind i en accept af, at der er fugle i verden, og at det er en glæde.

Husk, at man mister ikke noget ved at overvinde sig selv.
Og gør noget ved din fuglefobi nu, for ellers accepterer du ubevidst, at store dele af din livskvalitet bliver berørt i negativ grad.

Læs mere om fobier >

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Stress og pårørende

Stress og pårørende.
I går, søndag den 25. maj, fik jeg en forespørgsel om stress.

Forespørgslen var fra en pårørende, der spurgte dels til litteraturhenvisninger vedr. stress og stresshåndtering og dels til, hvordan man håndterer det, når ens nærmeste er stresset.

Og det er en forståelig og god forespørgsel, for mange mennesker er jo netop i den situation, at de ønsker at hjælpe en stresset pårørende, men ikke føler, at de kan “komme igennem” med deres hjælp.

Er du nervøs for køreprøven?

Den forståelige nervøsitet, som mange unge har, når de er til køreprøve, bevirker desværre, at mange dumper første gang.

Jeg har haft utallige unge siddende i min praksis, efter at de er dumpet til køreprøven. De har gennemført alt, flere af dem har følt sig så sikre, som man nu kan, når man ikke er rutineret bilist, men mange mister modet og troen på, at de kan lykkes, når de er dumpet.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Stress og pårørende

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Stress og pårørende

I går, søndag den 25. maj, fik jeg en forespørgsel om stress.

Forespørgslen var fra en pårørende, der spurgte dels til litteraturhenvisninger vedr. stress og stresshåndtering og dels til, hvordan man håndterer det, når ens nærmeste er stresset.

Og det er en forståelig og god forespørgsel, for mange mennesker er jo netop i den situation, at de ønsker at hjælpe en stresset pårørende, men ikke føler, at de kan “komme igennem” med deres hjælp.

Og ligeledes oplever mange også, at de og eventuelle børn “smittes” af den negativitet, indelukkethed, afmagt og atypiske reaktioner, som den stressede pårørende udviser.

Derfor er jeg meget glad for denne forespørgsel og vil i denne artikel beskrive noget af det, som man som pårørende netop kan gøre, for at håndtere stress og skabe større sikkerhed for en bedre stemning og et mere konstruktivt samvær.

 

Jeg har 4 grundpointer, som er:

Vis omsorg.
Gentag dit budskab.
Giv kun to valg.
Underkend ikke situationen, og sæt dig i respekt.

Når pointen “vis omsorg” nævnes først, er det ingenlunde tilfældigt.

Et stresset menneske hungrer efter omsorg, og er et sted i sin bevidsthed smerteligt klar over, at evnen til at være nærværende og givende, lader meget tilbage at ønske.

Og hvordan viser man så omsorg, uden at placere sig i rollen som en
“servicerende mor, der med medlidenhed i blikket håber på, at det hele snart går over”?

Tænk som pårørende på, at stress “snører sammen”, og tænk på, at det, du som pårørende kan gøre, er at “snøre op”.

Du må naturligvis gøre dig klart, at det ikke er dit primære ansvar at snøre op for en andens stress, men at det nu er i orden at vise medfølelse og omsorg.

 

Helt konkret er fysisk varme en af de bedste måder at få stress til at snøre sig op.
Jeg nævner i flæng nogle af de ting du som pårørende kan gøre:

  • Lav fodbad til din pårørende.
  • Læg et varmt tæppe eller et varmt håndklæde om skuldrene på din pårørende, når vedkommende sidder og forsøger at koble fra ved fjernsynet.
  • Invester i en af de “kornpuder”, som kan købes bl.a. hos materialister og brug den som afstressningsmiddel. Den kan varmes i mikrobølgeovnen og placeres over skuldre eller andre steder, hvor der evt. er smerte.
  • Gør et varmt karbad klar til din pårørende.

 

Som nævnt i en anden artikel her på websitet, er det at give omsorg, at give fuldkommen tilstedeværelse og interesse virkningsfuldt. Og undersøgelser viser, at hvis vi som pårørende (eller plejepersonale) giver blot 2 minutters ansigtstid, hvor vi på en anerkendende og ikke-vurderende måde viser interesse, spørger ind til personen og evt. roser det, man bemærker, at personen har gjort, vil det også løsne op og ganske enkelt være med til at snøre “stressens jerngreb ” op.

Hav en varmedunk eller et varmetæppe til sengen, så den stressede person tilføres varme, også om natten.

 

Fysisk varme løsner altid op
Stressede mennesker kritiserer som regel sig selv for det, de ikke har nået, og det de ønsker at nå, og har således umanerligt svært ved at være til stede i nuet.

Det er det, den pårørende kan gøre. Gør nuet rart og trygt, uden konstante krav, og med en interesse, der gør, at den stressede person føler sig betydningsfuld.

Musik er også en stemningsskaber. Og hvis din pårørende før har vist glæde ved musik, kan du bruge bestemte numre til at stresse af eller skabe en gladere stemning med.

Hvis du som pårørende har gode erfaringer med at besøge bestemte steder, eller lave bestemte aktiviteter, så sæt dette i gang.

I stedet for at spørge “har du lyst til at komme med i skoven, hvis skoven eksempelvis har været et godt sted at lade op før i tiden”, så sig: “kom, nu tager vi i skoven”, så den stressede ikke behøver at beslutte sig for det, men kan tage det som en invitation.

Og i samme åndedrag vil jeg nævne, at sex er en faktor, der også løsner op for et stresset menneske. Det stressede menneske er i en tilstand med alt for megen mental aktivitet, og her kan sex være med til at få en afslapning og mere kontakt med kroppen igen. Når jeg underviser kvinder, der er stressede, får de den opgave (hvis de da er i et parforhold), at de indenfor de næste 3 uger skal have sex med deres mand i hvert rum i huset.

Igen: Det skal føles naturligt for den pårørende at give omsorg.

Hvis ovenstående anbefalinger ikke lige “rammer plet”.
Så brug dem som inspiration til at finde din egen strategi for at kunne tage indflydelse på at stresshåndtere. Hold dit fokus på: hvordan kan jeg på en måde, der er naturlig for mig, være med til at løsne op? Så vil der komme ideer og svar til dig. Det er jeg sikker på.

At vise omsorg er også at udsende signalet, der hedder “vi skal nok klare det her”. Den stressede person kan ikke helt selv forstå, hvordan det er kommet så langt ud, og vil sandsynligvis bebrejde sig selv meget, mange gange om dagen.

Når et menneske selv har svært ved at begribe, eller forstå sin situation, er det givende og helende, at en pårørende signalerer, med ord eller handlinger, at “jeg vil stå her for dig, eller stå her med dig”, eller – for at blive i den sproglige ramme: ”Jeg er med til at gribe dig”. Således at den stressede person får fornemmelsen og forståelsen af, at “vi skal nok klare det her”.

 

Gentag dine budskaber

Det er mange gange svært og mange gange en frustrerende kamp at tale med/til et stresset menneske. Og det kan være temmelig pinefuldt og føles meget magtesløst som pårørende at kommunikere med den stress-ramte.

Det er vigtigt at forstå, at man må gøre brug af den gode gamle regel:

Gentagelse
Jeg kommer altid til at tænke på HC Andersen, der i sine eventyr forsøgte at fortælle os, at ” der skal tre prøvelser til, før man får prinsessen. Tænk på Klods hans, der kun blev mødt af mistro og hån, og som fortsatte, til trods for, at han kun havde en gedebuk, fandt en krage, en træsko og lidt pludder, og dog vandt prinsessen.

Og jeg tænker, mens jeg smiler lidt hen for mig selv, at det er værdifuldt at vække den indre Klods Hans. Det er jo et pragtfuldt eventyr, der handler om gå på mod, oprigtighed og lysten til at ville det, som alle andre siger, er uoverkommeligt og umuligt.
Intet er uoverkommeligt. Men man må følge reglen om de tre gentagelser.

Og hvad betyder det så i relationen til et stresset menneske, en stresset pårørende?
Jo, det betyder, at du, når du har et budskab, der er vigtigt at formidle, gør dig klart, at du sandsynligvis møder tre “forposter”, 3 forsvarsmekanismer hos den stressede pårørende.
Gør dig klart, at det ikke er uvilje, der forhindrer din stressede pårørende i at forstå og møde dig.
Det er de indre forposter, der står i kø, i vedkommendes bevidsthed.

Et eksempel:

Den pårørende siger:
“Jeg vil gerne have, at vi holder fjernsynet slukket i aften, så vi kan få snakket lidt sammen”.

Den stressede person tænker:
“Åh nej, jeg er vildt bagefter, – hvordan skal jeg nå mentalt at forberede mig til mødet i morgen”, og svarer “det kan jeg altså ikke lige overskue, jeg er helt udmattet”.
Nu kan den pårørende så vælge at begynde at snakke om, at det er alt for lang tid siden, at der har været en hyggeaften, og at de aldrig mere får snakket sammen, og at både børnene og den voksne mangler lidt nærhed, og om arbejdet virkeligt er så vigtigt, at det konstant skal tages med hjem osv.

Og det vil sikkert skabe en diskussion, en resignation eller en anden form for magtesløshed.

Og det er her, at “den indre Klods hans” godt må vågne.

Fordi man som pårørende gør sig klart, at det bare er den første forsvarspost. Den første forsvarspost er den del, der handler om alt det, der kører rundt inde i den stressede”. Og derfor er det valg, der nu er konstruktivt at tage, blot at gentage sit budskab.

Stille og roligt og vedholdende, på den “fede måde”, som det siges så tit for tiden.

Så den pårørende siger blot igen, med interesse i blikket:
“Jeg vil gerne have, at vi slukker fjernsynet i aften og får sludret lidt. Det savner jeg.”

Og her møder man så den anden forsvarspost.
For nu begynder det at gå op for den stressede person, at det ikke er et angreb, men en venlig interesse.

Men stadig er der risiko for, at det fortsætter med at tordne rundt med stresstanker inden i personen.

Og den stressede tænker måske:

“Ja, det savner jeg da også, men hvordan skal jeg overhovedet sidde roligt og sludre, når jeg føler, at jeg slet ikke kan snakke om andet end arbejdet og alle de ting, som jeg ikke har nået.”
Og svarer måske: “Ja, det lyder rart, men det ved jeg altså ikke, om jeg kan love.”
Og så er det, at den pårørende har et valg igen.

Vil man nu fortsætte ud af den vej, som den stressede har anvist. Vil man tage det sidste ord og fortælle om, at det er lang tid siden, at vedkommende overhovedet har overholdt nogle af sine løfter, og at det jo ikke kun er svært for den ene, men også for den anden, når der er stress inde i billedet osv.

Eller vil den pårørende tage det konstruktive valg og gentage sit budskab.

Og derigennem øge sin sandsynlighed for at komme bag den tredje forsvarspost.
Nemlig ved at sige:

“Ven, jeg vil så gerne sludre lidt med dig. Jeg slukker fjernsynet i aften, og så sludrer vi bare lidt om løst og fast.”

For så begynder det at gå op for den stressede, at der ikke er anklage og angreb, ikke er uoverkommelige krav og stridbarhed, ikke er pres og forventning om noget specielt, men blot invitation til lidt hygge, og først her kan man som pårørende regne med, at budskabet når igennem.

Når jeg arbejder med jeg stress coaching, siger jeg stort set, hver 5. minut: forstår du, hvad jeg siger:

Og fordi folk stort set altid svarer “ja” til dette spørgsmål, spørger jeg interesseret: hvad fik du fat i, af det, vi talte om.
Og når personen gentager det, som vedkommende har fået ud af vores snak, anerkender jeg det og arbejder videre derfra.
Men forvent ikke, at en stresset kæreste – ægtefælle forstår et budskab i første omgang.
Find din egen naturlige måde at gentage dit budskab på, med interesse og uden at falde i grøften, der handler om, at det her aldrig vil lykkes. For gentagelsen gør en enorm forskel.

Giv et af to valg
Stress viser sig som det første ved mangel på overblik.

Når man er pårørende til en stresset person, bliver dette hurtigt tydeligt.

En stresset person kan nærmest dreje rundt om sig selv, uden at vide, hvad vedkommende skal gøre eller gribe i. Som en mand forleden fortalte mig. Han sagde:

“Jeg har kontaktet dig, fordi jeg en aften stod i vores køkken. Min kone havde bedt mig komme ud med bøfferne til grillen og også lige at tage noget bestik med. Og pludselig kunne jeg slet ikke finde ud af, hvad jeg skulle gøre. Jeg vidste godt, hvad hun havde bedt mig om, men jeg kunne ikke holde mine tanker samlet. Det var frygteligt. Jeg vil aldrig have det sådan igen”.

Denne situation er en helt almindelig hverdagsbeskrivelse.

Og er naturligvis nødvendig at kunne håndtere.

Når man som pårørende vil have indflydelse på den stressede, må man gøre sig klart, at vedkommende stort set ikke har overblik. Og hvor vi ellers, i almindelig dagligdags kommunikation, bestræber os på at være hensynsfulde og tit spørger andre “hvad har du lyst til?”, “er der noget, jeg kan gøre for dig”, eller “kom og sig til, hvis du har brug for hjælp”, ja så duer sådanne udmeldinger ikke over for et stresset menneske.

Giv kun to muligheder, for det kan den stressede vælge imellem. Og insister så på at få et svar

Der er mange eksempler på dette, afhængigt af, om den pårørende er ens ægtefælle eller familiemedlem, eller om den stressede er en person, som man ikke bor og lever sammen med, men som man alligevel er tæt på og ønsker det bedste for.

Vid, at du er den, der kan være med til at skabe overblik. Og lad dig inspirere af følgende eksempler:
“Jeg vil bede dig om enten at tage ud af bordet, eller at lægge børnene i seng. Hvad passer dig bedst?”

“Jeg kunne tænke mig, at vi tager os en hyggeaften. Det kunne være tirsdag eller fredag i denne uge. Hvilken aften er bedst for dig.”

Der skal lige ordnes et par småting. Nemlig købes ind og laves mad. Lad mig lige høre, om du helst vil købe ind eller lave mad.

De siger, at det er godt med sport. Kunne du bedst tænke dig, at vi går en tur sammen, eller at vi tager en tur i svømmehallen.
osv. osv.

Til de fokuspersoner, som jeg stress coacher, gør jeg altid det, at jeg har to dage parat, der passer mig, og siger:

Vi kan mødes enten tirsdag i næste uge eller fredag i ugen efter. Hvad passer dig bedst.

Naturligvis sker der nogle gange det, at ingen af tidspunkterne passer. Men evnen til at give to muligheder og at forvente et svar, gør at man hjælper den stressede til at afgrænse sig. Og det er det, der er kunsten. For det er det, vedkommende ikke kan selv.

 

Underkend ikke situationen og sæt dig i respekt

Der er på et tidspunkt lavet en interessant og tankevækkende undersøgelse.

På et tidspunkt stod personen af toget
Nogle stationer længere fremme, hvor nogle af de passagerer, der havde været med undervejs, blev interviewet om, hvilket humør, de var i, gav samtlige udtryk for, at de var i ret dårligt humør.

Dette forsøg blev gentaget mange gange, med samme resultat.
Man lavede så en undersøgelse på præcist det modsatte scenarium.
Man bad en person sætte sig i en togvogn og tydeligt udtrykke/udvise optimisme og positiv adfærd. Bl.a. ved at kommentere vejret, være smilende og imødekommende, og i øvrigt udsende glade signaler.

Igen stod personen på et tidspunkt af, og igen adspurgte man senere passagerer, der havde været med hele vejen, hvordan deres humør var. Og alle gav udtryk for, at de var i godt humør og klar til den dag, der lå forude. Dette forsøg blev også gentaget mange gange.

Og det, som forskerne konkludere, var, at den stærkeste følelse i en gruppe, er den følelse, der dominerer. Min kilde til dette er Arne Nielsson, den tidligere medaljevindende kaproer og coach.
Og denne viden skal bruges konstruktivt.

Også som pårørende til en stresset person.

For jeg mener, at man som pårørende skal gøre det, der føles rigtigt og som er i overensstemmelse med ens natur og grundholdninger. Og at ovennævnte redskaber om omsorg, gentagelser og et af to valg gør en kæmpe forskel. Samtidig skal det jo så være sagt, at man heller ikke må bilde sig ind, at hvis man bare giver omsorg, og bare gentager og bare giver et af to valg, ja så er lykken gjort. Det er altid væsentligt som pårørende – og som coach – at man begriber, at den stressede selv må tage ejerskab for sin tilstand, situation og påvirkning.

At jeg understreger dette, som det sidste i dette dokument, skyldes, at jeg mener, at det er vigtigt, at man som pårørende ikke låser sig fast i en overskudsrolle og signalerer, at “nu skal jeg nok løse det for dig”.

Jeg mener, at man må bruge de teknikker, der virker og også gøre den stressede person klart, at stress er superfarligt, i længden. At stress kan dræbe hjerneceller, og i allerværste fald invalidere mennesker. Og denne information kan man give ved at aflevere links til hjemmesider, læse artikler højt om folk, der tog stressen alvorligt, for sent osv. Så man gør sig selv og den anden klart, at den her situation skal håndteres. Jeg mener ikke, at man nødvendig vis skal skræmme en stresset person, men man skal gøre, hvad man kan for at lave det “Wake Up Call”, der skal til, før den stressedes helbred, fysisk som psykisk, sætter ud. Og i værste fald skaber uoprettelige skader.

Du må gerne, som pårørende, når du har givet omsorg, og når du har gentaget, og når du har skabt lydhørhed hos den stressede part, give udtryk for din bekymring og gøre vedkommende klart, at han/hun skal forholde sig til sin stressede situation.

Der er et spørgsmål, som jeg altid stiller i stresscoaching:

Det er ikke et nyt spørgsmål, men min erfaring viser mig, at de mennesker, som er stressede, tager mindst et minut om at reflektere over svaret. Også fordi jeg beder dem lægge hånden på hjertet og svare mig ærligt i stedet for at svare det, som de tror, at jeg vil høre.

For jeg vil ikke høre noget bestemt, andet end det ærlige svar. Jeg spørger:

Lever du for at arbejde? eller Arbejder du for at leve?

Vi, der ikke er stressede, kender svaret med det samme.

De, der er stressede, kløjes som regel i svaret.
Og det er svar nok.

  • Der må gøres noget.
  • Vent ikke.
  • Udskyd det ikke.
  • Tag handling nu.

Nogle gange er det liv, det drejer sig om.
Underkend ikke stress, – forhold dig til det.
Nu.

Jeg håber, at denne artikel har kastet lys over, hvad man som pårørende bl.a. kan gøre med hensyn til et stresset menneske.

Der er meget mere at gøre. Men jeg mener, at ovenstående er nogle af de mest væsentlige grundpointer. Og håber, at jeg med mine fysiske som kommunikative anvisninger har inspireret dig som pårørende til at håndtere situationen.

Er der spørgsmål eller kommentarer til ovennævnte, så er du velkommen til og kontakte mig, allerhelst via mailen eller skriv på webloggen. Jeg vil se frem til at svare netop dig.

Med venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Stress og pårørende

Stress og pårørende.
I går, søndag den 25. maj, fik jeg en forespørgsel om stress.

Forespørgslen var fra en pårørende, der spurgte dels til litteraturhenvisninger vedr. stress og stresshåndtering og dels til, hvordan man håndterer det, når ens nærmeste er stresset.

Og det er en forståelig og god forespørgsel, for mange mennesker er jo netop i den situation, at de ønsker at hjælpe en stresset pårørende, men ikke føler, at de kan “komme igennem” med deres hjælp.

Er du nervøs for køreprøven?

Den forståelige nervøsitet, som mange unge har, når de er til køreprøve, bevirker desværre, at mange dumper første gang.

Jeg har haft utallige unge siddende i min praksis, efter at de er dumpet til køreprøven. De har gennemført alt, flere af dem har følt sig så sikre, som man nu kan, når man ikke er rutineret bilist, men mange mister modet og troen på, at de kan lykkes, når de er dumpet.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Er du nervøs for køreprøven?

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Er du nervøs for køreprøven?

At være nervøs for køreprøven minder meget om eksamensangst.

Eksamensangst kan afhjælpes, og kan fjernes helt, det samme gælder også for når du skal op til køreprøve.

Den forståelige nervøsitet, som mange unge har, når de er til køreprøve, bevirker desværre, at mange dumper første gang.

Jeg har haft utallige unge siddende i min praksis, efter at de er dumpet til køreprøven. De har gennemført alt, flere af dem har følt sig så sikre, som man nu kan, når man ikke er rutineret bilist, men mange mister modet og troen på, at de kan lykkes, når de er dumpet.

Jeg husker især en 18 årig pige.

Hun var dumpet to gange, og hun var nu begyndt at overveje, om hun overhovedet skulle køre bil.

Selvfølgelig skulle hun det.
Det ville da både være spildte kræfter og spildte penge, hvis hun ikke fik kørekortet. Så helt enkelt lærte jeg hende verdens bedste og mest enkle vejrtrækningsteknik, som hun kunne mestre, også når hun sad i skolevognen ved siden af kørelæreren. Og via hypnose neutraliserede jeg de dårlige oplevelser, og vi fik i fællesskab aktiveret både den ro og det overblik, der gjorde, at hun glædesstrålende kunne sende mig en sms to dage senere, hvor der stod:

”Hurra jeg bestod køreprøven, og nu er jeg bilist”.

Så hvis du er en af dem, der er dumpet til en køreprøve, eller hvis du er en af dem, der er så nervøs, at du er ved at undvige og undgå det hele, før du er kommet i gang, så vælg at gøre noget ved det.

VI undgår ikke at være nervøse i vores liv, men et er helt sikkert. Når du først har forsøgt og er bestået din køreprøve, og kommet videre, har du bevæget dig et trin op af udviklingstrappen.

Og de sejre gør dig stærkere.

Vil du man læse mere om så er det her:

 

HYPNOSE >

ANGST >

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Stress og pårørende

Stress og pårørende.
I går, søndag den 25. maj, fik jeg en forespørgsel om stress.

Forespørgslen var fra en pårørende, der spurgte dels til litteraturhenvisninger vedr. stress og stresshåndtering og dels til, hvordan man håndterer det, når ens nærmeste er stresset.

Og det er en forståelig og god forespørgsel, for mange mennesker er jo netop i den situation, at de ønsker at hjælpe en stresset pårørende, men ikke føler, at de kan “komme igennem” med deres hjælp.

Er du nervøs for køreprøven?

Den forståelige nervøsitet, som mange unge har, når de er til køreprøve, bevirker desværre, at mange dumper første gang.

Jeg har haft utallige unge siddende i min praksis, efter at de er dumpet til køreprøven. De har gennemført alt, flere af dem har følt sig så sikre, som man nu kan, når man ikke er rutineret bilist, men mange mister modet og troen på, at de kan lykkes, når de er dumpet.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Jeg elsker ikke min mand mere

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Jeg elsker ikke min mand mere

Så sidder de der.
Et velfungerende par, karrieremæssigt set. Med børn, der trives både i skole og fritid. Et lækkert hus. Flotte biler. Store udenlandsrejser. Udefra set som de også selv siger, er de nærmest prototypen på en familie, der fungerer og har et spændende og varieret liv. Men men men. Den romantiske kærlighed, kærestefølelserne, er ikke gensidige. Kvinden føler ingen lyst til manden. Og sådan har det været i et par år.

Mand:

Jeg er frustreret, men jeg er også forstående. Jeg har tålmodighed nok til at vente på, at hendes følelser kommer tilbage. Jeg tror, at de skyldes, at hun er stresset. Og så nok at jeg har et heftigt temperament, verbalt set, og kan være meget hård, når jeg skælder ud, især på børnene. Det har hun tit peget på som et problem. Det arbejder jeg gerne med. for jeg ønsker ikke, at vi skal skilles.

Kvinde:

Jeg har faktisk stor respekt for min mand. jeg synes, at han er cool og dygtig. Men jeg synes ikke, at han er sjov, og jeg har absolut ingen lyst til nærhed med ham, og det forskrækker og forvirrer mig. For jeg går ikke og tænker på en anden mand. Det er som om, at der er noget inden i mig, der bare er lukket ned. Vi kan ikke leve sådan her i længden, hvis mine følelser ikke vender tilbage, men jeg er klar til at arbejde på at finde dem igen. For jeg synes, at det vil være totalt ærgerligt at splitte det hele op. For hvem ved, om vi overhovedet bliver lykkeligere hver for sig.

Min kommentar:

Et tema som det ovenstående optræder hyppigt i parterapien. Der er flere aspekter, der må gennemarbejdes. Dels må der ryddes op. Dvs. at ”gamle” situationer, hvor der har været skuffelser eller svigt må på bordet, bearbejdes og derpå lægges væk, netop fordi at en af de store grunde til at, en kvindes følelser lukkes ned, er en mængde af skuffelser, der har hobet sig op og nærmest lægger sig som en dyne hen over glæden, lysten og spontaniteten.

Et andet aspekt er kommunikation.

Parret lærer at forstå egne kommunikationsmønstre. Lærer om at skrue ned for kritikken og i stedet være konstruktive, lærer at time de dybe samtaler og at få bundet sløjfe på de løse ender, der skaber irritation og frustration hen over en uge mv. Rutiner bliver endnu et aspekt. Som regel foranlediget af Temaet ”det er hverdage, der er flest af”, hvorfor hverdagene kan være med til at pege på, hvad der er der gøres eller ikke gøres, som er med til at skabe afstand eller uligevægt. Det er for de fleste en spændende og lærerig opdagelsesrejse at kigge på egne rutiner og se, at der er mønstre, der er ”skredet”. Mønstre som, at efter aftensmaden sætter hver især sig med sin I Pad. Mønstre som at gøre pligterne i hus og have hver for sig i stedet for at finde ud af, hvad man kan lave i fællesskab. Mønstre om, hvordan man møder hinanden efter at man kommer hjem fra hver sit job…. Der er meget at gøre – og der er også meget, der må gøres, ved et tema som det ovenstående. Det er ikke tiden, der afgør, om det vil gå godt. Det er den indsats og det sted, man er i livet, der er med til at afklare, om man lykkes som par igen.

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Stress og pårørende

Stress og pårørende.
I går, søndag den 25. maj, fik jeg en forespørgsel om stress.

Forespørgslen var fra en pårørende, der spurgte dels til litteraturhenvisninger vedr. stress og stresshåndtering og dels til, hvordan man håndterer det, når ens nærmeste er stresset.

Og det er en forståelig og god forespørgsel, for mange mennesker er jo netop i den situation, at de ønsker at hjælpe en stresset pårørende, men ikke føler, at de kan “komme igennem” med deres hjælp.

Er du nervøs for køreprøven?

Den forståelige nervøsitet, som mange unge har, når de er til køreprøve, bevirker desværre, at mange dumper første gang.

Jeg har haft utallige unge siddende i min praksis, efter at de er dumpet til køreprøven. De har gennemført alt, flere af dem har følt sig så sikre, som man nu kan, når man ikke er rutineret bilist, men mange mister modet og troen på, at de kan lykkes, når de er dumpet.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Jeg kan ikke sove

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Jeg kan ikke sove…

…ringede hun og sagde. En kær ældre kvinde på 84. rask og rørig, aktiv og glad for sit liv og sit ægteskab.

Men alligevel så træt. For søvnen var forstyrret. Det tog timer at falde i søvn, og oplevelsen af at være uudhvilet var tilbagevendende, stort set hver morgen.

Hun beskrev, at hun aldrig havde haft en godt sovehjerte, så hun havde ingen forventning til at hypnosen ville gøre en enorm forskel, men hun savnede sådan at kunne falde i søvn og slappe af.

Denne kvinde fik en metode, som kunne sætte uroen i hjernen ned før søvnen, og hun fik en metode til at slippe dagens spændinger. Og så fik hun hypnose.

Og jeg er helt beæret. Hun har skrevet, i en alder af 84, en sms, hvor der står.

“Hej Christel. Nu sover jeg godt. Vågner kun en enkelt gang pr nat. Og er slet ikke bange for, at det bliver aften længere. Mange tusind tak”,

I de fleste tilfælde bruger jeg mere end en konsultation på at få genskabt en god søvnrytme, men i dette tilfælde var en gang hypnose nok.

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Stress og pårørende

Stress og pårørende.
I går, søndag den 25. maj, fik jeg en forespørgsel om stress.

Forespørgslen var fra en pårørende, der spurgte dels til litteraturhenvisninger vedr. stress og stresshåndtering og dels til, hvordan man håndterer det, når ens nærmeste er stresset.

Og det er en forståelig og god forespørgsel, for mange mennesker er jo netop i den situation, at de ønsker at hjælpe en stresset pårørende, men ikke føler, at de kan “komme igennem” med deres hjælp.

Er du nervøs for køreprøven?

Den forståelige nervøsitet, som mange unge har, når de er til køreprøve, bevirker desværre, at mange dumper første gang.

Jeg har haft utallige unge siddende i min praksis, efter at de er dumpet til køreprøven. De har gennemført alt, flere af dem har følt sig så sikre, som man nu kan, når man ikke er rutineret bilist, men mange mister modet og troen på, at de kan lykkes, når de er dumpet.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Depression og hypnose

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Depression og hypnose

Hun var kun 26 år. Havde en moderat depression,

var ulykkelig og frygtsom og i konstant alarmberedskab, for der havde også sneget sig en angst for, hvad der ville komme om det næste hjørne, ind.

Meget ustabil situation, selvom hun gik på arbejde og var glad for sin kæreste, men naturligvis også var bange for at miste denne. Hun kom 10 gange henover en 8 måneders periode. Behandlingerne var naturligvis en kombination, af samtale, teknikker og hypnose. Og ved forløbets afslutning, hvor hun havde smidt medicinen, havde genvundet sit gode, gamle jeg og havde tillid til sig selv og verden. Og når, de dystre tanker eller stemninger kom over hende, kunne forholde sig til dem og ikke bare skubbe dem væk, spurgte jeg hende, hvad hun følte, der havde virket bedst.

 

Uden tøven sagde hun: “Hypnosen”.

Hypnosen, sagde jeg, og var faktisk overrasket, for det var som regel teknikkerne, hun refererede til, når vi mødtes og havde en ”siden sidst”-snak i starten af konsultationen. Ja, sagde hun. Hypnose har gjort, at jeg kunne mærke mig selv igen. Kunne mærke min sjæl og min indre ro. Det er virkningen, som jeg mærkede, når jeg sad i den gode stol, der har gjort, at jeg vidste, at der var en vej tilbage til livet.

Af Christel Sonne Rasmussen -

Læs mere i samme kategori:

Stress og pårørende

Stress og pårørende.
I går, søndag den 25. maj, fik jeg en forespørgsel om stress.

Forespørgslen var fra en pårørende, der spurgte dels til litteraturhenvisninger vedr. stress og stresshåndtering og dels til, hvordan man håndterer det, når ens nærmeste er stresset.

Og det er en forståelig og god forespørgsel, for mange mennesker er jo netop i den situation, at de ønsker at hjælpe en stresset pårørende, men ikke føler, at de kan “komme igennem” med deres hjælp.

Er du nervøs for køreprøven?

Den forståelige nervøsitet, som mange unge har, når de er til køreprøve, bevirker desværre, at mange dumper første gang.

Jeg har haft utallige unge siddende i min praksis, efter at de er dumpet til køreprøven. De har gennemført alt, flere af dem har følt sig så sikre, som man nu kan, når man ikke er rutineret bilist, men mange mister modet og troen på, at de kan lykkes, når de er dumpet.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: