Odontofobi, Tandlægeskræk, angst for tandlæger

Jeg har siddet med dem masser af gange…

Kvinder som mænd, og rigtigt mange midaldrende mænd, der blot ved at tænke på at gå til tandlæge, får angstreaktioner. Voksne mennesker, der undlader at gå til det halvårlige eftersyn. Voksne mennesker, der udskyder det at gå til tandlæge i årevis, også selvom tandlægerne gør en kæmpe indsats for at berolige og for at gøre et besøg hos tandlægen så rart som muligt.

Der er i hvert menneskes historie reelle grunde til at en tandlægeskræk udvikler sig. Her adskiller Odontofobi sig fra stort set alle øvrige fobier. For de mennesker, jeg har haft igennem min praksis med tandlægeskræk, kan alle referere til mindst en situation, hvor det har været ubehageligt og overvældende at gå til tandlæge.

De, der er vokset op i 1960erne og 1970erne har prøvet den lidt hårdere skole, hvad tandundersøgelser angår.

Da var instrumenterne ikke så fine som nu. Da gjorde det ekstremt ondt at blive boret. Da var der godt nok lattergas, men også en mere legal holdning til, at man kunne fastholdes og derved udvikle stor afmagt med hensyn til tandlæger. Da blev man ikke bedøvet i samme grad som nu.

Mange af de klienter, jeg har haft, som lider af tandlægeskræk, lærer at håndtere den uro, de mærker i kroppen. Det er underordnet, om det er svimmelhed, panik, rysten, sveden og den følelsesmæssige afmagt, som nogen forbinder det at sidde eller ligge i en stol med åben mund, med.

For der er da en del kontroltab ved at gå til tandlæge. Den fine effekt er jo så netop, at der er vedvarende kontrol ved at have sunde tænder og tandkød, så man undgår omfattende operationer og gebis mv.
Min kombination af metoder og hypnose er klart en af de stærkeste, når det drejer sig om at neutralisere eller helt afvikle Odontofobi.

Ligeledes kan den traumemodel, der findes indenfor NLP, være med til at neutralisere det eller de traumer, der ligger til grund for, at man selv som voksen er alt for rædselsslagen for noget, der kun tager kort tid.

Læs mere om fobier >

Brontofobi – fobisk angst og være bange for tordenvejr.

Brontofobi, angst og det og være bange for tordenvejr er en af de fobier, som de fleste mennesker vokser fra.

Angst for tordenvejr er uhyre udbredt blandt børn, men kan holde sig op i voksenalderen.

Det er meget varierende, hvor slem angsten er, og især som voksen har jeg mødt mange mennesker, der er plaget i usædvanlig grad.

Fobi for tordenvejr kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og jeg giver her et indblik i, hvordan fobien kan komme til udtryk.
Nogle bliver ængstelige, når den lumre luft bliver massiv og holder sig konsekvent indendøre. Mange søger tilflugt på deres badeværelse, hvor de sidder og ryster. De fleste søger at undgå at være alene, når det tordner, og er man alene, kan man gemme sig under sin dyne, tage ørepropper i, fordi netop lyden skaber så stor indre uro.

De, der har Brontoforbi i en mere ekstrem grad, venter ikke på den lumre luft. Nej, adskillige har for længst downloadet en app fra Danmarks Meteorologiske Institut og holder nøje øje med vejrudsigten for deres område. De, der er udpræget fobiske, vil vælge at blive hjemme, hvis der er optræk til uvejr eller torden. Mange ´vælger at indtage beroligende medicin, hvis angsten for torden er så slem, at man også på forhånd ønsker at have kontrol over som nævnt vejrudsigten.

Som i enhver anden uløst fobi, har man naturligvis en udpræget tendens til at have fokus på ulykker, der er sket i tordenvejr. Man husker de situationer, hvor lynet har slået ned.

Og slet ikke alle har haft selvoplevede ulykker på grund af tordenvejr.

Men har eksempelvis ufrivilligt ”kopieret” en fobi fra mor eller far, eller har fået en skræk jaget i livet, som regel fordi man som barn har fået dramatiske beretninger om hvad der er sket i hine tider i tordenvejr.

Læs mere om fobier >

Aerofobi – bange har angst for og skulle ud og flyve

Nogle mennesker svæveflyver i deres fritid. Mange har en drøm om at blive piloter og stewardesser. Nogle flyver til USA flere gange i deres ungdom, og så sker der det, at nogle udvikler Aerofobi, har en udpræget og intens angst for at flyve.

Jeg har i adskillige år arbejdet med mange, både kvinder og mænd, der er rædselsslagne for at flyve.

Jeg ser en tendens til, at mennesker der udvikler Aerofobi generelt i deres liv ynder at have styr på tingene.

Mange kalder sig selv ”kontrolfreaks”, og dette tankesæt, hvor man nærmest gør sig afhængig af den tilstand, som effektiv kontrol giver, møder naturligt modstand, når talen falder på at flyve eksempelvis på forretningsrejse eller til udlandet på ferie.

Det er ikke kun mennesker med behov for kontrol, der er bange for at flyve. Nogle har nydt at flyve, og bliver så dårlige efter en flyvetur, hvor der har været megen turbolens, eller efter en flyvetur i en livsperiode, hvor der er mange belastninger.

Især NLP teknikkerne og hypnose er gavnlige metoder, når man ønsker at skrue ned og i bedste fald at blive sat helt fri af Aerofobi.

Ailurofobi, Cynofobi og Ophidiofobi – Angst bange for katte, hunde & slanger.

Disse tre fobier, der er meget udbredte, er nogle af de få, hvor man kan argumentere for, at de måske har en biologisk baggrund. Som race har rovdyr som løver, tigre, og andre store kattedyr, samt ulve, sjakaler mv. – og ikke mindst gift – og kvælerslangerne absolut været reelle trusler med hensyn til overlevelse.

Men, som flere af dem, der har været i min praksis jo siger:

”Jeg ved da godt, at katte ikke er farlige, – egentligt er de jo søde og kære”.

og

”Jeg kan godt forstå, at jeg ikke kan lide høj hundeglam, men jeg er altså rædselsslagen for hunde og går over på den anden side af vejen, eller desværre: jeg undgår bestemte områder, hvis der er risiko for, at der er hunde”.
osv.

Jeg har arbejdet med klienter, der aldrig har set en levende slange i deres liv, men alligevel formår at besvime af angst, fordi nogle klassekammerater driller og råber ”se, der er en slange”- og kaster med et tørklæde eller lignende.

Ovenstående eksempel med fobien for slangerne er et tydeligt eksempel på, at nogle fobier er af symbolsk karakter og også ofte den ventil, som sindet skaber, for at få forløst noget af den angst og uro, der ellers måtte befinde sig i det unge menneskes liv.

Da fobi – fobierne for katte, hunde og slanger er temmeligt udbredte og ofte bygget op over tid, må man indstille sig på et længerevarende behandlingsforløb.

Læs mer om fobier her >

Agorafobi, angst bange for åbne pladser.

Når der om sommeren er friluftskoncerter, og når der om sommeren er markedsdag, holder personen, der lider af agorafobi sig langt væk.

Det at krydse en åben plads, det at opsøge nye situationer og det at forholde sig til større åbne områder er situationer, som mennesker med agorafobi slet ikke kan udholde.

I de seneste år er der talt og skrevet og diagnosticeret meget, som i generel tale kaldes ”at lide af en social fobi”. Det er et lidt for generelt udtryk, synes jeg. For det at lide af en social fobi er ikke kun at være bange for andre mennesker. Nogle mennesker er man nemlig ikke bange for. Det er heller ikke kun at være bange for åbne pladser, eller at opholde sig på åbne steder, men det er en del af det.
Blot for at understrege, at der kan være nuancer og grader af definitionen, når man lider af agorafobi eller social fobi.

Men generelt sagt er det at være på en åben plads utrygt. Man frygter noget sådant, fordi oplevelsen af at være ubeskyttet, nem at spotte, alene i forhold til dem der følges ad, at føle sig udsat mv gør, at man har lyst til at flygte.

Det er sjældent, at agorafobien er helt ren. Forstået på den måde, at det er åbne pladser, man er bange for. Og nogle terapeuter kalder agorafobien for en omvendt klaustrofobi. Men så enkelt er det ikke.
Min erfaring er, at der kommer mange til mig, der lider af en social fobi. Og i dette er der et anstrøg af agorafobi. For mig at se har agorafobien langt mere med nye situationer, at gøre end med åbne pladser.

Men jeg ved naturligvis, at der er nogle, der frygter de åbne pladser. At agorafobien i sin rene definition ikke er så udbredt, skyldes formentligt, at det ikke er livstruende og ej heller har så stor en indflydelse på en samlet livskvalitet, at man ikke kan være på åbne pladser. Men hvis du lider af agorafobi og ikke kan opholde dig på en parkeringsplads, gå igennem en park, tage til stranden osv., så beslut dig for at gøre noget ved det. For som i enhver anden fobi er det stort set de samme reaktioner, man har. Man er bange, man ryster, man skammer sig, man vil flygte, man føler sig truet af ukendt fjende osv., men det er en indre, falsk alarm, og bliv ikke en af de agorafobikere, der opholder dig indendørs i årevis, for disse findes.

Og livet er skabt til mere og andet end dette.

Læs mere om fobier >

Akrofobi – højdeskræk, angst for højder.

De fleste kender til det ubehag, der dukker op, når man er trasket op i et udsigtstårn og kigger ud. Det er som om jorden trækker i en, og man træder et skridt tilbage fra kanten. Det er ikke en fobisk reaktion, snarere en naturlig sund reaktion, fordi vi er højt oppe og vurderer, at det jo går helt galt, hvis vi falder ud.
Men højdeskræk kan som enhver anden fobi antage dramatiske former og netop derfor, fordi det er en af de absolut mest hyppige fobier, hæmme og begrænse en tilværelse meget.

Det er ikke usædvanligt, at jeg kontaktes af mennesker, både kvinder som mænd, børn som unge, der er plaget af højdeskræk.

Som i enhver anden fobi, kan der være reelle grunde til det. Der kan være et traume, som er uforløst, men mange gange er fobien af en diffus karakter, hvor de fleste udtrykker: ”jeg føler, at jeg har været bange for højder hele mit liv, men det bliver værre og værre”.

• Nogle er bange for at stige op på en stol. De bliver svimle og utilpasse og undgår dette.
• Nogle bryder sig ikke om at træde op på en stige.
• Nogle kan ikke udholde tanker om at bevæge sig op i et tårn, køre op med en elevator, og angst for højder kombineret med dødsangst er også en af de fobier, der gør at rigtigt mange mennesker vælger ikke at tage på rejse med flyvemaskine.

Der, hvor det piner de fleste, at de lider af Akrofobi er med hensyn til broer – og i nogle tilfælde: tunneller i bjerge.

Det at skulle køre over Lillebæltsbroen, Storebæltsbroen, Vejle fjord broen osv. osv. rider mange mennesker som en mare. Rigtigt mange undviger selv at skulle køre over broer; forsøger at finde en chauffør, lukker øjnene hvis de sidder i et tog eller en bus, får hjertebanken og svedeture og tydelige tegn på stærk angst, netop når en bro skal forceres.

Der er broer i stort set hele verden. Og hvis du bruger al for megen energi, både før, under og efter du skal over en bro, lider du af slem højdeskræk. Vælg at gøre noget ved det. Især hvis du har børn. For det at undlade at køre i svævebane, tage med i rutsjebaner eller andre højtflyvende ting i tivoli, det at have udtalt angstreaktion ved broer eller udsigtstårne eller lignende, kan du – skønt du gør alt for at undertrykke og skjule det, føre i arv.

Og selvfølgelig skal vi være opmærksomme på højder, og selvfølgelig er vi født med ben, så vi kan gå på jorden og uden vinger, så nej: vi er ikke fugle. Men alligevel er det at bevæge sig op i højder en skøn og givende anledning til at få flere og nye perspektiver.

Læs mere om Fobier >