Aquafobi akvafobi angst, bange for vand – vandskræk

Det er godt, at vi kan blive bange som mennesker. Kunne vi ikke blive bange, er det usandsynligt, at vi ville overleve.

Hvis vi som mennesker ikke kan reagere, når vi bliver bange, som når vi eksempelvis står på fortovet og ser eller hører en stor last bil komme drønende, men bare går over vejen, var vores liv i fare. SÅ de fleste kan, når de reflekterer godt se pointen i at tage ved lære af reel frygt.

Det at lide af en eller flere fobier er dog en anden form for angst. For vi ved, at vi reagerer på en enten irrationel eller overdreven angst, men holdes i et jerngreb, hvor vi ikke formår at agere konstruktivt og tage situationen oppe fra og ned. Som beskrevet andetsteds på siden her, er der naturligvis biologiske forudsætninger samt ubevidste overleverede fænomener, som det er godt at have en naturlig og sund respekt for. Et af disse fænomener er vand.

Men når vi udvikler decideret vandskræk, så vi ikke tør gå i svømmehallen, – så vi skræmmes og føler panik ved at se eller opholde os ved en mørk skovsø, – så vi ikke bader ved stranden om sommeren, selvom der hverken er søslanger eller krebs, der kan bide os i tæerne, må vi gøre noget. Mange tænker, at de nok kan vokse sig fra vandskræk. Og afhængigt af, hvad det er, der har udløst vandskrækken, er der da også mening i dette.

Men når mennesker bliver mere end 25 år og gyser ved tanken om at få hovedet under vand, – ikke tør dykke i svømmehallen, undlader at bade udendørs, undgår bestemte områder, hvor der er vand, – ængstes i overdreven grad, når de skal igennem en tunnel som eksempelvis Limfjordstunnellen eller tunnelen ved Sprogø, er det på tide at erkende, at det her er for hæmmende, og man må gøre noget.
For vi skal have, som tidligere nævnt, en sund respekt for vand. Men vi skal ikke være bange, så vi er handlingslammede.

Hermed nogle beretninger fra mennesker, der har beskrevet deres Akvafobi, angst for vand:

Kvinde, 52 år.

Jeg har før været ivrig morgensvømmer og har aldrig været bange for at få hovedet under vand. Jeg har nærmest været det, som lidt populært kaldes ”en vandhund”. Jeg var i efteråret ramt af en voldsom influenza og stressperiode på en og samme tid, og var sengeliggende og svækket i flere måneder. Da jeg efter jul ville genoptage min morgensvømning og havde glædet mig til det, fik jeg et angstanfald i svømmehallen. Pludselig oplevede jeg en skræk for, om jeg ville drukne. Med et kunne jeg ikke huske, hvordan man svømmer, og jeg måtte hjælpes ud af svømmehallen. Det var meget forvirrende og ydmygende, og lige siden har jeg undgået vand. Jeg kan holde ud at gå i brusebad, men kan se, at jeg har ændret adfærd, når jeg vasker hår. Jeg er uhyre fokuseret på ikke at få vand ned over ansigtet. Og da jeg i løbet af nogle uger skal på sommerferie med mine børnebørn, i nærheden af havet, bliver jeg nødt ti l at få hjælp til at håndtere dette. Jeg behøver ikke at blive en vandhund igen, men jeg må få løsnet for denne rædsel og panik og få styrket min tro på, at jeg kan holde vejret under vand, og at jeg kan svømme
Min kommentar: Denne kvinde svømmer igen. 4 behandlinger

Mand, 61 år.

Jeg har for første gang i mit liv oplevet at være lammet af angst. Det kom som et lyn fra en klar himmel, og jeg er stadig chokeret over de kræfter, som angsten har. Jeg var på ferie i Sverige, med min kone og nogle venner. Vi har været der før. En nat sov jeg dårligt, og dagen efter gik vi ned til en sø, hvor vi har badet før, Jeg plejer at være en af dem, der først går i, og med et var jeg lammet af angst. Jeg kunne slet ikke gå ud i vandet. For mig blev søen mere og mere mørk, og selvom jeg brugte mit intellekt og forklarede mig selv, at der jo ikke var noget at være bange for, kunne jeg ikke gå ud i vandet. Det har haft tag i mig siden. Jeg kan mærke, at jeg, når jeg tænker på Vesterhavet, hvor jeg har nydt at bade, og når jeg tænker på noget så banalt som svømmehaller, får jeg et ekstremt sug i maven og får lyst til at flygte. Det er da underligt. Hvorfor sker sådan noget? Og hvad kan jeg gøre ved det. Jeg vil ikke i hypnose. For det tror jeg ikke på.
Min kommentar: 5 behandlinger – og han svømmer igen. Uden at vi har brugt hypnose.

Mand, 26 år.

Jeg træner op til at blive jægersoldat. Næste gang vi skal på ”modul”, ved jeg at vi skal kunne stå på en 3 metervippe og med ryggen til vandoverfladen og lade os falde ned i vandet. Jeg er ganske enkelt lammet af angst. Jeg kender alle de mentale teknikker for at kunne holde fokus og lade kroppen falde, for mine instruktører er superdygtige og motiverende, men jeg kan ikke. Jeg har trænet i den lokale svømmehal, og nu har jeg 4 gange været nødt til at vende mig om og tage et hovedspring, for det kan jeg godt. Det er noget underligt noget. Når jeg kan se vandet, er jeg ikke bange. Når jeg skal kaste mig baglæns ud, føler jeg mig som en kanin, der er paralyseret af ræven. Hjælp mig. For hvis jeg ikke består denne prøvelse, kan jeg ikke gennemføre min uddannelse.
Min kommentar: 2 behandlinger. Han er nu færdiguddannet som jægersoldat

Som du kan læse, er det meget varierende, hvad der udløser vandskrækken. Og hvordan den opleves. Hvis du har et barn, der har vandskræk, er min anbefaling, er du gør det mere og mere trygt for barnet at opholde sig i nærheden af og i vand. Ved at du er der, som en rolig, glad og sikker voksen. Men er du over 25 år og lider af vandskræk, er der kun ringe sandsynlighed for, at det bliver mindre af sig selv, og så skal du gøre noget ved det.

Det er ikke nødvendigt med hypnose. Al angst kan reduceres også uden hypnose, ved brug af enkle og stærke teknikker.

Læs mere om fobier >

Mysofobi angsten / bange for snavs og eller bakterier

Mysofobi Angsten for snavs, og eller bakterier mv. kommer til udtryk på mange forskellige måder, som grundlæggende kan føres i to retninger.

Enten betyder angsten for snavs, at man er bange for selv at være beskidt, eller frygter, at man invaderes af bakterier mv. Hvis denne gren af fobien udvikler sig, vil det som i folkemunde populært kaldes ”vaskesyge”, hvor man hyppigt vasker hænder og udvikler andre tvangsmæssige vaskehandlinger være tydeligt. Dette fænomen ses hos børn, mange gange fra 6 års alderen.

I mere unge eller voksne udgaver kan fobien udvikle sig til det, som i folkemunde kaldes rengøringshysteri eller rengøringsvanvid. Hvor den angste person udvikler en udpræget mani med at gøre rent, undgå snavs og have en udpræget oplevelse af, at først når alt er skinnende rent, kan man slappe af.
Jeg har arbejdet med mennesker, der som børn blev støvsuget i håret af deres mor, før de måtte komme ind i huset.

Jeg har arbejdet med klienter, hvor en partner eller en forælder tvangsmæssigt gjorde rent, altid havde en klud parat, undgik at tage på ferier, havde et overdrevent fokus på renlighed og ryddelighed og sjældent var nærværende.

Om det er egen kropslig hygiejne, som Mysofobie udvikler et angstpræget fokus omkring, eller om det er de eksterne rammer, man søger at gøre rent, dvs. vaske gulve og lædermøbler, 5 gange om dagen mv har det en utroligt hæmmende indvirkning på personen selv eller familien. Derfor må erkendelsesprocessen og beslutningen om at gøre noget ved det i gang, og jo før jo bedre.

Især hos Mysofobikere er det tydeligt, at man som modvægt til angsten søger en høj grad af kontrol, der forekommer manisk på omgivelserne.

Musofobi findes i ekstremt mange forskellige udgaver.

Fra en mild trang til hyppig rengøring, ofte af bestemte steder, eller en hang til at vaske hænder meget tit, til en så udpræget skræk for snavs og bakterier, at personerne bruger det meste af deres tid på at rense og vaske alle deres omgivelser denne ene gang efter.

Læse mere om fobier >

Skotofobi – angst, bange for mørke – mørkerædhed

De allerfleste børn har i kortvarige perioder af deres barndom angst for mørke og er lidt mørkeræd.

Hvis angsten for mørket fortsætter, så man selv som 12-13 årig kun kan finde trøst og tryghed, når man sover i forældrenes seng, må der gribes ind.

Reelt set er det ikke mørket, man er bange for. Det er de farer, der enten reelt befinder sig i mørket eller de farer, man forestiller sig, befinder sig i mørket, der skaber panik og rædsel.

Skotofobi bevirker, at mange har uhyre svært ved at skelne og overfortolker på lyde og indre forestillinger. En af grundene til, at mange forældre søger hjælp med hensyn til et barn, der er bange for mørke, er dels at barnet hyppigt sover dårligt eller lider af søvnforstyrrelser, fordi det at falde i søvn er forbundet med angst, og dels at der er en uselvstændighed i, at barnet ikke tør falde i søvn andre steder end i forældrenes seng og herved kan udvikle tegn på isolation og asocial adfærd.

Der er som regel en faktisk grund til angsten for mørke, – en oplevelse hvor barnet har følt sig forladt eller er vågnet ved et chok. Dog har jeg også i de senere år bemærket en hyppigere tendens til, at film og filmklip fra internettet har forstærket især Skotofobi.

Læs mere om fobier >