SONNERASMUSSEN.DK

Eksamen og eksamensangst

af | feb 14, 2010 | Angst, forbier & traume, NLP Terapi

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Eksamen og eksamensangst.

Året igennem har jeg klienter der eksamen, og derfor lider af eksamensangst.
Klienter, der lang tid før eksamen er nervøse, bekymrede, bange og mister såvel fokus som koncentration, fordi frygten om eksamen fylder meget.

Det er forskelligt, hvad frygten handler om. De fleste har en eller flere personlige negative erfaringer fra tidligere eksamener, og frygter at en fiasko, hvor klappen går ned, man græder ukontrollabelt, man ryster over hele kroppen og har adskillige parallelle tankespor, der spænder ben for hinanden, gentager sig.

Andre er så dygtige elever, at de har en nærmest perfektionistisk forventning til sig selv og/eller frygter, at lærere/forældre eller andre forventer, at man klarer det lige så godt til eksamen som i dagligdagen.

Atter andre igen frygter den opmærksomhed, der er fra lærer og censor i en eksamenssituation. Det at være i centrum, hvor andres blikke hviler på en, og hvor man jo ikke har kontrol over, hvilke spørgsmål, der stilles, kan også matte og bekymre mange på forhånd.

Og så er der naturligvis også den målgruppe, der ikke har fulgt så godt med, og er klar over, at eksamen bliver tidspunktet, hvor det afsløres, hvad man egentligt kan og i særdeleshed måske, hvad man ikke kan.

De fleste, der kommer til mig, er bange for de mundtlige eksamener.

Og det behøver heller ikke være en eksamen på et universitet eller et gymnasium/handelsskole, men kan ligeså godt være en svendeprøve. I det forgange forår har jeg haft flere grafikere og frisører i behandling end nogensinde før.

Og så var det, at jeg kom til at tale med en højtstående person inden for forsvaret. Der smilende sagde til mig: ”I vores system siger vi, at eksamen er den flittige elevs fest”. Det var så tankevækkende et billede, dette med at der er en flittig elev der fester over netop at gå til eksamen, at jeg har valgt at kommentere det.

For dette udsagn fortæller noget om, hvordan opfattelsen på eksamen, er:

Det fortæller, at hvis du bare er flittig, har du intet at frygte.
Så kan du nærmest feste.

Jeg kan sagtens forstå den anlagte vinkel, men tænker, at det er mere nuanceret end som så.

For eksamen er jo netop ikke kun fantastisk for de flittige elever. Kanske behøver flere af disse ikke at være så urolige, rent faglige. Men det betyder, som beskrevet i det ovenstående, ikke at man ikke er så nervøs, at det ikke påvirker ens præstation. Jeg kan sagtens unde de flittige elever, der har det nemt med at gå til eksamen, at opfatte den som en fest. Men når man som jeg har behandlet hundreder af flittige elever, der har belastende angst-symptomer, er det lidt svært at smile og være enig i, at det altid er nemt for de flittige elever.

Der er masser at gøre, hvis du plages af eksamens- eller præstationsangst.

Jeg kan guide dig til at få styr på din indre uro, så du selv er i stand til at forholde dig i og skabe en rolig indre og fattet sindstilstand.

Jeg kan give dig teknikker til at formidle dit budskab, så du både i forberedelseslokalet og under selve eksaminationen har oplevelsen af over blik, så det er dig der ”står ved roret”, og du ikke behøver frygte de spørgsmål, der måtte komme.

Jeg kan guide dig til at tænke lysere og mere tillidsfulde tanker om forestående eksamener.

Jeg kan sammen med dig bearbejde de traumer, der ligger bagude, så du har oplevelsen af ikke at være tynget af tidligere fiaskoer.

Men jeg kan ikke læse dine lektier for dig. og jeg kan ikke åbne til en faglig viden, hvis du ikke har gjort noget for at tilegne dig den.

Du er meget velkommen til at skrive på info@sonnerasmussen.dk , hvis du har spørgsmål eller brug for en tid til en behandling.

Du kan også ringe eller skrive en sms på 20 66 88 03

Vi ses,
Christel Sonne Rasmussen,

Af Christel Sonne Rasmussen -

VIL DU VIDE MERE?

Læs mere om hvad jeg kan tilbyde…

Læs mere i samme kategori:

Aerofobi – bange angst om angsten for at flyve

jun 20, 2014

Nogle mennesker svæveflyver i deres fritid. Mange har en drøm om at blive piloter og stewardesser. Nogle flyver til USA flere gange i deres ungdom, og så sker der det, at nogle udvikler Aerofobi, har en udpræget og intens angst for at flyve.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Drilleri, konflikt eller mobning i skolen

af | apr 28, 2009 | Angst, forbier & traume, Coaching

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Finn Finn pølseskind…

Tre emner som alle har det til fælles, at de er menneskeligt og socialt ubehagelige.

Mobning er dog det emne, som bl.a. skiller sig ud ved at resultere i store psykiske ar på sjælen og kan påvirke et menneske langt ind i voksenalderen, med mindre der sættes ind med hjælp.

Finn går i folkeskolens 5. klasse i en mindre by. Han er godt begavet og han er køn. Faktisk kunne han ligne en meget køn pige. Finn har en feminin fremtræden i måden at tale på og ikke mindst i sit kropssprog. Finns far er skoleinspektør på skolen.
Finn bliver mobbet systematisk, igen og igen over lang tid. Mobningen foregår som verbale drillerier og nedladende bemærkninger, “Finn Finn pølseskind…”, udelukkelse fra fællesskabet i klassen dvs. nægtet at være med i leg eller konstant fravalgt ved drengenes fodboldspil. Af og til ventede mobberne på ham når han gik hjem fra skole og han blev truet og fik nogle gange tæv. Finn blev ligeledes mobbet med at hans far var “den dumme” skoleinspektør”.
En gang i mellem forsøgte han at gøre modstand, at være tapper, men det blev ikke rigtigt taget alvorligt af mobberne, for hvem det betød alt, at være dem der bestemte i klassen, dem der var mest populære eller at bevare sin sociale position i klassen.

Mobberiet stod på i forskellig grad i alle Finns år i skolen. Skolen som er rammen om alle børns erfaring med det sociale liv og fællesskab, og hvor det betyder alt at være lukket ind, være accepteret og anerkendt og have en følelse af værdighed og meningsfuldhed.

25 år efter at Finn forlader folkeskolen, bliver der inviteret til jubilæumsfest, og han deltager. Han har sat sig for, at se sine tidlige plageånder i øjnene og fortælle, hvordan han oplevede mobberiet. En efter en bliver de stillet til regnskab, og han fortæller, hvad mobningen gjorde ved ham, hvor ensom han blev og hans selvtillid svandt ind til et minimum. Han havde brug for svar på hvorfor det var foregået og hvad der drev mobberne og dem som stiltiende så til fra sidelinjen.

Den aften fik Finn en stribe af undskyldninger og festdeltagerne kunne kun beundre ham for “at komme igen” på den måde. Det blev oplevet som en slags renselse for alle parter.
25 år skulle der gå før Finn fik oprejsning. I 25 år har han mærket sporene og smerten og ikke mindst al den energi, som han har brugt på at tænke på den tid.
Trods stor opmærksomhed på mobning og mange rigtigt gode initiativer, der sætter fokus på fællesskab og trivsel, er der stadig mange børn som mobbes. Hvert 5. barn i folkeskolens 4-10 klasse mobbes og får ikke den hjælp der for alvor kan fritage dem for mobningen, måske fordi fokus er på fællesskabet og ikke på det enkelte barn?

Unicoaching hjælper med glæde disse børn. Vores overbevisning er, at børn er intelligente og hurtigt opfattende og meget hurtigt omsætter den nye viden til konkrete handlinger og derved fritager de i praksis sig selv for mobning.
Hjælpen foregår som 2-3 samtaler og træning med fokus på den aktuelle situation, og hvordan den ønskes at være fremadrettet.

 

De bedste hilsner
Corinna Roost

Af Christel Sonne Rasmussen -

VIL DU VIDE MERE?

Læs mere om hvad jeg kan tilbyde…

Læs mere i samme kategori:

Aerofobi – bange angst om angsten for at flyve

jun 20, 2014

Nogle mennesker svæveflyver i deres fritid. Mange har en drøm om at blive piloter og stewardesser. Nogle flyver til USA flere gange i deres ungdom, og så sker der det, at nogle udvikler Aerofobi, har en udpræget og intens angst for at flyve.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Lærkens sang og eksamens gang!

af | mar 23, 2009 | Angst, forbier & traume

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

En solrig dag i slutningen af februar, da jeg går tur med min hund, hører jeg pludselig den velkendte lyd af lærkesang.

Jeg prøver at få øje på den for at se, om det nu også er helt rigtigt. Højt på himlen flyver den og meddeler, at foråret er meget nær, selvom kalenderen dikterer vinter. Lyden af lærkens sang vækker omgående sanser og associationer, og sender billeder af forår og sommer forbi min indre tv skærm og giver en god fornemmelse i kroppen af ny energi.

Lærken er en budbringer og en meget troværdig specialist på sit område. Den behøver blot at slå en trille, og vi er ikke i tvivl om forårets snarlige komme.  I forårsbudskabet bor også en påmindelse om, at studier skal afsluttes og dermed tid for eksamen. Vigtige præstationer og efterfølgende vurderinger. Alene tanken om den del af foråret, kan på få sekunder bringe ubehaget frem i mange. Det suger i maven, og hjertet slår lidt hurtigere, og det forsvinder, når det lykkes at skubbe tanken bort igen.

Nervøsitet og præstationsangst igangsættes som regel af tidligere dårlige oplevelser eller negative forestillinger, og man kan overvældes af et ubehag, der føles meget dominerende. For nogen ender en sådan tilstand da desværre også med en dårlig præstation, og man bliver på den måde bekræftet i sine dårlige erfaringer.  Hvor mange, som er i den situation, tænker mon på sig selv som en troværdig specialist?

En leder på et højt ledelsesniveau i en stor virksomhed henvendte sig, fordi han var meget stresset og havde konkrete alvorlige stress symptomer. Udover det daglige arbejde skulle han afslutte sin masteruddannelse på universitetet. Han fortalte, at han var dårlig til eksaminer og altid indkasserede middelmådige vurderinger og karakterer. Men det gjorde ikke så meget, sagde han, – “bare han bestod, ville han være glad”.

Hans højeste ønske var dog at afslutte års studier med maner. Et aspekt, som kom frem under samtalen var, at han havde så stor respekt for sine undervisere og censorer, at han på ingen måde mente, at han kunne nå dem til “sokkeholderne” og at han derfor var meget påpasselig med ikke at sige noget forkert eller rode sig ud i komplicerede diskussioner. Han kunne derfor nemt give et usikkert og nervøst indtryk under selve præstationen. Jeg udfordrede ham til, som leder at tænke på sig selv som specialist. Det var jo ham, som med sin store teoretiske viden, skulle omsætte teorier, krav og udfordringer til daglige håndterbare redskaber og handlinger.

Han sluttede sin mastereksamen af med 2 10 taller, nu overbevist troværdig specialist.

De bedste hilsner
Corinna Roost

Af Christel Sonne Rasmussen -

VIL DU VIDE MERE?

Læs mere om hvad jeg kan tilbyde…

Læs mere i samme kategori:

Aerofobi – bange angst om angsten for at flyve

jun 20, 2014

Nogle mennesker svæveflyver i deres fritid. Mange har en drøm om at blive piloter og stewardesser. Nogle flyver til USA flere gange i deres ungdom, og så sker der det, at nogle udvikler Aerofobi, har en udpræget og intens angst for at flyve.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Utryghed – versus tryghed

af | feb 18, 2009 | Angst, forbier & traume

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Utryghed – versus tryghed.

Der er mange grunde til, at vi som mennesker føler utryghed frem for en basal trykhed.

Og når det at være utryg er en for hyppig sindstilstand, er der mange måder det kommer til udtryk på.

Dette dokument handler om følelsesmæssig og mental utryghed. Og derfor ikke om økonomisk eller jobrelateret utryghed. Utryghed findes jo, ligesom tryghed, på alle planer, men som NLP- og parterapeut finder jeg det mest relevant at skrive om den utryghed, vi som mennesker oplever. I vores dage.

For et par dage siden skrev jeg et indlæg om tryghed.

Tryghed er et basalt menneskeligt behov, og kun den enkelte ved, hvad det er der giver tryghed og ved derfor også, hvad det er, der skaber utryghed. På samme måde som at nogen mener, at et one night stand er til at komme over og nemt at tilgive, er det for andre lige præcist det one night stand, som partneren laver til firmaets julefrokost, der skaber en ekstrem grad af utryghed. Det er selvfølgelig ikke nyt under solen, at vi opfatter tingene forskelligt. I skrivende stund får jeg et flash-back. Tilbage til mine unge år, hvor jeg i starten af 20erne boede hjeg hv i Odense, hhv i Italien.

Mit flash-back handler om, at jeg sad på en af Odenses mange cafeer. Med en studiekammerat, der var 30 år ældre end mig. Og vi snakkede om det, som vi alle snakker om, når vi er sammen med en person, vi føler tillid til. Lidt om hverdagen, meget om følelser og tanker, lidt om kærligheden, lidt om fremtiden, lidt om hvad lykken mon er. For også vi var bare søgende mennesker.

Ham, jeg sad med, hed Ole. Og jeg husker, selvom jeg havde hørt det før, denne stund helt ekstraordinært det han sagde.

For han sagde:

Det er ikke det, der sker – og det er ikke tingene, der sker, der er menneskenes problem. (for dengang brugte vi stadig udtryk som ”problem”. Nu er alt jo udfordringer …)

Og han fortsatte og sagde:

Næ, det er ikke tingene, der er menneskenes problem; det er tankerne om tingene.

Og han havde ret. Dengang ville min verden være væltet, hvis jeg havde fået en regning på 1500 kroner. Det havde gjort mig utryg. Dengang ville det have skabt katastrofelignende tilstande og dermed utryghed, hvis jeg var blevet afvist af en kæreste. Dengang ville det have været uhåndterligt og svært, hvis min partner havde løjet for mig. Dengang ville det have skabt utryghed, at jeg skulle spørge om hjælp til at finde en butik, for min øjensygdom gjorde at jeg kæmpede meget med at prøve at klare tingene selv, på trods.

Dengang ville det have skabt utryghed, hvis min partner ønskede mere kinky sex end mig. Hvis min partner stillede krav, jeg ikke følte, at jeg kunne honorere. Og hvis mine veninder kritiserede mine livsholdninger og valg.

Og så videre, og så videre.

Ovenstående eksempler viser meget enkelt, at afhængigt af robusthed og livsfaser, er det forskellige aspekter, der kan skabe utryghed. Vi får jo alle en del erfaringer, og jeg tænker tit, at hver eneste erfaring har en værdi.

Og jeg tænker samtidig, at noget af det, vi som mennesker, må søge er at vi i videst muligt omfang undgår at skabe situationer, som vi fortryder eller ærgrer os over. Det er en livskunst i sig selv at fokusere på dette. Men kan vi det, skaber vi en dybtliggende grad af tryghed. For når vi kan forsone os med det, vi har gjort eller undladt at gøre, sikrer vi dels at undgå bitterhed, fortrydelse og ærgrelse, ligesom vi sikrer, at vi bliver ved at have en frisk optik, der hjælper os med at opretholde kontakten med os selv og med at kunne justere, når der er behov for det.

Utryghed, mentalt og følelsesmæssigt, opstår når vi oplever, at vi ikke er i kontakt med de ressourcer, der skal til for at løse en situation.
Og de udløsende faktorer kan være mange:

Inspireret af de par, der har været i min praksis de seneste 14 dage, nævner jeg i flæng:

  • Fobier skaber utryghed
  • Utroskab og manglende tillid skaber utryghed.
  • Kriser i parforholdet /ægteskabet skaber utryghed
  • Konflikter med vores teenagere skaber utryghed
  • Mangel på selvtillid og selvværd skaber utryghed
  • Frygt for at sige det, man mener og stå ved det og tage konsekvensen skaber utryghed.
  • At vores partner giver udtryk for, at han/hun vil skilles, skaber utryghed.
  • At vide hvad man vil, men ikke at ane hvordan man får indflydelse på egne mål, skaber utryghed.
  • Sygdom og angst for at blive ældre kan skabe utryghed.
  • At vennerne nedprioriterer os kan skabe utryghed.
  • At vi er ramt af, at vi ingen værdi har, og at ingen formentligt vil lide et stort tab hvis vi ikke er her mere, kan skabe utryghed.
  • At vi, på trods af de bedste intentioner, oplever at vi hverken bliver set eller hørt i
  • vores familie eller parforhold, kan skabe stor utryghed og panik.
  • At følelsen af at ville det bedste, men gang på gang at blive misforstået og nedgjort, skaber utryghed.
  • At føle utryghed og være usikker i parforholdet på grund af utroskab
  • Uvished om ens partner har en elsker / elskerinde skaber utryghed.
  • Osv.

Du kender det. Jeg kender det. Alle kender det.

Vi må lære at håndtere utryghed. For naturligvis føler vi utryghed fra tid til anden.

Den tankegang, jeg godt kan lide, er den tankegang, som flere og flere kender, nemlig den tankegang, som kan henføres under det, der kaldes ”positiv psykologi”. Her fokuseres der nemlig primært på, hvad der skaber tryghed – og på at sætte handling på dette i stedet for at fokusere på utrygheden.

  • Hvis det gør dig tryg, at du og din partner taler sammen dagligt, så gør det attraktivt og muligt for dig og din partner at gøre dette.
  • Hvis det skaber tryghed dagligt at blive berørt, så sørg for, at det kan ske.
  • Hvis det skaber tryghed for dig, at I har klare spilleregler for, hvad der virker og hvad der ikke virker i jeres parforhold, evt. vedrørende erotik og troskab, så fokuserer på dette.
  • Og så videre.

Det allervigtigste er, at du ikke placerer dig i en offerrolle, når du føler utryghed.

Virkeligheden slår til os. Virkeligheden spiller bolde ind, hver dag, som vi ikke har forudset. Accepter dette og fokuser på at hvis der er noget, der igen og igen skaber utryghed for dig, ja så løs problemet og gør mere af det, der gør dig tryg. Ingen kan lave deres partner om, grundlæggende set. Så hvis du og din partner har meget forskellige holdninger til troskab, one-night-stands, sexualitet, passioneret erotik, opdragelse af børn mv., så husk på, at det er sådan og vil altid være sådan, at ”lige børn leger bedst”.

Skal jeg give en klar og koncis pointe med dette indlæg er det følgende:

Enhver må tage ansvar for sin egen lykke. Og at føle tryghed i stedet for utryghed er klart et af de aspekter, der spiller mest ind vedrørende lykkefølelsen. Derfor må du, som enhver anden, gøre op med det , der skaber utryghed, og løse det i stedet for at føle, at det er synd for dig. Det er slet ikke synd for nogen som helst. Der er vilkår, der er enormt svære. Men det er dig, der vælger hvilke tanker du har om tingene/vilkårene.

Skriv endelig til webloggen, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller vil dele din historie.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen -

VIL DU VIDE MERE?

Læs mere om hvad jeg kan tilbyde…

Læs mere i samme kategori:

Aerofobi – bange angst om angsten for at flyve

jun 20, 2014

Nogle mennesker svæveflyver i deres fritid. Mange har en drøm om at blive piloter og stewardesser. Nogle flyver til USA flere gange i deres ungdom, og så sker der det, at nogle udvikler Aerofobi, har en udpræget og intens angst for at flyve.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

En dag er vi her ikke mere.

af | feb 18, 2009 | Angst, forbier & traume

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

En dag er vi her ikke mere. – En dag er det slut.

Umiddelbart tænker jeg ikke på din eller min dødsdag, men på begravelsesdagen.
Jeg mener, at vi alt for tit lader os henfalde til hverdags problemer.
Ikke fordi de ikke har vigtighed, men i min praksis oplever jeg dagligt, at hverdagens udfordringer fylder så meget, at selve livskvaliteten ikke påskønnes. Eller tages alvorligt.

Det er ikke så tit, men af og til, er jeg nødt til at udfordre nogle af mine klienter til meget store perspektiver.

Og i mandags spurgte jeg en ung mand, knap fyldt 30, om følgende:

Den dag, du begraves, hvad ønsker du så, at følgende siger om dig?

  • Hvad ønsker du, at din nære familie siger om dig
  • Dine venner
  • Dine kolleger

Og

  • Evt.: Hvad ønsker du, at en offentlig instans siger om dig?

Du kan ryste på hovedet og trække på skulderen og tænke: ”det der har ikke værdi for mig. Jeg har mange gode år endnu”.

Jeg har respekt for en sådan holdning, men jeg har alligevel hørt så mange historier fra det virkelige liv, at jeg er sikker på, at vi må gøre ALT, hvad vi kan, for at gøre hver dag til en fin eller ekstraordinær da.

Og fordi jeg tænker, at det eneste, vi virkeligt kan være sikre på, er at vi dør en dag, ja så kan vi ligeså godt med det samme få fat i vores værdier og begynde at efterleve dem.

Og ovenstående spørgsmål – og de svar, du har, hjælper på vej.

For det er nu, at vi er her.

Og jeg ved, at en eventuel dødsangst bliver mindre, når vi tager fat i vores liv.

Skriv til mig, hvis du har kommentarer omkring dette.

Særlig hilsen
Christel Sonne

Af Christel Sonne Rasmussen -

VIL DU VIDE MERE?

Læs mere om hvad jeg kan tilbyde…

Læs mere i samme kategori:

Aerofobi – bange angst om angsten for at flyve

jun 20, 2014

Nogle mennesker svæveflyver i deres fritid. Mange har en drøm om at blive piloter og stewardesser. Nogle flyver til USA flere gange i deres ungdom, og så sker der det, at nogle udvikler Aerofobi, har en udpræget og intens angst for at flyve.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg:

Eksamensangst

af | jul 14, 2008 | Angst, forbier & traume

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Eksamensangst. – Om en ung pige der er 19 år og går i 2.g, sproglig linie.

Hun har altid været god til at huske og lære bogligt stof men hun har store problemer med eksamensangst. Pigen henvender sig fordi hun 2 uger senere skal til mundtlig eksamen i fysik, et fag som hun har det svært med at forstå. Faget er studentereksamensfag og skal afsluttes i år, dvs. at karakteren for hendes præstation kommer til at stå på eksamensbeviset. Hun står nu overfor to udfordringer som skal forceres.

Pigen fortæller, at hun i tiden op til eksamen er meget nervøs, og har alt for mange sommerfugle i maven. Hun har hjertebanken og søvnforstyrrelser. Hendes tanker “roder rundt” og har præg af kaos, f.eks:

  • Bare klappen ikke går ned
  • Bare jeg kunne blive fri , jeg vil ikke
  • Jeg mister overblikket
  • Jeg kan ikke
  • Jeg dur ikke til det, det er pinligt

Når hun skal forberede sig, er hun god til at lave strukturerede noter, som kan give hende
overblik, men når hun skal ind og fremlægge glemmer hun alt om sine noter. Hun sætter sig ved eksamensbordet og “krymper sig sammen” både fysisk og mentalt.

Vi går i gang med at finde ud af, hvordan hun vil have eksamen til at forløbe. Hun vil demonstrere f.eks.:

  • At hun kan
  • Overskud
  • Styr på situationen
  • At have en god fornemmelse
  • At have overblik
  • At slappe af

Sådan vil jeg ha’ det, siger hun.

I sin fritid spiller hun amatørteater og hun elsker det. Hun har forberedt sig godt, og har ingen problemer med at huske teksten, når hun går på scenen. Hun har sat sig ind i rollen og har forberedt sig mentalt. Hun er helt fokuseret på sin performance. Hun kan se for sig, hvordan hendes præstation skal være, hun går på scenen og gør det.

Jeg spørger, hvordan det vil være for hende at forestille sig, at den kommende eksamen er en teaterforestilling, hvor hun har hovedrollen?
Hun lyser op og svarer efter en kort tøven, at hun tror, at hun faktisk vil være rigtig god til det! Vi gennemgår herefter, hvordan hun vil gribe det an, hvilket er følgende:

  • Sætte sig ind i rollen og teksten
  • Meditation
  • Fokusere
  • Træne kropssproget

 

I de to uger der går fra vore samtale til hun skal til eksamen forbereder hun sig på såvel faget fysik som den mentale fokusering på den kommende “forestilling”, “tager den ind” som hun siger.

Dagen oprinder. Hun er rolig, ikke nervøs. Hun mærker efter, om ikke angsten er på vej men den bliver væk! Hun lader sig ikke bringe ud af fatning, blot fordi de andre er nervøse. Hun går ind på scenen og tager fuld styring på seancen, som hun har forestillet sig ville gøre. Hun sætter sig ikke ved bordet som tidligere, men går straks til tavlen og fortæller, hvad der nu skal ske. Hun performer og har situationen fuldstændig under kontrol.
Hun får karakteren 10.

Hendes lærer evaluerer med hende efterfølgende og fortæller bl.a., at han og censor oplevede hende som velformuleret, sikker og overbevisende. SEJR!

 

Af Christel Sonne Rasmussen -

VIL DU VIDE MERE?

Læs mere om hvad jeg kan tilbyde…

Læs mere i samme kategori:

Aerofobi – bange angst om angsten for at flyve

jun 20, 2014

Nogle mennesker svæveflyver i deres fritid. Mange har en drøm om at blive piloter og stewardesser. Nogle flyver til USA flere gange i deres ungdom, og så sker der det, at nogle udvikler Aerofobi, har en udpræget og intens angst for at flyve.

Læs forrige indlæg:
Læs næste indlæg: