Forsvarsmekanismer – angst

Forsvarsmekanismer og angst i forbindelse med utroskab.
At begribe og håndtere angst og forsvarsmekanismer, der kommer til udtryk ved utroskab.

I julen 2014, hvor energien har været centreret om familien, viste min 18-årige søn mig et citat, han havde læst på Facebook. Et citat, der lige siden har talt til mig og som jeg vidste, at jeg ville skrive en tekst om. For angst og forsvarsmekanismer eller usikkerhed, om du vil, er en grundfølelse, vi alle kender til, og som kan have utallige udtryksformer.

I al sin enkelhed lyder citatet – som jeg senere har fundet ud af, findes på et cover af et af de helt store rockbands

F. E. A. R.

Fear
Everything
And
Run

og

Face
Everything
And
Rise

Basal viden er, at når vi som mennesker er under stor belastning og føler os truede, sætter vores instinktive mønstre ind. Kamp eller flugt-instinktet er de mest udtalte, og ubevidst vil de fleste flygte, når en trussel er for stor. Det er i denne sammenhæng værd at forstå, at truslen ikke behøver at være af fysisk karakter såsom naturkatastrofer, sygdom, modstandere mv, men at en indre følelsesmæssig og mental belastning der kan være udløst af stress, økonomisk kaos, svigt fra en nær betroet, at en partner har været illoyal eller utro sagtens kan udløse stor angst. Og hvad jeg vil komme ind på i denne tekst kan det at møde kærligheden i ren form også sætte en stor angst eller usikkerhed i gang. Og flygter vi så, eller kæmper vi ??

Og hvad flygter vi fra og hvem eller hvad kæmper vi imod?

Llove is like an ocean. And you can´t put the ocean into a pine pot”
M. Barnett 1993

Og dette uddyber jeg lige.

Det at møde kærligheden kan også udløse en stor belastningsfaktor på de indre planer. For selv om vi søger kærligheden, så ved vi intuitivt, at det at gå ind i en kærlighedsrelation vil føre forandringer med sig. Og selvom vi søger forbundenhed og tosomhed, er det ikke alle, der er indstillede på forandringer. Jo, sjælen vil gerne, men egoet og de mønstre, der ligger i vores grundpsyke bliver tit bange, måske fordi de forandringer vi mødte tidligt i vores liv, skabte stor uforudsigelighed og ikke efterlod muligheden for at mestre disse, og det betyder for mange, at selvom de møder den store kærlighed, går flugtinstinktet i gang. Til stor forvirring for alle parter på det bevidste plan.

Egoet er nemlig ikke vild med at afgive kontrol. Og det er en forudsætning i en kærlighedsrelation, at hengivenhed og sårbarhed er to af de helt klare følgesvende, hvorfor kontrollen har svære kår. Udadtil vil man stadig gerne vise, at man har styr på tingene og vil gerne være nær med den udkårne, men uroen begynder at røre på sig indeni, og så er det at forsvarsmekanismerne går i gang.
Kampen og/eller flugten på de indre planer.

Og hvordan kommer kamp og flugt på de indre planer til udtryk, for indeni bliver de ikke?

Afhængigt af hvor belastede vi er, sætter forsvarsmekanismerne ind., De er altid i gang. Tænk bare på, hvor stor rædsel vi alle ville være fyldt af, hvis vi ikke havde evnen til at fortrænge I øvrigt en evne, der udvikles meget i disse år. Flere amerikanske undersøgelser peger på, at når mennesker eksempelvis stilles dybe spørgsmål som ”hvorfor ryger du, når du ved, at det er sundhedsskadeligt”, eller ”hvorfor er du din kone utro, når du ved, hvor meget det vil ødelægge jeres familie, hvis det kommer frem”; ja så går der i de fleste menneskers tilfælde kun få sekunder, før man lige tjekker sin telefon, tænker på noget andet, spiller et hurtigt spil på computeren osv.

Og fortrængning er blot en forsvarsmekanisme, og vi skal vel bare kigge på os selv eller på ethvert menneske i en hel almindelig hverdag og bemærke, hvor meget der prales, lyves, imponeres og i mange tilfælde benægtes. Forsvar for at holde kontakten med sårbarhed, svaghed og kaos væk. Så signalet om, at vi har styr på det, kan opretholdes.

Jeg har igennem årene og også i denne juleferie talt med par, hvor flugtmekanismen har haft et stærkt udtryk med sorg, forvirring, skuffelse og kaos til følge.

Jeg tænker i skrivende stund på et par, hvis historie jeg vil ridse op i enkle træk.

Parret mødes i voksen alder. Kærligheden er intens og flammende, gnisten er stærk,- de beskriver begge at de aldrig har oplevet noget lignende, ej heller i deres forliste ægteskaber, hvor begge har børn. Logistikken om at mødes og nyde hinandens selskab uden om børn går glat, og troen på en lys og fælles fremtid bliver stærkere og en forventningens glæde spirer og krydrer samtalerne og styrker længslerne og drømmen om denne lykke, der er så højt besunget. Imellem de to er alt godt. Men manden skriver, uden at kvinden ved det, med nogle andre. Ikke fordi at han vil noget med disse kvinder, – der er ingen planer om at mødes, men han holder liv i en kontakt og starter endnu en ny kontakt op i løbet af forholdet. Han ved hele tiden, at det er forkert, men kan ikke lukke det ned. Og i dette hemmelige felt bliver beskederne mere og mere erotiske, og han sender billeder af sig selv til disse andre kvinder, ligesom han sender de samme billeder til den udvalgte. Der går og føler, at hun er den udvalgte og ikke aner uråd.

Der er en form for dobbeltspil i gang.

Og en dag kommer sandheden frem i lyset, for det gør den som regel, og den tryghed og tillid, der var gensidig imellem parterne står sin prøve. Og spørgsmålet om, hvorvidt der skal kæmpes, eller hvorvidt man må flygte væk fra dette bevæger sig og skaber tårer og vrede, blandt andet.

Og de mange spørgsmål opstår

• Hvorfor gjorde han det, når han nu kun elsker hende?
• Hvorfor fornemmede hun ingenting?
• Er han skizofren, når han kan køre et dobbeltspil?
• Var det hele bare løgn?
• Behøver hun at frygte hvad det var, de andre har, som hun ikke har, når han nu aldrig har mødt disse sms-veninder?
• Vil hun en anden gang kunne komme til at stole på hans ord?
• Skal man byde sig selv dette eller sige tak for kampen
  Osv osv

Og mine tanker glider videre til en ung mand, jeg har haft i forløb i en periode.

Meget ambitiøs og succesfuld. Høje standarder og udpræget styr på sit liv. Good-looking og charmerende og som de fleste andre med ønsket om den store kærlighed. Og så var hun der. Gudinden. Hende, som han for første gang nogensinde kunne mærke, at det at stifte familie og nyde dette til verdens ende, var muligt. Og alt passede perfekt. Begge var unge, begge var singler, boede i samme by. Gik op i deres job, så de ville ikke komme til at kvæle hinanden med samvær, men da hun et par aftener var på job og rastløsheden plagede ham, begyndte han at skrive med nogle af de piger, han førhen havde haft mødt i byen. En af disse viste hurtigt interesse, og accepterede hans udmelding om, at han var i forhold, men godt kunne tænke sig at drikke kaffe en gang imellem. Og de fleste voksne mennesker i det her land har vist forstået, at det som regel er det, en flirt starter med>: en udmelding eller en invitation om kaffe. For det blev jo ikke ved kaffen. Med et bemærkede den unge mand, at han besøgte denne tidligere flamme og havde sex indimellem, også selv om hans intime liv med hans kæreste intet – og jeg understreger: absolut intet, fejlede.

Også her kom sandheden for en dag. Kæresten kendte sine egne grænser, og forholdet sluttede.

Og tilbage sidder nogle ulykkelige sjæle, og det rungende spørgsmål: hvorfor. Ruller i både den sårede og den aktivt sårende part. For det giver jo på det bevidste plan ingen mening. Ingen mening overhovedet, at når man nu har mødt kærligheden og nu har fordybet sig i den, og drømmene og længslerne er rene, og man er stolte af hinanden, og alt derved tegner såre godt, hvorfor kan man så ikke negligere behovet for at have kontakt med andre.

Og et af svarene på dette gode spørgsmål er fordi man føler angst og så træder ens forsvarsmekanismer ind.

For hvis forandringer i ens opvækst eksempelvis var forbundet med utryghed og uforudsigelighed, går forsvarsmekanismerne i gang for at sikre, at man ikke kommer i kontakt med denne gamle og fortrængte angst eller usikkerhed

Og hvis man ikke har et godt selvværd, kan man egentligt ikke forstå, at der er en anden person, der vil en

Og så kommer angsten for at blive forladt eller vraget, kasseret eller nedprioriteret frem. En gammel ur-angst, der handler om, at hvis man blev forladt af flokken, havde man kun ensomhed, undergang og død som fremtidsudsigt

Og afhængigt af hvordan man så er skruet sammen, kommer forsvarsmekanismerne og peger på en måde at kapsle denne angst inde på.

Når man bliver usikker eller angst, fordi man ikke ved om man på den lange bane, har nok at byde ind med, vil nogle mennesker ubevidst begynde at flygte ind i andre scenarier eller cirkler, hvor der er mere kontrol, også selv om man skal betale en høj moralsk pris.

Når man ikke føler, at alt det eventyr man indtil videre er gået glip af, kan indfries, hvis man binder sig

Men man alligevel heller ikke kan give slip på den interesse og den sødmefyldte sex, som parforholdet giver, bliver man bange. For hvad nu hvis man giver slip på parforholdet og så alligevel aldrig møder noget lignende igen. Kunne man så ikke bare prøve noget andet af ved siden af, altså hvis man nu holder det hemmeligt. Og hemmeligholdelsen og fortielse er en meget velkendt forsvarsmekanisme. Der splitter et menneske, så igen betaler man en høj psykologisk pris.

Når man gerne selv vil have indflydelse og lider afsavn, fordi det er hårdt at være åben, er der desværre mange, der begynder at gøre krumspring. Angsten for kontroltab banker på, for som Barnett siger: der følger forandringer med, når kærligheden banker på. Vi føres ud i oceanet, og der er understrømme og udfordringer, og vi kan ikke opretholde vores selvbillede og må indstille os på omstilling.

Og ovennævnte er forklaringer eller rettere en smule af forklaringen på, hvorfor nogle har en eller flere ventiler som de er nødt til at have stående åbne, for den indre uro er så stærk og skamfuld og forbudt, men den må ud.

Eller kapsles inde. Synes det indre forsvar i hvert fald.

Du kan læse linket her og derigennem få indsigt i nuancerne i forsvarsmekanismerne. Det er kloge ord og kaster et helt klart og godt lys over, hvorfor der er divergens imellem det, der sker udadtil og det, der sker indadtil.

Og det der sker imellem parterne i et forhold, enten skjult eller i dagslys

Bliv eller gør dig bevidst

Så om det er kærligheden, begæret, uindfriede drømme, kontroltab eller andre aspekter der skaber uro og angst på de indre planer, er det jo heldigvis sådan, at vi som mennesker må blive bevidste og tage et valg.

Jeg talte med en kvinde, hvis mand havde haft en affære igennem 2 år med en yngre model, og hun blev forståeligt ved at spørge sin mand:

Hvad tænkte du, når I havde drukket jeres kaffe og du tog bukserne af.

Og det er et godt spørgsmål, for det at gøre sig bevidst og selv at tage et valg, velvidende at der altid er fravalg, er vejen ud af at være låst af infantile og egoistiske forsvarsmekanismer.

For vi må gøre os bevidste

Hvert menneske må i sin egen personlige udvikling eller i sin egen proces lære sine forsvarsmekanismer at kende.

Vi må finde ud af, hvornår vi rationaliserer, intellektualiserer, fortrænger, benægter, imponerer, praler, ironiserer, truer, lukker, springer over, trættes osv. osv.

De psykologiske forsvarsmekanismer er for sindet, hvad immunforsvaret er for kroppen.

Vi kan ikke sætte os fri af vores forsvarsmekanismer, men som voksne har vi et valg.

Som børn var vi måske nødt til at gå på værelset og dagdrømme, når mor og far skændtes. Men som voksne kan vi tage et valg, også selv om der er konflikt.

Som børn lærte vi måske at kigge væk, når nogen kyssede hinanden i en film. Som voksne har vi et valg.

Som børn lærte vi, at der var ting og temaer, man ikke talte om. Og lærte at hemmeligheder og tabu er nødvendigt. Men som voksne har vi et valg.

Som børn lærte vi måske, at det ikke rigtigt havde nogen konsekvenser, hvis vi løj over for vores mor. Men som voksne har vi stadig et valg.

Er skyld og skam altid dårligt ???
Lær at sætte pris på den nødvendige samvittighed.

Vi må således ikke overse, at det at skamme sig og det at være i kontakt med sin dårlige samvittighed er med til at regulere os. Og når man har sat sig selv i en situation, hvor man er nødt til at forholde sig til sin moral, har man startet en intens opdagelsesrejse

En rejse, der handler om at kunne se sig selv og andre i øjnene, – en rejse der handler om at kunne overvinde sig selv og en rejse, der handler om ikke at forveksle følsomhed eller åbenhed med svaghed, men snarere med styrke.

Og hvis man er usikker på, hvad for et valg man skal tage, i en moralsk sammenhæng, kan det hjælpe at tænke:

“Vil jeg læse om det her i avisen i morgen?”

For hvis det, som vi foretager os, kommer i avisen, formoder jeg, at der er færre, der ville være utro og færre, der ville sende billeder af sig selv til en person, man aldrig har mødt.

Og hvis du så giver dig selv et voksent og modent løfte, der handler om definitivt at stoppe med at lyve og fortie – og dermed være åben og ærlig over for din partner, vil du kunne gøde jorden for, at både tillid til dig selv og andre samt din troværdighed styrkes.

Det kræver i mange tilfælde et terapeutisk forløb, når moralske dilemmaer banker på. Hvis det var meningen, at man skulle kunne klare alting selv, ville vi vel have fået en klode hver.

Og måske kan vi så en dag stå fri og stærke – uden at føle behovet for et forsvar i hvert fald i et kærlighedsforhold

Afsløre utroskab

Afsløre utroskab. Du kan bruge telefoner og computere til at afsløre eller sløre utroskab

Min telefon var gået i stykker og manglede nyt batteri. Min kæreste tilbød at hjælpe mig, og jeg lånte hans telefon en dags tid for at kunne komme i kontakt med omverdenen.
Og så fik jeg en mærkelig nysgerrighed eller trang, om du vil jeg gik i hans sms- beskeder og opdagede til min gru, at han lige siden vores forholds start har skrevet med to andre kvinder. Jeg har konfronteret ham med hensyn til, om de har mødtes, men det nægter han, og det tror jeg på. Men jeg er meget rystet over at læse, hvordan korrespondancerne har udviklet sig. Havde jeg ikke lånt hans telefon, havde jeg levet i lykkelig uvidenhed, men nu plages jeg af sorg, tvivl, jalousi og frustration over hans åndelige utroskab. For det kalder jeg det. Han siger, at det ikke betød noget, at han ser netop det, at han ikke har slettet beskederne, som tegn på at korrespondancen intet betød. Forstår så bare ikke, at det har stået på i 7-8 måneder.

” Hjemme hos os er det mig, der har mest forstand på computere.”

Min kone bad mig en dag opdatere hendes Mac book, og da jeg sad og ordnede dette, blev jeg nysgerrig og gik ind på hendes Facebook, som jeg ellers ikke har adgang til, Og så brød min verden totalt sammen og en jalousi af den anden verden tog fat i mig. Hun var nemlig blevet Facebook venner med en ekskæreste, som hun tit har omtalt. Og da jeg læste deres skriveri, kunne jeg se, at hun havde besøgt ham. Det har hun intet fortalt om, og de ord jeg læste, har brændt sig fast i min hjerne. Jeg opsnappede, at endnu et møder var blevet aftalt, på en af de dage, hvor hun ellers går til sport, så jeg konfronterede hende og dette møde blev aflyst. Men at afsløre utroskab eller i hvert fald løgn og fortielse på denne måde, har bragt mig i frit fald. Jeg troede og følte, at jeg var lykkeligt gift. Og hun bedyrer, at der aldrig skete mere end lidt kysseri, og det tror jeg faktisk også på, men jeg rides af en mare med hensyn til, om hun igen kan kontakte ham eller andre på Facebook, og at jeg først alt for sent finder ud af det. Jeg er selv også venner nogle af mine ekskærester på Facebook, men jeg har intet i klemme og kontakter dem ikke. Er kun venner med dem for at følge med i deres liv, Hvordan bliver jeg jalousien kvit, og hvordan kommer vi videre sammen, for mig er det et ekstremt tillidssvigt.

Du kan bruge telefoner og computere til at afsløre eller sløre utroskab.

Det går hurtigt og er nemt som aldrig før at skrive, at oprette mailkonti, være bruger på Victoria Milan, og hvis du er en smule smart med teknikken, kan du desværre let sløre utroskab, men du kan også, fordi mange har oplevelsen af at deres egen telefon er privat, hvorfor ingen skal gå i den og afsløres i skriftlig utroskab, fordi det er så nemt at skrive og svare hurtigt til hinanden. For mig at se må vi begynde at forholde os til det vilkår, at alle stort set går rundt med telefoner mv konstant. Og at vi må erkendte og i handling praktisere, at vi er medansvarlige for hinandens tryghed, ved blandt andet at gøre det til en fælles handling at svare på beskeder, som man føler er en trussel for parforholdet.

Alt dette er jo kun på det ydre plan. Et yder plan, der sætter aktivitet i gang på et indre plan.

Selvom du har en stærk og ren tro på, at du kan stole på din partner og er villig til at lægge hånden i ilden for ham eller hende, så overvej at tage et tillidstjek med hinanden fra tid til anden. Der skal så lidt til for at bryde tilliden, også selv om det bare er en hurtig og fræk sms-korrespondance, men der skal tit mange timers terapi til for at gendanne tilliden. Det betaler sig ganske enkelt ikke at tro, at tilliden er en fast og indiskutabel faktor. På samme måde som vi i parforhold må arbejde med kærligheden fra tid til anden, må vi kigge på tilliden og finde ud af, om det er prisen værd at undlade at være åben.

Hvordan sådan kommer du, I videre efter utroskab

Som parterapeut har jeg igennem årene arbejdet med mange par, der ønsker at komme videre sammen efter utroskab.

Følgende tekst er tænkt som inspiration og er ikke en ”køreplan” for den eneste måde at komme videre efter utroskab på. Men som inspiration til jer, der udover at gå i terapi ønsker viden og ønsker indflydelse med hensyn til igen at skabe overblik. For overblik er en mangelvare i den første fase, efter at utroskaben er erkendt – og man til trods for smerten ønsker at komme videre.

Når jeg i følgende tekst omtaler begrebet utroskab, definerer jeg det som, at en af forholdets parter har haft en sexuel affære med en tredje part. I en periode. Denne affære har udover at indeholde set, også indeholdt kontakt via telefon samt skriftlig kontakt.

De forhold, hvor der har været et ”one night” stand er af en anden karakter, og der vil følgende inspiration være for overdreven.

Ved bearbejdning af ”One night stand”, kan I kontakte mig med hensyn til hjælp, for her er smerten en anden og kan håndteres hurtigere.

De 3 Faser.

• Chok
• Smerten og fordybelsen
• Ny orienteringen

Der er altid en historie, der går forud for chokket

Det chok, der opstår og trækker lange dønninger, når ens partner kommer og siger eller bliver afsløret i at have været utro. For mange gange ved man intuitivt jo godt, at noget har været galt. Partneren har været fraværende, er begyndt at gå mere op i sit udseende, telefonen der før har ligget fremme er nu en meget privat ejendel, der er mere overarbejde eller flere stunder hvor partneren skal noget uden for hjemmet, og følelsen af at høre sammen er godt og grundigt slidt. OG så sprænger bomben.

Mange beskriver det som, at deres verden falder fra hinanden.

I chokfasen grædes der, angres der, og når man har sundet sig lidt og er startet både i individuel og parterapi, kommer spørgsmålene. Hvorfor gjorde du det? Hvem er den tredje part?

I denne fase er det væsentligt at holde fokus på konstruktive dialoger. Når de første skideballer er givet, bliver man nødt til at sande, at der skal tales ordentligt om situationen. Dialogerne skal bruges til at få kastet lys over situationen. Mange har brug for at vide, hvad der er foregået for at kunne bearbejde det, men der er en tendens til, at de samme spørgsmål stilles igen og igen. Ligesom det manglende overblik og de kaotiske følelser gør, at man sjældent tænker klart og stiller mange spørgsmål, hvis svar man aldrig glemmer og som kan pine i årevis.

Det, der er værd at huske, er at den sårede part også har taget et valg. Om at blive. Og derfor også har en andel i, at I er kommet hertil og må være med til at skabe den kultur, hvor I nærmer jer hinanden.

Ingen kan holde ud at snakke hele tiden. Ingen kan holde ud at fordybe sig hele tiden. Sørg for at prioritere ekstra tid til jeres samtaler. Og sørg samtidig for at Have almindelige hverdage. Hvor I laver mad sammen, læser lektier med børnene, ordner lidt i haven mv. Såret skal renses, og det hele føles som en undergang. Men det er en overgang. I er her stadig. Og hold fokus på det kendte, nemlig hverdagene.

Få hjælp af en parterapeut, så der kastes lys over, hvordan det kunne gå så galt, og at den part, der har overskredet moralske grænser får afklaret hvad det er i ham og hende, legaliserede en adfærd, som notorisk bringer smerte med sig.

Når den næste fase er i gang, begynder man at kunne se en smule fremad igen.

Ens parforhold er i en åben fase, hvor vejen bliver til, mens man går, og hvor stort set alt har været til revision. Man kan være lidt træt efter chokfasen, og man må begynde at orientere sig imod nogle aktiviteter, der giver ro og giver mening. Gerne fælles aktiviteter. Om det er at lave et lyspunkt hver 14. dag, – om det er at gå aftentur nogle gange om ugen, om det er at tage et weekendophold hver 8. weekend, eller begynde at læse de samme bøger, finder hvert par ud af. Men der er noget, der skal ind. Ikke som en erstatning, men som tegn på, at I som par har lært noget. Har fanget at ”handling giver forvandling”.

Og stadigvæk er man ikke over, at der er en skygge i forholdet. Indimellem kan stor jalousi eller stor fortvivlelse komme op, og her er det væsentligt at begribe, at det som I skal trække ud af affæren, er at I skal blive gode til at dele jeres følelser med hinanden. Det, der dog er anderledes, er at I i denne fase må fokusere på at kunne tale om jeres følelser, uden at der skal skeles til og snakkes om utroskaben igen.

Enkelt sagt:

• I bliver bedre til at tale om, at ”jeg er vred”, ”jeg er bange”, ”jeg er ked af det”, jeg er forvirret”, osv. uden at bagkataloget skal nævnes. I denne fase mener jeg også, at det er vigtigt at få startet op med at snakke om erotik og intimitet og om de drømme og ideer, ønsker og længsler man har. Det er jo ingen hemmelighed, at sex i mange forhold kan blive lidt for velkendt og forudsigeligt, og I kan med fordel orientere jer imod at blive bedre til at kende hinanden også på dette område.

Mange fortæller, at de har mere sex end nogensinde før. Og andre fortæller, at lige præcis intimitet og sex er svært at få taget hul på.

Hvis I tilhører den sidste gruppe, så tag væk. Helt væk fra hverdagen på en miniferie og træk stikket ud og find hinanden igen. I har jo besluttet jer for at komme videre sammen. Og at komme videre sammen er at nærme sig hinanden.

Smerten og fordybelsen er hyppigt forekommende, men knap så kaotisk en gæst som i chokfasen. Den sårede part er formentligt her i gang med at styrke sig selv, for det er forskelligt, om man bliver ramt på selvværdet, sjælen eller stoltheden, men uanset hvor man rammes, skal man bygges op.

I vil opleve, at der tales og skrives og vises mange film om utroskab og affærer. Det er jo sådan, at det man fokuserer på, pludseligt er overalt. Man er så åben og sårbar, at det hele fra tid til anden er overvældende, så hold hinanden lidt i hånden og husk de gode hverdage.

Ny orientering. Det her kan virke voldsomt for nogen, men kan også være med til at give ro

Når der er gået et år efter utroskaben, og I har været igennem chok og fordybelsesfasen, er I videre. Nu er der gået et år, hvor der har været situationer, der skulle leves igennem. Måske en julefrokost, et bryllup mv, og nu skal livet til at normaliseres igen. På den måde at I gerne skulle have lært at være følelsesmæssigt og erotisk åbne over for hinanden, og sådan at I nu kan trække en streg i sandet og vide, at Vi kom videre. Luk kapitlet med affæren og se jer som arkitekter i stedet for arkæologer i jeres liv.

Det at have gået igennem en krise samme, gør stærk og knytter bånd.
Så nu er livet i langt højere grad jeres. I kender jer selv og hinanden bedre og vil formentligt havde indført rutiner med lyspunkter, snakke stunder, bedre ferier.

I skal nu til at være sociale igen. Mange forpupper sig lidt. Men nu skal I lidt ud af huset. Ikke lange nætter, hvor man drikker sig fuld på byens værtshuse, men gode stunder hvor I ses og fungerer som par, kan tage den første og den sidste dans og også derigennem har oplevelser sammen.

Parterapi er for de fleste nødvendigt igennem alle faserne.

Sørg for at finde en erfaren parterapeut, der har erfaring med håndtering af utroskab. I skal jo begge vokse og trives og det er trygt at vide, at der er en kyndig, vidende og rummelig person, der kan guide et stykke af vejen.

Læs mere om parterapi og utroskab >

Sidespring

Til det næste sidespring jer skiller

Det var dråben, der til sidst fik bægeret til at flyder over, da Magelie Sellous mand og dansepartner endnu engang fandt en ny pige lige op til en stor turnering. Han havde lovet hende, at alt ville blive anderledes, når de blev gift. Det var det sidste sidespring, der kom til at koste ham dyrt.

Skrevet af Cecilie Lange.

Hendes øjne flakker hen over albummet med billeder af kulørte og pompøse kjoler fra dansetiden, imens hun bladrer imellem siderne. Hun fortrækker ikke en mine da et billede af hendes eksmand og –dansepartner pryder næste side.

”Han havde åbenbart fundet hende allerede halvanden måned efter, vi havde besluttet, at vi skulle giftes,” konstaterer hun og kigger op som for at mindes hvordan det hele startede.

Den nu 26-årige Magelie Sellou mødte sin eksmand og dansepartner, allerede da hun var 17 år. De blev smaskforelskede og indledte et forhold, der i den grad var præget af dans på meget højt niveau. Magelie forklarer, at det er en meget speciel måde at være par på i den verden, fordi det er nødvendigt at presse hinanden så hårdt. Det unge par var sammen dag og nat, og det bragte Magalie så meget glæde, at få lov at danse med sin store kærlighed, der, fordi han var et par år ældre, også var en anelse bedre end Jenna på det tidspunkt. Det hele var perfekt.

Magelie og eksmanden flyttede for et par år siden til Hong Kong, hvor de dansede professionelt, boede sammen og havde en bred omgangskreds af andre dansere, men et hjerteskærende mønster begyndte så småt at tegne sig for den unge danserinde.

Hun begyndte at møde piger i Hong Kong, som påstod at have været intimt sammen med hendes mand. Hun kunne ikke tro sine egne ører, og selvom Magelie havde mest lyst til at opføre sig tosset og skælde ud, så var hun klar over, at hun var nødt til at bevare fatningen, fordi både hendes og mandens karriere afhang af det.
Flottere og tyndere.
Ifølge parterapeut Christel Sonne Rasmussen vil mennesker med stor indflydelse i den ene eller anden forstand i højere grad have tendens til at være promiskuøse. De har typisk den erfaring, at deres fejltrin ikke rigtigt har nogen konsekvenser.

”Dette aspekt er i øvrigt kombineret med en høj grad af selvoptagethed og en usund selvglæde, der nedtoner hensynet og respekten for partneren,” forklarer hun.

”Jeg blev bare så skuffet, men jeg tog mig selv i at vende det indad. Jeg skulle nok også have gjort jobbet bedre. Jeg følte, at så skulle jeg bare være bedre end hende, han nu var sammen med. Flottere og tyndere,” fortæller Magalie.
De andre piger.
Magelie forklarer, at selvom det måske lyder mærkeligt, så havde hun i virkeligheden rigtig ondt af de andre piger, som stod på den anden side af det hele. Hun er klar over nu, at der er tale om rigtig mange piger, som har haft det elendigt over det dobbeltspil, som hendes eksmand havde gang i.

”Han har ikke kunnet vælge. Man gik bare og var usikker, og det var de andre piger også,” siger hun.
Alligevel var det, der ramte hende hårdest, da hun fandt ud af at hendes mand igennem længere tid havde haft et forhold til Magalies veninde og dansekollega og i øvrigt konen til hans bedste ven.

Magelie var i første omgang forundret over, at veninden sendte private beskeder til hendes mand og eftersom Magelie, med hendes egne ord, efterhånden havde udviklet sig til en udmærket privatdetektiv, så tog det hende ikke længe at finde frem til andre beskeder, der var af anden upassende karakter.

”Jeg følte mig så dum,” konstaterer Magelie, mens hun forklarer, hvordan hun havde delt sine dybeste hemmeligheder med veninden og fortalt om sit forhold til manden.
Magelie beskriver, hvordan hun forestiller sig, at veninden bare har holdt en facade, men inderst inde har været opslugt af latter og tænkt:

”Hah, jeg ved da godt, hvorfor I har et dårligt forhold. Det er da fordi, din kæreste knepper mig.”

Ikke mere at give

Magelie fjerner det blonde pagehår fra ansigtet og kigger rundt i den lille et-værelses.

”Jeg har aldrig haft brug for særlig meget plads,” konstaterer hun og smiler.
Hun gætter på, at det stammer fra tiden, hvor de altid boede på hotel, hende og hendes eksmand. Der var shows og turneringer hver weekend, så de lærte begge i en ung alder at leve i en kuffert. De behøvede kun hinanden og danseskoene.

Efter eksmandens affære med veninden meldte Magelie ud, at hun ikke ville mere. Hun var fast besluttet på at gennemføre den sidste store Blackpool-turnering, men efter det var det slut. Slut med alt. Eksmanden var fuldstændig knust og ville gøre alt for ikke at miste Magelie.

På trods af Magelies beslutning om at droppe forholdet og karrieren gjorde Dries det forbi med den anden danserinde, der begyndte at opføre sig modbydeligt overfor Magelie, som om hun var helt opslugt af jalousi.

”Der er rigtig mange, der er blevet såret i det, han har haft gang i. Hun drømte jo også om at danse med ham og at være hans kæreste. Hun drømte jo om, at de to skulle være stjerner sammen.”

Hun glemmer aldrig den turnering, der skulle have være den sidste. Hun var der. Veninden. Hun sad bare og kiggede på, mens de dansede, men hendes øjne brændte sig ind i Magalis bare hud på, som var de laserstråler.

”Jeg følte, at hun sad der og kiggede kun på mig. Det føltes som om jeg var helt nøgen.”

Sidste chance

Det var ikke nok for Magelie, at kæresten havde gjort det forbi med den anden danserinde. Efter turneringen var hun så udmattet og udsultet, at hun slæbte sine dengang kun 43 kilo tunge dansekrop tilbage til Danmark for at tænke tingene igennem. Var hun færdig med dansen? Var hun færdig med sin mand?

Efter ca. en måned tog hun tilbage til Hong Kong, hvor hun blev enig med sin mand om, at de skulle fortsætte helt anderledes, hvis de skulle klare den. Magalia besluttede sig for, at give forholdet og dansen en sidste chance.

Dreis og Magelie fortsatte deres fælles liv, forbedrede deres resultater og placeringer. Det så for Magelie ud til, at Dries for alvor var vågnet op og havde indset, hvad der var vigtigt. Efter ca. halvandet år kom pludselig dagen, hvor han friede til Magalia. Han forsikrede hende, at det bare skulle være dem to, for nu var alting anderledes. Hun sagde ja.

De blev gift i Hong Kong og Dries lovede, at de også skulle holde en stor fest hjemme i Danmark for venner og familie. Det skulle være helt rigtigt. Imidlertid nærmede sig VM i december og derefter det nærmest endnu mere prestigefyldte UK Open i januar. Nerverne og presset var på sit højeste hos det unge par, og en enkelt uge inden VM finder Magalie ved et tilfælde et billede på Sergeis telefon. På billedet er en anden kvinde. Kvinden var komplet nøgen.

”Jeg blev bare sådan helt kold indeni. Jeg græd ikke engang,” fortæller Magelie med en tomt blik i øjnene.
Håb. Det var det, hun mistede den nat.

”Han ændrer sig aldrig.”
Hos mænd, der gentagne gange har lavet sidespring, er det Christel Sonne Rasmussens erfaring, at der som regel er tale om mænd med et lavt selvværd, selvom at selvtilliden er stor.

”Det lave selvværd forstærker behovet for bekræftelse. Når det kombineres med en flosset moral, som kommer til udtryk i en personlig retfærdiggørelse, der kunne hedde:

Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af” eller ”det betyder jo ikke noget”,
så reagerer man ikke på den dårlige samvittighed og tager dermed ikke ved lære af den,” udtaler Christel Sonne Rasmussen.

Til det næste sidespring jer skiller
Magelie var klar over, at hun endnu engang skulle spille det spil, hun efterhånden var blevet god til.

”Smil, vær tynd, se godt ud – fuck hvordan du har det indeni.”

Hun rejser sig og går hen mod skabet i den lille et-værelses, hvor hun nu bor sammen med sin veninde. Hun åbner skabet og viser det smukke hvide stof, der skulle have været hendes danske brudekjole.

Da parret havde gennemført turneringerne pakkede Magelie sine ting. Og selvom hendes mand endnu engang brast sammen i gråd, undskyldte og lovede at droppe al kontakt med den nye pige, så hun sig aldrig tilbage.

Utro kvinder – Kvinder og utroskab

Det er jo ikke kun mænd, der er utro, kvinder er også utro, og begår utroskab.

Den ene part har råbt skilsmisse. Måske har der været utroskab, fysisk eller følelsesmæssigt fra kvindens side. Og er det mon sidste udkald? Eller er toget kørt?

De sidder der allesammen. Repræsentanter på forhold, der er tæt på at gå i stykker, eller forhold, hvor den ene part har råbt skilsmisse og den anden part er i totalt chok og vil gøre alt. Men hvem ved, hvornår toget er kørt?? Og kan der overhovedet gøres noget?

Jeg har hørt alle versionerne fra begge parter.

Kvinder, der siger, at de ikke kan mærke gnisten længere og som beskriver, at de ikke har følelser for deres mand.

Kvinder, der er fyldt op af skuffelser og vrede, og i en tid har skrevet med en person, de enten har kendt førhen eller som de nyligt har mødt og som med et er den person i hele verden, de med et kan være mest fortrolig med.

Kvinder, der har været eller er utro, hvor det ikke er blevet opdaget at nogen, men hvor denne affære har gjort, at alt og især ægteskabet sættes i perspektiv, og de kun kan se og mærke, at deres egen mand er kedelig, forudsigelig, Workerhollic, dårlig i sengen eller alt for tavs og lukket.

Kvinder, der ved, at nu er tiden ved at være inde til en forandring. For mange sker dette i 38-45 års alderen, for her er mange kvinder ved at være blevet så modne og erfarne, har mere selvtillid, er ikke bundet af små børn, og med et kalder friheden og spontanitet, nye sexuelle fantasier og ønsket om at sætte dagsorden i eget liv, og så melder de ud over for deres mand, at nu er toget ved at være kørt.

Kvinder, der har været utilfredse sexuelt i lang tid og har haft bildt sig ind, at de kan godt leve uden nærhed og intimitet, bare ungerne trives og huset og haven og middagsselskaberne med vennekredsen kører. Men om det er fordi de har læst 50 Shades of Gray, set nogle nyskilte veninder blomstre op eller andet, så går de længe og taler med sig selv om, at de vist ikke er lykkelige i deres eget forhold, og efter to års tænken uden at have involveret deres mand grundigt i tvivlen, der er kommet, råber de, at toget er kørt. Og manden sidder med forvirringen over, hvad det egentligt var der skete og hvordan de kom hertil.

Kvinder, der har brug for en sammenligning og er utro, med det grundlæggende motiv at de skal finde ud af, om deres egen mand mon er den bedste. Og som nu ikke kan leve med deres egen samvittighed, fordi de kanske er nygifte og slet ikke ved, hvilken stol de skal sætte sig på.

Kvinder, der har en klar følelse af, at de er steget i markedsværdi: karrieren kører godt, der er masser af anerkendelse på jobbet, de tjener mere end manden, der eventuelt har gået ledig i en periode. De begynder at læse udviklingsbøger og er klar til at tage ansvar for deres egen lykke og føler sig faktisk bedre end deres mand på alle planer, og mister gradvist respekten for ham.

Kvinder, der søger hævn. Deres mand har været utro, og selv om han forklarer grundene med følelses fattigdom og manglende sex og anerkendelse, straffer hun ham med utroskab og kontakt med Pelle fra efterskolen for 25 år siden, og med et er de, som har fungeret godt som forældre og samarbejdspartnere, med det modstandere. Men den ene lider. Og er toget mon kørt, nu hvor er der gjort og sagt så mange grimme ting?

Mænd, der er dybt frustrerede over at være blevet afvist igen og igen og har fundet sig en yngre model, der både er frisk og sjov og glad og tiltrækkende.

Mænd, der er dødtrætte af, at deres kvinde brokker sig over stort og småt og snart ikke orker at høre på mere kævl og bævl og ikke forstår, hvorfor det ikke er nok, at han tjener en god hyre og er med til at sikre, at hele hverdagsmøllen kører rundt.

Mænd, der ønsker at besidde deres kvinde og hvor diskussionerne om, hvorvidt det er rimeligt, at kvinden skal på ture med jobbet, hvor hun skal overnatte, raser i det lille hjem.
Parforhold, hvor jalousien er eksisterende blandt begge parter, og hvor magtbalancen er skrøbelig og ingen nogensinde føler sig rigtigt trygge, – kun hvis der har været en månedlang hjemmeperiode med totalt tjek på hinandens telefoner og iPads.

Mænd, der er vågnet op af døsen og nu vil gøre alt for at vinde kvindens glæde og respekt, men hvor kvinden er udaset og skuffet, irriteret og fraværende, og hvor begge parter overvejer, mon de kan leve med det her.

Og de store spørgsmål stilles til parterapeuten.

• Hvad gør man, når toget er ved at være kørt?
• Kan man gøre noget som helst?
• Hvad nu, når en part lover at gøre alt?
• Skal man så ikke tage imod den fremstrakte hånd og skrue ned for sit eget ego?

Hvad når der har været masser af hemmeligheder, løgne og fortielser, og nogle af dem er kommet frem i dagens lys, enten ved at kontrollere hinandens telefoner mv, eller via opringninger fra ”veninder”, ukendte mennesker der siger: ”hvorfor bliver du i det” eller ”din kone er sammen med min mand” osv.

Og hvad når den ene part føler og føler og bedyrer, at du er mit livs kærlighed, og den anden sidder helt udmattet eller kold eller i en frustration, hvor man har stort sympati for sin partner som menneske, men intet og absolut intet begær eller lyst føler.
Skal man blive sammen?

Det allerførste jeg vil sig, er: Kontakt straks en parterapeut.

Fordi alt jo tyder på, at det her kan I ikke klare selv, for hvis I kunne, var I ikke kommet hertil. Og der er tydeligvis tegn i jeres forhold på, at det hele er ved at være kørt af sporet. At kontakte en parterapeut indebærer naturligvis nogle forudgående dialoger, der i udgangspunktet ret tydeligt vil indikere, om I er indstillede på at kæmpe sammen eller følges ad for at komme styrkede igennem denne krise. Eller om det er for sent.

For nogle gange er toget kørt. Og måske har du prøvet at stå og kigge efter et tog eller en bus, der er kørt. Frustrerende fornemmelse. Men nemmere som passager, fordi der tit kommer et nyt tog eller en ny bus. Men knap så nemt som menneske. For metaforen med toget dækker over, at der er nogle aspekter, der med et tårner sig op.

Nemlig: enten siger I tak for kampen og går hvert til sit, med alt hvad det indebærer af sort, fortvivlelse, praktisk fordeling, følelsen af nederlag, i mange tilfælde kampe om børnene osv.

Eller I sætter jeres tanker om at komme væk på stand by.
Vælger at sige: Vi vil hellere flytte os end flygte. Vi laver en ramme med arbejdsro, får intens parterapi og evt. individuel terapi og tager denne situation som det Wake up call, der skulle være opfanget for længst

Eller I beslutter jer for at gå væk fra denne perron og vælger at fokusere på det, I har og de drømme I ikke har drømt og & eller realiseret.

Så vil det vise sig, om der grobund for et fortsat forhold eller grobund for relation og venskab.

Hvert enkelt par har sin egen historie. Jeg kan som parterapeut kun sige, igen og igen. Når der er utroskab inde over, er det mere alvorligt.

Og så kan kun de færreste løse det selv.

Der kan læses mere på hovedsiden:

• Om utroskab