Når tiden ikke heler

af Christel Sonne Rasmussen | aug 11, 2018 | Angst, forbier & traume, NLP Terapi

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Når tiden ikke heler.

I foråret blev jeg kontaktet af Lise fra TV Glad.

Med forespørgslen om, jeg ville deltage i en udsendelse om sorg.

Historien var, at TV Glad havde udviklet et i mine øjne helt fantastisk koncept.

En af medarbejderne, Christina, bar på en sorg. Det havde stået på i mere end 7 år.

For at få hjælp kontaktede TV Glad forskellige behandlere og vejledere, så Christina kunne afgøre, hvilken sorgbearbejdning, der mon ville passe bedst til hende.

Jeg var en af dem, Christina besøgte. Resultatet kan du se i videoen herunder.

Tak til TV Glad fordi I rører danskernes hjerter og med disse udsendelser om sorg peger på et aspekt, som alle – du, jeg og enhver anden, er mærkede af igennem et liv.

Stop lidt op og send dem af dine, der ikke er her mere, en venlig tanke.

Og nyd så den gnistrende septemberdag.

Af Christel Sonne Rasmussen -

VIL DU VIDE MERE?

Læs mere om hvad jeg kan tilbyde…

Læs mere i samme kategori:

Selvhad – et væld af gamle følelser.
AT HADE ER EN FØLELSE, SOM DELS ER BESKREVET I ET VÆLD AF GAMLE SKRIFTER.
TÆNK BLOT PÅ DE ISLANDSKE SAGAER OG DE GAMLE GRÆSKE OG ROMERSKE FORTÆLLINGER, HVOR HAD TIT LÅ TIL GRUND FOR MORD, DRAB OG ALSKENS FORMER FOR VOLD.

Anoreksi

jun 14, 2019

Anoreksi/ nervøs spisevægring.
ANOREKSI DVS. NERVØS SPISEVÆGRINGER EN SYGDOM, DER PÅ ET PLAN HANDLER OM MAD OG KROPSKONTROL.
PÅ ET ANDET PLAN HANDLER ANOREKSI – NERVØS SPISEVÆGRING OM MEGET ANDET OG MERE.

Spiseforstyrrelser

jun 14, 2019

Flere og flere unge piger har I løbet af deres opvækst spiseforstyrrelser imidlertid er spisevægring – spiseforstyrrelse…
dog ikke kun bestemt for piger alene, også flere drenge og unge mænd har forstyrrelser i deres spisemønster.

Læs forrige indlæg:

Læs næste indlæg:

← Sorg over dødsfald - min fars død Drillet og mobbet i skolen →

Sorg over dødsfald – min fars død

af Christel Sonne Rasmussen | jun 17, 2018 | Angst, forbier & traume, NLP Terapi

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Sorg over dødsfald – min fars død

En 30-årig kvinde opsøgte mig. Hun beskrev, at hun trods et velfungerende parforhold med 2 børn, et godt job og et godt netværk, havde det skidt. Grunden var, at hendes far var død.

Og problemet var, at faderen var død 7 år tidligere, men at hun stadig savnede ham enormt, tænkte dagligt på sin afdøde far med, sorg og afmagt, og meget let bristede I gråd og følte, at hun levede I en kronisk sorgtilstand.

Jeg kan ikke slippe tankerne om min far,

sagde hun.

Jeg føler det nærmest som en besættelse, han er der på en måde hele tiden, og indeni bag min facade er jeg altid trist og har en snert af modløshed. Vi talte om, hvilke kvaliteter, hendes far havde haft, og jeg spurgte, om hun kendte andre mennesker med de samme kvaliteter. Hun beskrev faderen som varm, godmodig, nærværende og livsklog, og beskrev at hun også kendte andre mennesker, der besad disse kvaliteter. Jeg bad kvinden fortælle mig, hvilke indre billeder og evt. hvilken indre dialog, hun havde, når hun tænkte på sin far. Hun så mange indre billeder af far. Kendetegnende for alle billederne var, at han stod bortvendt og hun ikke kunne se hans ansigt, som hun udtrykte det. Derpå spurgte jeg, om hun havde kendt andre, der var døde, men som hun havde et afklaret forhold til, på den måde at forstå, at hun ikke længere sørgede over dem, men bar dem i hjertet og var afklaret med, at de ikke var her længere. Hun nævnte især en ungdomskammerat, der var omkommet i en bilulykke. Han er godt nok død, og han var en af mine bedste venner, men jeg savner ham ikke. Selvom det lyder skørt, føler jeg, at han er tæt på, og jeg bliver glad og rolig, når jeg tænker på ham. Altså havde jeg hermed afdækket 2 forskellige sindsstrategier, som denne unge kvinde havde med hensyn til afdøde personer. Derfor anvendte jeg NLP og terapi, der er til specielt sorgrepræsentationer, og da vi havde gennemført øvelsen, beskrev kvinde uopfordret, det var da mærkeligt, nu kan jeg pludselig huske nogle ting fra min far, han ser levende ud, når jeg genkalder mig ham, og nu kigger han på mig…

Jeg bemærkede, at hun nu i sit indre havde en mere ressourcefyldte repræsentation af sin far, og bad hende forestille sig, at hun kunne høre ham tale til hende, og at hun også i sit indre kunne sætte ord på noget af det, hun syntes, at hun aldrig havde fået sagt. Dette tog den unge kvinde 10 minutter, hvor hun sad indadvendt, og helt tydeligt havde en indre dialog i gang.

Denne første behandling sluttede med, at den unge kvinde beskrev,at hun havde en anderledes følelse indeni, men at det var lidt svært at beskrive, hvad den handlede om. Hun bestilte derfor en ny tid 10 dage senere.

Da hun kom den anden gang, sagde hun jeg ville egentligt have afbestilt denne tid, for der er sket det mærkeligt, at jeg ikke savner min far længere, jeg har det med ham som med ham min gamle ven, der også døde. Nu var hun jo kommet alligevel, og jeg bad hende beskrive, hvordan hun havde haft det siden sidst.

Hun sagde

Jeg havde det mærkeligt, da jeg gik herfra og syntes, at det noget ret underligt noget, men 4 dage senere skete der noget mærkeligt. Jeg sad en dag ved aftensbordet med min mand og børn og pludseligt slog det mig, at jeg ikke havde tænkt på min far i 3 dage. Det undrede mig meget.

Kvinden beskrev videre: Jeg blev bange for, om jeg var blevet følelseskold, og satte mig den aften derfor for at tænke på min far. Jeg vidste jo, at når jeg plejede at tænke på ham, blev jeg trist og modløs, men jeg kunne ikke, selvom jeg sad koncentreret i nogle timer få de gamle følelser frem. Jeg følte, at han var nær mig, eller rettere: at jeg bar ham indeni, og lige siden har jeg haft det okay med, at han er død. Behandlingen sluttede med, at vi stille og roligt sad og filosoferede over livet og døden, og talte om, hvordan døden sætter vores liv i perspektiv. Det var en lettet kvinde, der gik ud af døren. Hun lovede mig udtrykkeligt, at hun ville ringe med det samme, hvis de gamle følelser kom igen. Det er nu 5 år siden, og jeg har endnu ikke hørt fra hende.

Denne historie er oprigtig, men lyder jo nærmest eventyrlig.

På spørgsmålet om, om det altid er så nemt at eliminere sorg, vil jeg sige nej. Jeg har haft mange sorgforløb, de fleste har varieret imellem 3 og 10 gange. Dog har jeg én gang haft en klient, der havde mistet 2 børn, og i dette tilfælde strakte forløbet sig over 1 år. Men så havde han det også i stil med kvinden, der er beskrevet her på siden. Den far, der var i det lange forløb sagde smilende til mig, da hans forløb var ved af være afsluttet. Det kan godt være, at det lyder lidt mærkeligt, men når jeg tænker på mine børn, får jeg det så godt indeni. Og de følelser og de tanker, jeg har indeni, er bedre end sex. Den udtalelse taler for sig selv. Altså mener jeg, at sorg ikke behøver følge os adskillige år igennem libet. Det er efter min bedste overbevisning muligt at ændre modløshed, tristhed og sorg til indre fredfyldthed og en følelse af med accept at “bære afdøde i hjertet”, som jeg i min terminologi kalder det.

Af Christel Sonne Rasmussen -

VIL DU VIDE MERE?

Læs mere om hvad jeg kan tilbyde…

Læs mere i samme kategori:

Selvhadet

jun 14, 2019

Anoreksi

jun 14, 2019

Spiseforstyrrelser

jun 14, 2019

Læs forrige indlæg:

Læs næste indlæg:

← Hvad er afslapning? Når tiden ikke heler →

Ensomhed

af Christel Sonne Rasmussen | jan 16, 2017 | NLP Terapi, Skilsmisse

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Ensomhed.

Der er fortsat stor tilslutning til singlenetværk. Ikke så underligt, når skilsmisseprocenten stiger

Og der er i bølger også debat om ensomhed. Debat, hvor der nævnes, at ensomhed er en epidemi, og at der aldrig har været så mange ensomme mennesker som nu. Nogle gange skyldes debatten, at en person er fundet død i sin lejlighed og først fundet efter adskillige døgn, skønt vedkommende bor i en etageejendom. Andre gange fordi godhjertede og velmenende ledere af ældrecentre peger på, at flere og flere ældre aldrig får besøg af pårørende og sidder og venter på døden – uden tilknytning til nogle nære relationer. Andre gange igen fordi der er et fokus på, at antallet af hjemløse stiger.

Ensomhed er en sindstilstand

Når alt kommer til alt mener jeg, at det er med ensomhed som med enhver anden sindstilstand. Det er individuelt fra person til person, om man nyder sit eget selskab og kan være alene, eller om man føler sig ensom

Ensomhed har hverken noget med alder eller social status at gøre

Det er ingen hemmelighed, at jeg i min praksis møder både unge og midaldrende, der føler sig ensomme. Og ud af ensomheden kan tankerne nemmere stikke af i alle mulige retninger, følelsen af mindreværd, følelsen af meningsløshed, tvivlen på sig selv og eget potentiale, frygten for om man nogensinde kan finde en partner og skuffelsen over, at de store børn, der for længst er flyttet hjemmefra og højst ringer en gang ugentlig, – kan nære følelsen af ensomhed., med alt hvad der til hører af overforbrug af alkohol eller medicin, depressioner og manglende styrke og motivation til selv at gøre noget ved det.

For selvom det kan lyde lidt nøgternt og barskt, mener jeg, at vi jo alle sammen ligger som vi har redt.

Er ensomhed en daglig med-eller modspiller for dig?

Så hvis ensomhed er en daglig mod-eller medspiller må vi hver især vælge at gøre noget ved det. Også selvom vejen kan føles trang, for det er med ensomhed som med mange andre aspekter såsom destruktive parforhold, negative arbejdsforhold, dårlig økonomi og gentagelse af dårlige mønstre. De fleste mennesker laver først en ændring, når bunden eller lavmålet er nået og erkender, at ”hvis jeg ikke gør noget nu, ender jeg i afgrunden”.

Og derfra er det sværere at komme op.

Tak til >Thomas Blachman

Det er sjældent, at jeg ser TV. Har så meget andet at fylde min fritid med. men da jeg altid har en åbenhed for inspiration og henter denne via >TV, radio, bøger og samtaler med mennesker, er det som om, at en del af mit sind altid er klar til at opfange indsigter og viden, som er nyttig for mig – både som menneske og som terapeut .

Nogle måneder tilbage var der en udsendelsesrække på dansk TV, ( Luk mig ind-det er Blachman ) hvor Thomas Blachman tog ud til forskellige veje og hjalp beboerne med at få kontakt med hinanden, for blandt andet at modvirke ensomhed.

Jeg husker, at jeg lå på sofaen og slappede af og havde fødderne i min datters skød. Hun var på facebook, – og fjernsynet kørte som sagt i baggrunden, og jeg var mere eller mindre nærværende. Og pludselig hører jeg Thomas Blachman tale om ensomhed, og mit sind åbnede sig. Han sagde: – og det er frit citeret efter min hukommelse:

”det ensomme menneske er et menneske, der har bildt sig ind, at de ikke har noget at byde ind med”

Thomas Blachmans opfordring var derfor, at vi selv eller andre må gøre os opmærksomme på, at vi jo alle har noget at byde ind med, på samme måde som Ole Lund Kirkegård pegede på for mange år siden i den skønne børnebog >Gummitarzan : ”alle er gode til et eller andet ”: Og jeg tænkte: det var klart –og det var præcist sagt.

Både det med selvindbildningen, der jo kan fremme eller hæmme alt initiativ, og det med at hvis vi vil ensomheden til livs, må vi finde ud af, hvad vi er gode til eller hvad vi kan lide, eller at vi tager for givet at vi kan, og som alligevel er en ressource – og så må vi af sted.

Ud af døren, eller i kontakt med andre mennesker, så vi dag for dag gør os selv mindre og mindre ensomme, og får fundet en balance, der gør, at vi kan nyde vores eget selvskab og give grobund til et netværk.

Ensomhed og depression går tit hånd i hånd

Når jeg har klienter, der taler om ensomhed, er depression tit et af følgeaspekterne. Det gør det i udgangspunktet lidt vanskeligere at puste liv i processen, for det at styrke troen på sig selv og det man indeholder, er en lidt længere rejse op af bjerget, når et menneske først er blevet deprimeret. Men jeg bliver til min dødsdag ved med at mene, at der altid er mindst en mulighed, man har overset. Og generelt bryder jeg mig ikke om at bruge mig selv som eksempel, men netop når det drejer sig om ensomhed, må jeg understrege, at selvom jeg er blind – og derigennem har lidt flere sociale udfordringer med hensyn til at møde mennesker, er ensomhed en tilstand, jeg aldrig er i kontakt med.

Der er personlige grunde til ensomhed.

Naturligvis er der personlige grunde. Jeg ved godt, at der er grunde i hver persons historie til at man kan føle sig ensom. Og at det tit er lettere at være alene, når man er introvert af natur.

Jeg kan godt se, at hvis man er ledig, single, ikke har nogen passion og derudover ikke har pårørende tæt på, ja så kan en tilstand af ensomhed da nemmere snige sig ind. Men stadigvæk er jeg nu overbevist om, at det er et valg, vi tager.

Jeg ved godt, at jeg får modstand

Og jeg er ikke ked af at sige det, men vedf at jeg får modstand på følgende udtalelse.

-”Du kan ikke være ensom uden samtidig at have ondt af dig selv”.

Har du besluttet dig for ikke at være ensom?

Hvis du vil væk fra ensomheden og ind i tosomheden. Eller hvis du vil væk fra ensomhed og selv have indflydelse på, hvem der er i dit netværk. Hvis du vil mærke en større mening med dit liv og dagligt føle, at der er noget, der nytter, så start med at sige >”tak for kampen – og farvel” til din selvmedlidenhed. At jeg skriver det så nøgternt skyldes, at jeg ved, at det at have ondt af sig selv forstærker ensomheden og hæmmer motivationen.

Det betyder ikke, at der ikke kan være dystre stemninger og stunder. Men valget er stadig dit. Vil du opretholde at det er synd for dig, eller vil du vælge at se det du slås med som et vilkår i stedet for at se det som en uberettiget modstand?

Kig dig omkring. Og hvis du er klar til at gøre noget andet, så kig dig omkring. Kig enten på mennesker, du misunder eller lyt til eller læs om mennesker, der har truffet personlige valg og taget nogle beslutninger som de via handlinger fører ud i livet.

Jeg læser hver eneste dag, og i perioder, hvor jeg er træt af femi-krimier og dybe skandinaviske socialrealistiske romaner, læser jeg biografier. Om det er Dronning Margrethe, Susse Wold, Henning Mouritsen, Anker Jørgensen ,Bodil Udsen, Ghita Nørby, Thomas Blachmann, Lars von Trier, Anne Linnet, Kim Larsen eller andre skønne mennesker kommer ud på et. For i enhver biografi er der guldkorn.

Åbn dit sind for guldkorn og indsigter. Og selvom du fra tid til anden føler, at vejen er lang og at det er en undergang, så vid at det er det ikke, men det er en overgang.

Sokrates er adskillige gange blevet citeret for at have udtalt:

”Vær ekstra venlig over for mennesker, du møder. For alle kæmper en kamp, du ikke kan se”

Uanset om nogen er født ind i en stor søskendeflok, har boet på en vej hvor det vrimlede med legekammerater, har haft en sexuel orientering eller en passion, der skabte forudsætning for bestemte tilhørsforhold, havde et talent de måtte udvikle eller et talent der lå lige til højrebenet, har alle haft eller har alle deres egne kampe. Og det er det, jeg mener, når jeg taler om vigtigheden af at droppe selvmedlidenheden for at undgå nogensinde mere at føle sig ensom. Der er de vilkår der er. Forson dig med dem og få det bedste ud af dem og overvind så dig selv, så du viser, at nej,- ensomhed er ikke en epidemi. Ensomhed er et midlertidigt vilkår. Og du kan gøre noget ved det

Naturligvis har jeg meget mere på hjerte vedr. ensomhed. Terapi og foredrag kan være en af vejene til at blive inspireret for at få kastet nyt lys over netop din vej

Naturligvis er det en anden snak, når ensomheden skyldes et dødsfald af en elsket partner eller en chokerende lynskilsmisse, hvor man er blevet vraget. I sådanne tilfælde skal sorgen bearbejdes, så du igen får kræfter til at navigere og nyorientere dig.

Af Christel Sonne Rasmussen -

VIL DU VIDE MERE?

Læs mere om hvad jeg kan tilbyde…

Læs mere i samme kategori:

Selvhadet

jun 14, 2019

Anoreksi

jun 14, 2019

Spiseforstyrrelser

jun 14, 2019

Læs forrige indlæg:

Læs næste indlæg:

← Julenat i Bethlehem – Elsk muren ned At skabe forudsætningerne for fællesskab og andre værdier →

Det er ikke mit problem

af Christel Sonne Rasmussen | jan 14, 2017 | Dig i fokus, NLP Terapi

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Det er ikke mit problem.

De fleste af os søger mere eller mindre bevidst mestringsstrategier .
Strategier, så vi kan håndtere de udfordringer vi møder og de reaktioner og sindstilstande, vi plages eller stresses af.

Der er mange måder at søge på, og der er tanker og holdninger, der for mig at se kopieres lidt for ucensureret.
En af de tanker, jeg er stødt på mange gange, er tanken&udtalelsen, der lyder:

”Det er ikke mit problem”

Det er en udtalelse, der tit kommer, når en person har været frustreret over noget, som en anden har gjort eller ikke har gjort, og når man så erkender, at det er uden for egen kontrol at have indflydelse, jaså landes det tit med: ”Det er ikke mit problem”. Det kan forekomme meget nøgternt, en kende kynisk og overdreven
selvbevidst. Og klinger ofte lidt hult.

Jeg har i mit mangeårige virke som terapeut og stresscoach bemærket, at selvom vi kategoriserer en situation som, at det ikke er vores problem så fylder det alligevel en masse indeni. Vi kan have adskillige bekymringer og irritationer, og mange går også med en stor skyldfølelse, som er tung at bære på.
Så noget af det er jo vores problem eller er også vores anliggende.

Et par eksempler for at nuancere min holdning:

Teenager, 19 år:
Min far har et hidsigt temperament og skælder mig ud for de mest latterlige småting.
Men det at han ikke kan styre sig, – det er ikke mit problem.

Kvinde, 67 år
Jeg er nytilflyttet til et kvarter med rækkehuse. Jeg tror på, at det er vigtigt at have et godt naboskab.
Jeg hilser derfor venligt på folk og har også været rundt og ringe på mine nye naboers
døre og sludret lidt.
Det er meget mærkeligt, at min ene nabo knap nok kan hilse. Jeg oplever mig selv som
et sympatisk og høfligt menneske og bliver påvirket af , at han kun mumler et tilbagesvar, når jeg hilser på ham. Men det er jo hans problem.

Kvinde, 22 år
Når min kæreste er på besøg hos sin familie i udlandet, bliver jeg altid rigtigt nervøs. Jeg savner ham, jeg frygter, at han bliver mindet om sin opvækst og hellere vil tilbage og være en del af det liv og det netværk, han havde og har der. Min adfærd virker meget jaloux, når jeg udspørger ham om, hvad han laver dernede, hvem han taler med osv, Han slår det hen og siger, at det er mig, han elsker .og at jeg skal tage det roligt.
Igen og igen siger han, at han altid kommer tilbage til mig. jeg har bare lagt mærke til, at han hver gang han har været hjemme, altid har mere aktivitet på sin facebook, bla med piger, som han har gået i skole med. Når jeg spørger ham, om han føler noget for dem, – og der er tydeligvis en der i hvert fald føler noget for ham, så slår han det hen og siger, at hvis der er en der har følelser for ham, så er det hendes problem…..

Kvindelig chef, 34 år
Jeg har en ansat, der tydeligvis lægger op til mig,. Jeg er gift og vil ikke have noget med
ham at gøre. Han trak mig til side og erklærede mig hans store kærlighed, og jeg gjorde ham klart, at han skulle lade mig være i fred. Hans følelser er jo ikke mit problem

Mand, 41 år
Min kone er begyndt at minde mere og mere om hendes mor, og jeg skal undlade at sige for mange vittigheder om svigermødre – kan kun konstatere, at de allesammen passer. Når hun har været på besøg,
har vi altid skænderier bagefter. Jeg er i bund og grund ret bange for, at min kone kommer til at minde om hendes mor, men det afviser hun pure og peger på de punkter, hvor de ikke ligner hinanden. Min kone siger, at det at hendes mor er nævenyttig, uden situationsfornemmelse, bedrevidende og styrende, ja det er da hendes eget problem.

Kvinde, 39 år
Jeg har et tilbagevendende tema i mit liv. Jeg overholder altid de løfter, jeg giver og dermed også de aftaler, jeg har med folk..Hvis jeg har lovet at ordne noget for nogen, kan vedkommende regne med, at jeg gør det. Det er sikkert grunden til, at jeg bliver ekstremt skuffet, når andre lover at gøre noget
for mig, og det så ikke sker. Jeg har voldsomt svært ved at styre min skuffelse og frustration og er klar til at lukke kontakten til folk helt ned , hvis en aftale ikke overholdes. Jeg er ved at brække mig over dårlige undskyldninger…
Når jeg nævner det for mine veninder, beder de mig om at slå koldt vand i blodet og give folk en chance til og undersøge, om jeg har været tydelig nok i min forventning til vedkommende. Kan bare ikke helt finde ud af, hvad jeg skal gøre. Som en af mine veninder sagde: At folk ikke er ordentligt opdraget, er jo ikke dit problem

Og hvad vil jeg så med denne tekst.

Jeg vil pege på, at det lyder en kende utroværdigt, når mange siger :Det er ikke mit problem. Nogle gange kan man i stedet tænke: Det er ikke min beslutning.

Eller

Det er ham eller hende, der går glip af mest ved at holde fast i en negativ adfærd eller standpunkt.

Og andre gange igen kan man overveje at stille et modspørgsmål, i retning af : Det kan sagtens være, at det ikke kun er dit problem, men hvilken andel har du i det ??

Vi påvirker hinanden. Intet mere, intet mindre

Af Christel Sonne Rasmussen -

VIL DU VIDE MERE?

Læs mere om hvad jeg kan tilbyde…

Læs mere i samme kategori:

Selvhadet

jun 14, 2019

Anoreksi

jun 14, 2019

Spiseforstyrrelser

jun 14, 2019

Læs forrige indlæg:

Læs næste indlæg:

← Jalousi Skildpaddemænd og selvsikre kvinder →

En lille bøn til alle.

af Christel Sonne Rasmussen | jan 16, 2016 | Movitation, NLP Terapi

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

En lille bøn til alle.

Nogen har måske bemærket, at jeg benytter mig af og bruger citater fra Lars Lilholts tekster og sange.

Det vil jeg igen gøre med dette indlæg. Ordene, som jeg vil citere, er: ”Der er altid en bøn, en bøn man kan bede”. Ordene er taget fra Lars Lilholts sang ”En morgen i Amsterdam”.

Og hvorfor har jeg så en bøn til jer, der kommer her og besøger min Weblog?

Jo det har jeg, fordi jeg gerne vil inviterer til at flere benytter sig af at kommentere på indlæg som jeg løbende skriver.

På mit forum, og i min brevkasse er der desuden direkte mulighed for at oprette og starte egne indlæg med spørgsmål eller problemstillinger, dilemmaer som man ønsker svar på fra min side, såvel som andre brugere kan give feedback.

Pointen i denne bøn, som jeg har til jer, handler om.

Jeg synes, at det er berigende, at andre skriver deres kommentarer og herigennem giver deres meninger til kende. Ros såvel som ris er altid velkomment til det, som jeg selv skriver om på bloggen.

En anden nok så vigtig og en faktisk endnu mere berigende pointe er, at alle de indlæg og spørgsmål som oprettes på mit forum/brevkasse anser jeg som værende værdifulde for os alle, ikke bare for mig, men i endnu højere grad også for alle dem, som læser.

Og hvorfor så det?

Jo, fordi det er jeres helt egne indlæg. Indlæg som er skrevet fra hjertet – og med hjertet i glæde som i sorg og ikke alene mine svar på disse indlæg er berigende, men så sandelig er også jeres indbyrdes svar til hinanden værdifulde for den person som har oprettet spørgsmålet/indlægget efterfølgende at læse ikke bare mine svar men i særdeleshed også de mange fine råd i indbyrdes kan dele med og mellem hinanden.

Jeg har arbejdet terapeutisk siden midten af 90erne, og har mødt mange mennesker, der skønt de befinder sig i et aktuelt dilemma og føler sig svækkede, samtidig indeholder mange ressourcer. Det er disse ressourcer og den viden, som jeg ved, at I alle sidder med, som jeg beder til, at I lidt mere flittigt øser ud af og indbyrdes deler.

I al sin enkelhed opfordrer jeg til mere ressource deling, og det gør jeg fordi mine oplevelser og erfaringer i og arbejde altid har vist og lært mig, at vi selvsagt kan tage et lille dyk, men vi kommer altid oven på igen, og det er den erfarings deling, som jeg beder til bliver indbyrdes delt, lidt mere flittigt.

Særlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen,

Kolding.

Af Christel Sonne Rasmussen -

VIL DU VIDE MERE?

Læs mere om hvad jeg kan tilbyde…

Læs mere i samme kategori:

Selvhadet

jun 14, 2019

Anoreksi

jun 14, 2019

Spiseforstyrrelser

jun 14, 2019

Læs forrige indlæg:

Læs næste indlæg:

← J dag og julesneen der falder, og parforhold, der sættes på prøve. Når kvinder mister gnisten, følelserne og ønsker skilsmisse. →

Håb og frygt dræner.

af Christel Sonne Rasmussen | jan 16, 2016 | Coaching, Movitation, NLP Terapi

Christels blog

Af terapeut Christel Sonne Rasmussen

Håb og frygt dræner.

Jeg har talt med mange mange mennesker om håb og frygt.

Der i stor fortrolighed og med kontakt til deres inderste fortæller mig om indsigter og nogle gange hemmeligheder, som kun de hver især har båret alene og sjældent og mange gange aldrig har fortalt til andre. Fordi et nært terapeutisk rum, hvor tillid er i højsædet, vækker strenge i sjælen, der gør, at man føler sig så tryg, at alt kan fortælles. Og fordi mange beslutter sig for, at når de endelig opsøger en terapeut, så handler det om at sige alt, fordi tingene skal frem, hvis forudsætningen for, at den præcise hjælp kan gives.

En udtalelse er tit vendt tilbage til mig i min erindring.

Det var en mand, midt i 40erne. Han havde mange fiaskoer bag sig. Var skilt, havde kun sporadisk kontakt med sine børn, flakkede rundt på jobmarkedet og var ikke stolt af meget. Hårdt for en maskulin identitet.
Alligevel blev han ved at generere ideer og søge muligheder for at skabe en bedre kontrast til de mange nederlag.

Da jeg spurgte ham:

Hvad er det, der motiverer dig? hvorfor giver du ikke op? eller i det mindste søger en anden strategi, for det du har gjort, skønt mange ideer, har jo ikke virket?

Ja så svarede han:

Jeg giver aldrig slip på håbe.

Det var jo egentligt slet ikke svar på spørgsmålene, men det var tydeligt, at det var hans filosofi, – bliv ved at håbe, for så skal det nok gå. Og han havde sine egne bud på, hvad han håbede på. Som de fleste jo har.
Jeg har bemærket, at han flere år senere formenyligt stadig håber, men ikke har formået at lave de ændringer i sit liv, som han drømte om og beskrev år tilbage.

Da jeg fornyligt i en skønlitterær roman, hvor der jo midt i en intens historie kan være små guldkorn om livet, læste ”håb og frygt dræner”, tænkte jeg, ja netop”.

Jeg ved godt, at jeg har skrevet om håb, forventninger og frygt før.

Det er et stort emne, og alligevel vil jeg gerne knytte nogle aktuelle tanker til disse fænomener eller sindstilstande, om du vil for jeg er enig med romanens hovedperson om, at det dræner at håbe, hvis vi kun håber. Og det dræner at frygte, hvis vi kun frygter.

Og ikke ved, hvordan vi mentalt og følelsesmæssigt kan skifte spor. For at undgå håb og frygt er ikke essensen, snarere at blive langt mere bevidste om, hvordan disse kommer inden for egen indflydelse, er interessant og giver energi.

Derfor alligevel her et par tanker i februar 2014 om håb og frygt.

Bliv ved at håbe, men placer håbet det rette sted i konteksten.
Det eneste sted, hvor jeg synes, at det giver mening kun at håbe, er når man spiller lotto eller andre spil i samme kategori.

For udover at betale 40 eller 50 kroner, afhængigt af om man spiller uden eller med joker, har man ingen indflydelse på at vinde. Som regel er det så også en overkommelig skuffelse, når man dagen efter står i kiosken og igen må sande ”desværre, heller ikke denne gang var der gevinst”…- selvom der godt kan være gået ”konen i æggene” i den på vej hen til kiosken —”når jeg vinder, så vil jeg bruge pengene til ….”
Alle andre steder, hvor vi har drømme og ønsker , kan håbet bruges konstruktivt, hvis som jeg anfører ovenfor, placerer håbet det rette sted i konteksten.

At håbe og at forvente hører sammen, men giver forskellige effekter.

Leg med følgende tankeeksperiment:

Jeg håber, at jeg smider 5 kilo inden det bliver sommer og strandtid igen.Contra

Jeg forventer, at jeg smider 5 kilo, inden det bliver sommer og strandtid igen.

For mig at se er det helt tydeligt, hvad der i disse udtalelser giver energi og hvad der dræner energi.

Så bare for at slå det fast med syvtommersøm.

Kun at håbe gør, at det bliver ved tanken. Det er en drøm.
Den er fin, men sandsynligheden for, at der sker mere og at en fast plan lægges, er skrøbelig og tit slet ikke til stede. Men man håber …

Når vi derimod udtrykker, at vi forventer, at noget vil ske, er der en anden viljestyret beslutsomhed bag. Og vi er indstillede på, at vi er nødt til at sætte handling bag.

Og det er underordnet om det at møde en ny kæreste, at minimere underskuddet på kassekreditten, at komme på ferie, at have det bedre med sine teenagere, sin chef, sine erindringer. I det øjeblik, du beslutter dig for, hvad du ønsker og forventer, ja så er du i gang med at holde dine kræfter langt mere samlede, så du mere eller mindre bevidst bevæger dig ud af den vej, hvor du forventer noget. Og så kommer det fine.

Når man så netop forventer noget, eksempelvis: Jeg forventer at smide de 5 kilo, inden det bliver sommer og strandtid igen, så kan du derpå håbe, at det går endnu lettere, end du havde regnet med.

Så helt enkelt sagt:

Placer håbet det rigtige sted, for ellers dræner det.
Placer håbet det rigtige sted, for ellers lader du andre, andet eller omstændighederne afgøre, hvad der kommer til at ske.
Vil du give slip på den indflydelse?

Frygt dræner.

Det er jo ingen hemmelighed under solen, at vi mister energi, når vi frygter. Frygt er en sindstilstand eller en følelsesmæssig reaktion, der har med aspekter i vores fremtid eller i vores konstruerede fremtid at gøre.

Hvor sorg og fortvivlelse tit er orienteret mod noget, der var, er frygt som en form for angst, vendt i mod det, vi tror eller ængstes over kan ske. Derfor er der med følelsen frygt forbundet bekymringer og tit en undvigende adfærd.

Jeg vil i denne tekst ikke give en lang opskrift på, hvordan du håndterer frygt. For der er så mange af slagsen, og afhængigt af, hvad der har udløst frygten, er forskellige virkemidler en mulighed.

Det, jeg dog vil tilføje, er at du må overveje, i hvilket omfang og hvor længe du vil være i frygtens vold.
For også her har du et valg. Og et af de mest ligevægtsskabende valg er at afklare, hvad du ønsker at erstattet frygten med.

For det handler ikke om, at du skal eller kan skabe en tilværelse, hvor du ikke frygter. Snarere er det væsentligt, at du lærer at mestre det, du frygter, når det er der. Sådan at du finder dine måder at holde kræfterne samlede på, så du kan vælge indstilling (holdning) og der på en handling.

Et eksempel.

En kvinde kom til mig, og som så mange andre før og efter hende, udtrykte hun frygt for at blive ensom.
Hun var nyskilt på eget initiativ, og lettelsen over ikke længere at være presset af de skænderier og uindfriede forventninger, hun og partneren havde haft indbyrdes, var nu i aftagende.

Hun sagde:

”Og nu står jeg her. Jeg har en del muligheder. Er børnefri en uge ad gangen. Har søde veninder, men har ikke rigtigt noget, som jeg er begejstret for. Ingen hobby, ingen passion. Gad bare godt at have en sød kæreste. Og har været en del ude i byens natteliv, men føler ikke, at han skal findes her, og tror ganske enkelt ikke på datingsites. Jeg ved, at jeg er sådan en, der skal møde et menneske, før jeg ved, om det er noget, jeg skal gå ind i”

Og så er der det, som hun sagde:

Tænk nu, hvis det ikke lykkes for mig. Så er jeg rædsomt bange for at blive ensom.

Og hver gang hun talte om ensomheden, blev hendes stemme mat, hun udtrykte at hun mistede energi og nærmest var holdt op med at stole på, at hun kunne blive lykkelig, og var så småt ved at miste sin tro på kærligheden.

Det, at frygten for ensomheden ”lammede” hende så meget, anså jeg for det vigtigste punkt for at bryde den negative spiral af tanker og manglende adfærd, som hun beskrev.

Derfor fik hun følgende opgave:

Hvad frygter du ikke?
I hvor lang tid vil du være ensom, før du vælger at gøre noget andet?
Hvad er ikke det værste ved at være ensom?
Og hvad skal du hver dag gøre, for at signalere, at du træffer et valg nu. Et valg, hvor du hver dag signalerer over for dig selv, at du vælger at stole på, at det bedste eller det rigtige nok skal ske?
Hvad er den største forskel for dig på at være alene og på at være ensom?

Når jeg nævner dette sidste aspekt også her, med at vi har et valg, og så binder en sløjfe ved at fokusere på at bygge tilliden op til, at det bedste eller rigtige nok skal ske, skyldes at jeg oplever, at tillid – det at stole på – er den ligevægtsskabende ressource, der allerbedst erstatter frygt.

Jeg tænker nemlig, at når vi frygter, så er det fordi, vi rent mentalt konstruerer nogle scenarier, hvor vi er bange for, at der vil ske noget slemt eller noget forkert.

For at skabe et konstruktivt match, må vi derfor dreje den en kvart omgang og som valg tænke, at hvorfor skulle det bedste eller det rigtige ikke ske.

Det tankevækkende er, at vi jo altid får bekræftet det, vi fokuserer på. Og det er dermed dig, der må afgøre, om du vil lave en negativ eller positiv selvforventning og selvopfyldende profeti.

Er du en af dem, der har erfaring med at både håb og /eller frygt kan dræne.

Er du en af dem, der synes, at det er besværligt at ændre indstillingen eller adfærden, så skal du vide, at der altid er mindst en mulighed, du har overset.

Jeg ønsker alle er kommende godt forår.

Hilsen.
Christel Sonne Rasmussen

Af Christel Sonne Rasmussen -